Solen står højt på himlen, og bager ned over det storslåede landskab, bestående af høje afrundede bjerge omgivet af rismarker, appelsintræer og små kinesiske byger med snørklede grusstier, primitive huse og vilde høns.

Midt i det hele, skærer floden Youlong sig gennem de frodige marker og deler det store landskab i to.

Her mellem de små firkantede rismarker og oaser af appelsintræer, cykler tre skandinaver, ned ad en lille puklet grussti, på tre raslende bycykler, så støvet hvirvler omkring dem.

Ikke langt fra flodbredden holder de ind og plukker de hårde appelsiner, som smager utrolig sødt, surt og friskt på samme tid. De stopper dem i en pose og forstætter langs med floden, ad de smalle stier, som bliver mere og mere ufremkommelige. Her passerer de vandbøfler, køer og lokale kinesiske risdyrkere, som med deres karakteristiske, store, runde, sivhatte på hovedet, går og passer deres små marker med stor omhu.

Pludselig slår stien et skarpt knæk til venstre i retning af floden. De passerer en lille hytte, hvor to hundehvalpe ligger bundet ude foran, og ihærdigt prøver at finde skygge. Her bliver de nødt til at stå af og trække cyklerne gennem de tætte rækker af appelsintræer, for at nå frem til floden.

Nede ved floden plumper de i det friske, grøn-blå vand og plasker ud til en ubemandet og lettere ramponeret tømmerflåde af bambus, som kommer drivende forbi i samme moment. Her ligger de og soler sig, mens de lader sig drive ganske sagte, og kinesiske turister kommer sejlende forbi i deres små bambusgondoler, pegende og leende, og tager billeder af de fremmede på tømmerflåden.

De tre skandinaver sejler tømmerflåden ind til bredden, hvor de sætter sig på en fasttømret bambusgondol og kigger ud på floden. Her mæsker de sig i de selvplukkede appelsiner, så saften driver ned af dem, mens de betragter det storslåede landskab, vinker til de overraskede turister og nyder solen, som stille og roligt giver deres blege skandinaviske hud en rødlig kulør.

Dette er en lille beskrivelse af en eftermiddag i landskabet omkring Yanghsuo, hvor vi har opholdt os de sidse 7 dage. Det hele startede dog et helt andet sted

De tre føromtalte skandinaver er Vegard, Cecilie og undertegnede. Vi ankom til Yangshuo med sovebus fra Shenzhen, søndag morgen klokken fem, efter en godt 8 timer lang bustur. En bustur, som lige fortjener et par ord med på vejen.

Echo, min hjælpelærer på skolen, havde hjulpet os med at finde billetter, som vi havde hentet et par dage inden. Da vi steg ind i bussen blev vi mødt af et par højtråbende og tydeligt stressede busassistenter, som pegede, prikkede os på skulderen, og snakkede til os kun på kinesisk. Vi blev smidt væk fra tre forskellige senge, inden vi endelig fandt de rette senge, ikke i nærheden af hinanden overhovedet.

En seng i en kinesisk sovebus, er, ja, indrettet til kinesere. Det vil sige at båsene er meget smalle og korte. Jeg, med mine korte ben, kunne lige nøjagtigt passe ned i den lille bås, som jeg blev anvist. Og så lå jeg ellers der, med kinesere på hver sin side, med deres arme og ben ind over mine.

Bussen var indrettet sådan, at der var så mange senge som muligt, og næsten ikke nogen midtergang. Dog var det langt fra alle som fik tildelt en seng. Efter man havde fyldt alle sengepladserne, ja så begyndte folk bare at fylde op i midtergangene, hvor man sad ryg mod ryg i skrædderstilling, i stive 8 timer og prøvede at få bare en smule søvn. Ved ikke om det lykkedes for dem at få sovet lidt, jeg fik lukket øjnene i et par timer, takket være min iPod, som lukkede af for larmen fra den støjende buschaufør og hans assistent, som var konstant højlydte under hele turen.

Vi ankom så i Yangshou klokken ca. halv 5 om morgenen. Rent faktisk var planen at vi skulle helt til Guilin, og så derfra til Yangshou. Men pludselig råbtes der Yangshou og vi blev hurtigt enige om at stå af her. En lidt impulsiv og risikabel beslutning klokken halv fem om morgenen fandt vi ud af, da vi stod der uden nogen som helst anelse om hvor vi var, eller hvor vi skulle finde et sted at sove. Pludselig kom en man så over til os og spurgte om det var os, der havde reserveret et hostel i Yangshou, for tre personer. Det havde vi jo, og vi fulgte med ham hen i en lille snusket gyde. Her blev vi taget med indenfor og anvist et værelse med tre senge. Vi havde ikke reserveret et værelse for den dag så vi forhandlede os frem til en fornuftig pris. Derefter satte han sig på sengen og begyndte at hive kort og billeder frem fra området. Han spurgte hvad vi gerne vil lave. Han foreslog forskellige ting og pludselig havde vi planlagt hele næste dag. Vi forhandlede os igen frem til en rimelig fornuftig pris for hele programmet og lagde os så til at sove i en fart, for vi skulle allerede op og cykle tre timer senere klokken 9.

Klokken 9 vågnede vi og overvejede stærk at blive liggende. Ikke fordi sengene var specielt komfortable, men fordi vi var så ufatteligt trætte efter busturen. Heldigvis stod vi op, sådan set kun fordi vi havde betalt for hele programmet, men det skal nu også vise sig at være en god beslutning i sidste ende.

Vi stod op, kom ud på gaden og så byen i dagslys for første gang. Det mindede rigtig meget om en bjergby i alperne, på grund af de her hvidkalkede huse med brune træ-facader. Det der gjorde mest indtryk på os var dog den baggrund, som vi kunne se da vi trådte ud på den store hovedgade. Bjergtoppe hele vejen rundt, nærmest som en integreret del af byen. Vi cyklede ud af byen og ud i det overvældende landskab, som er fuldstændig ligesom det man ser på tv jår de viser naturprogrammer på discoverychannel, elller national geografic. Det er svært at beskrive I store flotte vendinger, og forsøget er gjort i beskrivelsen ovenover, men jeg vil bare råde jer til at se billederne jeg har lagt ind.

Først ledte vores guide os ret langt af ud nogle små veje, for ligesom at give os en fornemmelse af området. Vi holdt et lille hvil ved en flodbred hvor vores guide kørte i forvejen på hans motorcykel, for at købe lidt morgenmadssnacks til os. Her kunne vi så side og betragte landskabet og de bambusgondoler som senere skulle vise sig at blive en af de sjovere oplevelser.

Vi fortsatte mellem de høje tinder for vi skulle i mudderbad. Vi kom ud på den store vej hvor det viste sig at stedet var fyldt med turister og handlende langs vejen. Her var ting at se overalt, hvis man gad betale. Vi kom til en lille parkeringsplads, hvor vi stillede vores cykler og vores guide satte os på en lille minibus, som kørte os hen til en grotte. Her blev vi bedt om at skifte til badetøj og sætte os på en lille jolle, som sejlede os ind i grotten ad en lille flod. Hele grotten var lyst op af små lyspærer. Pludselig stoppede den lille flod og vi måtte stige af for at begive os dybere ind i grotten. Vi vandrede i godt 10 minutter, hvor min klaustrofobi blev sat på prøve flere gang, da vi måtte bukke os, for at komme igennem de smalle gange. Grotten var helt fantastisk, en karakteristisk drypstenshule, hvor man virkelig kunne se hvordan vandet har formet grotten igennem tusinder af år. Vi passerede en varmtvandskilde hvor en familie, af europæisk udseende, lå og nød varmen. Vi fortsatte dybere ind i grotten imod mudderbadet. Med os i grotten havde vi en lille kinesisk dame som var vores grotte-guide, to russere, mor og datter vil jeg tro, og så en ældre stor vestlig mand med hans unge lille kinesiske kone. Manden måtte dog give op på halvvejene, mit bud er at han simpelhen ikke kunne komme igenne nogle af de smalle huller.

Vi nåede frem til mudderbadet, som virkelig er et mudderbad. Nærmest som et lille naturligt bassin fyldt med mudder. Vi plumpede i og kastede mudder på hinanden, som man nu gør når man føler sig som en på 8 år igen. Fedt at få lov til bare at smøre sig så meget ind i mudder som man havde lyst til. Der var også en lille rutsjebane, så man kunne rutsje ned i mudderet hvis det er det man er lyst til.

Da vi havde plasket færdig gik vi tilbage til varmekilden, hvor vi vaskede os rene og lagde os og nød varmen fra den dampende kilde, stilheden og mørket.

Ude af hulen igen var det ind i vores lille minibus og tilbage til cyklerne. Vores guide førte os så hen til en udendørs restaurant, som lå for foden af et bjerg, totalt sydfrankrig. Her spiste vi først en lille frokost, inden vi begav os til at bestige det bjerg vi var for foden af. Det var det berygtede bjerg, Moon Hill, der har et rundt hul i toppen af bjerget, som ligner en måne, deraf navnet.

Solen stod højt på himlen da vi begav os op ad de mange trapper, ja bjergbestigning vil jeg ikke kalde det endnu. Dog vil jeg sige at møn's klint er vand ved siden af det at slæbe sig op ad trapperne til Moon Hill. Da vi nåede op til huldet i bjerget stoppede trapperne og vi stod og betragtede udsigten og de australske bjergbestigere, som prøvede at komme hele vejen til toppen, ved at krable op ad den ru bjergvæg. Vi fandt en lille sti, som gik opad, og vi begyndte opstigningen. Det viste sig at stien rent faktisk førte hele vejen til toppen af bjerget, altså ovenpå hullet. Og der stod vi så pludselig og kunne nyde den flotteste udsigt jeg har set i meget lang tid, i det skønneste solskindsvejr. Billedet ovenover er taget her.

Men vi måtte hurtigt ned igen for vi skulle ud at sejle. Vi cyklede hele vejen tilbage til Yangshuo, og endte op nede ved floden, hvor en lille flodpram lå og ventede på os. Vi steg ombord og blev taget ned ad den store Li River, som forbinder Yangshou med Guilin 60 kilometer længere oppe ad floden. Så langt sejlede vi dog ikke, vi vendte om efter godt 3 kvarters sejlads og var tilbage i havnen omkring klokken 5 om aftenen.

Her blev vi så vist tilbage til vores lille primitive hostel hvor vi skulle hente vores ting, for vi skulle tjekke ind på det hostel, som vi egentlig havde reserveret i forvejen.

Først blev det dog til et slag kort og et par øl, som vores vært, ham som hentede os ved bussen klokken 5 om morgenen, havde lovet os.

Han viste os så ned til en kæmpe stor gågade, som myldrede med turister. Vi begav os ned ad den overbefolkede gade, for at lede efter vores hostel. Hvis man havde savnet vesterlændinge og følelsen af at være turist i Kina, ja så var vi kommet til det rette sted. Gaden hed West Street, (sjovt nok) og var fyldt med cafeer, barer, diskoteker og små boder hvor man kan købe alt fra tasker, smykker, originale kinesiske klædedragter til t-shirts med sig selv, eller Osamma Bin Laden på. Noget der var så skørt, at jeg senere blev til at købe mig sådan en t-shirt.

Vi fandt vores hostel, gemt inde bag DVD-butikker og te-forhandlere, i en lille gyde hvor de simpelthen havde valgt at lægge alle hostels lige op og ned ad hinanden. Der var i mellemtiden sket en fejl i behandlingen af vores reception, så vi fik et værelse på det ene hostel Youth 11 hostel, og et værelse på naboens hostel Monkey Jane hostel. To helt igennem vestlige hostels, med wifi, engelske film og bøger. Disse to hostels fungerer nærmest også som små rejseselskaber, da de tilbyder alt hvad hjertet begærer i området omkring Yangshuo.

Vi kendte en del, som kom til Yangshou samme dag eller dag efter, og tilfældigvis havde de, indlogeret sig på Monkey Jane Hostel.

Vi tog med dem ud og spise indisk, hvorefter det var tilbage til Monkey Jane's store tagterrasse, som var indrettet med en bar. Her tilbragte vi så det meste af aftenen og natten i godt selskab med en masse rygsækrejsende fra hele verden.

Der er så meget at fortælle fra Yangshuo. Så dette var første blogindlæg, det næste vil komme senere på ugen.

Hav det godt så længe allesammen!