Profile
Blog
Photos
Videos
Igår begyndte vores eventyr fra lille kolde Danmark. Først skulle vi med et fly fra København til Helsinki, hvor vi skulle vente et par timer, hvorefter vi skulle med næste fly til Bangkok. Det var en oplevelse for os begge at være i sådan et stort fly, da vi begge kun har fløjet med mindre fly. Ombord på flyveren fik vi serveret aftensmad, som bestod af ost, kiks og rødvin (...og kylling og ris). Efter en lang nat i luften, med få timers søvn landede vi endelig i Bangkok lufthavn, som er lige så stor og overvældende som resten af byen. Da vi havde fået vores bagage skulle vi mødes med en "mand", som ville stå med et skilt hvor der stod vores navne og kilroy, men til vores store fortvivlelse kunne vi ikke se denne mand, så vi begynder at gå mod udgangen. Her bliver vi stoppet af en dame, som spørger om vi rejser med "visit beyond", hvilket vi jo ikke gjorde. Heldigvis havde Marie været inde og kigge på hostellets hjemmeside, og havde set at de havde samarbejde med "visit beyond", så vi fik i en hvis fart stoppet damen, og vi kom med en lille mini bus ind til New Road Guest House. Her skulle vi egentlig have boet i en sovesal med 8 andre, men til vores store overraskelse fik vi vores eget værelse med eget toilet og bad, så det var ren luksus!
Efter at have taget et bad, gik vi ud i byen. Her startede vi med at sejle rundt på floden i en long tail båd, og vi fik hurtigt erfaret at der er templer over ALT!
Herefter var vi rundt og se templer, Black Buddha og køre i tuk-tuk. Vi var også inde på et slags turistkontor, hvor vi bestilte resten af vores tur rundt i Thailand, så vi tager med nattoget fra Bangkok til Chiang Mai på mandag, hvor vi skal på en 3-dages trekkingtur, hvilket vi glæder os til :-)
Bangkok er en fin by, men vi blev hurtigt enige om at det ikke er et sted vi vil bruge masser af tid, da der er så stort og kaotisk, og alt for varmt til at man kan holde ud at gå rundt inde midt i byen :-)
Selvom klokken kun er 19.40 vil vi snart i seng, da vi ikke har sovet så meget de sidste par dage, og lider lidt af jet-lag :-) sov godt!
- comments