Kære allesammen,

Som i måske har bemærket, har vi ikke været så aktive her på bloggen den sidste uges tid, hvilket der er en god grund til. Dagen inden vi rejste fra Chiang Mai fik Marie noget underligt udslæt på arme og ben. På togturen mellem Chiang Mai og Bangkok blev hun dårlig og fik feber, så da vi var landet med vores fly på Phuket, besluttede vi os for at tage ind på et hospital for at få hende tjekket, selvom vi egentlig bare regnede med at det var bivirkninger fra malariapillerne. Det var dog godt at vi valgte at tage afsted, da det viste sig at hun var blevet smittet med dengue feber(en sygdom som overføres via myg). Den første dag var hendes blodplade tal forholdsvis høje(187.000), men tallet for hendes hvide blodlegemer var alt for lave, og vi fik at vide at vi skulle komme og få hende tjekket de efterfølgende dage også. De næste dage faldt tallene, og de måtte ikke komme under 100.000, da det så kunne udvikle sig, men de var stadig langt over 100.000.
De første par dage var vi til tjek på Patong Hospital, og det var bare SÅ kaotisk, da folk tager til hospitalet for at blive tjekket af en læge, hvor vi i Danmark jo søger til en lille lægeklinik hvis det ikke er noget alvorligt. Dette resulterede i en masse ventetid, dobbelttjek osv - vi kunne hurtigt konkludere at det hele var meget ineffektivt. Vi synes dog at hospitalet udefra lignede rigtig meget det hospital fra filmen "The Impossible", hvor familien til sidst bliver genforenet efter at have været udsat for tsunamien, vi har dog aldrig fundet ud af om det er på dette hospital at det er filmet.
D. 3/4 tog vi til Phi Phi Island, som jo er kendt for at være en paradis ø, desværre skulle vi også her bruge meget tid på en klinik og Marie fik det dårligere og tallene faldt yderligere. Igår skulle vi have rejst fra Phi Phi til Krabi, men hendes tal var faldet til under 100.000, så vi blev anbefalet at tage tilbage til Phuket, så vi kunne blive indlagt på et ordentligt hospital. Jeg kan få lov til at være her sammen med hende, hvilket er rigtig rart for os begge to.
Der kommer løbende sygeplejersker og tjekker hende, og efter hvad de siger skulle tallene gerne begynde at stige igen om et par dage, så vi forhåbentlig inden alt for længe kan komme videre på vores rejse.
Selvfølgelig synes vi begge at det er vildt ærgerligt at vi ikke har fået så meget ud af den sidste uges tid, men helbredet er nu engang det vigtigste og heldigvis skal vi jo være væk i 3 måneder, så vi skal nok nå at få taget revanche og komme ud og opleve en masse! - og vi har da også oplevet patong strand her på Phuket, samt en strand på Phi Phi. Vi fik Marie placeret i skyggen under en parasol, så hun kunne slappe af :-) vi nåede også op til et view point på Phi Phi, hvor man havde den smukkeste udsigt ud over øen, desværre tog det mange kræfter for Marie, og set i bakspejlet var det måske ikke det aller bedste for hendes helbred.
Vi er på et internationalt privat hospital her på Phuket, og det er rigtig fint. Det lignede nærmest et 4-stjernet hotel da vi trådte ind i hall'en og personalet er simpelthen så søde mod os. Marie har haft en masse førstegangsoplevelser igår; at køre i rullestol, blive indlagt(og så endda på et thailandsk hospital) osv :-)
Vi prøver at få det bedste ud af det, og holde hinandens humør oppe, og så håber vi at tallene snart går den rigtige vej, så vi kan komme til Koh Samui og have det lækkert!

Vi håber at I alle har det godt hjemme i Danmark.