Sidste del var en lang beskrivelse af den første dag. Det var en dag fyldt med aktiviteter så derfor blev den så lang. De følgende dage lavede vi ikke ligeså mange ting hver dag. Så dette indlæg bliver bare nogle highlights fra de følgende dage i Yangshuo:

Vejret fortsatte med at være ganske godt, de følgende dage, nogle dage bedre end andre. Dag 2 i Yangshuo, mandag, var mest præget af lidt overskyet vejr, men stadig mildt og varmt. Faktisk meget rart at man ikke blev stegt helt, ligesom den første dag.

Derfor tog vi allesammen ud for at sejle i kajak. Det vil sige at udover Cecilie, Vegard og jeg havde vi de fire som vi mødtes med aftenen før de tre englændere Dan, Dave, Susan og nordmanden Emma, alle fra Shancha. Derudover stødte også nordmændene Fred og Beathe fra henholdsvis Zhongshan og Shenzhen til, så kom Ida og Jay fra Donguan og så var vi efterhånden et større hold af glade kajakroere.

Det var en dejligt afslappende og fri fornemmelse at ro på den store Li River. Man kunne virkelig mærke hvordan man blev mere og mere ét med naturen jo længere man kom ned ad den store flod, med de trædækkede og uberørte bjerge, som vi sagte gled forbi.

Det var en tur på godt tre timer hvor vi både fik roet om kap, sejlede ind i små huler, og i det hele taget bare stressede helt af ovenpå et par, til tider, stressende måneder på de respektive skoler. Det var noget alle kunne skrive under på.

Mandag var vi igen ude og spise indisk, fordi vi havde mødt ejeren af en indisk restaurant som inviterede os ned på hans restaurant. Her stødte englænderen Phil til os, han havde taget turen næsten hele vejen fra Beijing.

Tirsdag tog jeg Cecilie og Vegard så ud og cykle, den cykeltur som jeg beskrev i starten af det tidligere indlæg. ET af de allerbedste minder derfra. Simpelthen en helt fantstisk fornemmelse at være på udflugt helt på egen hånd, og bare køre derhen hvor du nu har lyst uden noget egenligt mål eller nogen tidsplan bare ud i landskabet. Og så fik vi jo badet i Youlong floden, hvilket også var skønt. Om aftenen måtte Cecilie tage hjem, hendes forældre kom for at besøge hende næste dag, så hun måtte tilbage til Foshan hvor hun bor. Derudover tog også Dave, Dan, Susan og Emma hjem. Vi fik dog følgeskab af Sam og Nichola fra Donguan istedet. Vi som var tilbage tog sammen til Lysshowet impressions.

Et kæmpe stort opsat lysshow som foregår på den Li River med de smukke bjerge i baggrunden. Det var selvfølgelig aften, men de lyste bjergene op, et ret flot syn. Selve lysshowet var sat op af den samme instruktør, som instruerede åbningsceremonien ved OL i Beijing, hvilken jeg kunne huske var ret storslået. Så jeg havde ret store forventninger. Måske for store forventninger, for jeg syntes egentlig ikke at selve showet var så spektakulært som det lød til at være. Det var dog ikke kun mig som var en smule skuffet. Det andre var enige i den betragtning, det var ikke så imponerende som det havde potentiale til at være.

Næste dag, onsdag, tog jeg Vegard, Fred og Phil til Youlong River og hoppede på to Bamoo Rafts, de her bambus gondoler som jeg tidligere har skrevet om. Det startede ud som en stille og rolig sejltur ned ad floden blandt en masse kinesiske turister. Phil havde, inden han steg ombord på han og Freds båd, købt en lille pumpe, som kunne sprøjte vand, for 5 quai. Efter at have sat igang sejlede Fred og Phil lidt i forvejen og før Vegard og jeg vidste af det kunne vi pludselig betragte Phil i vild vandkamp med nogle tilfældige kinesere, som havde fået samme idé. Det kunne Vegard og jeg ikke bare lade passere, så vi investerede selvfølgelig i en endnu større vandpumpe med endnu længere rækkevidde, som vi købte af en forbidrivende handlende.

Så gik den vilde jagt ellers ind på vandofre. Det varede ikke længe før vi blev involveret i en heftig vandkamp med nogle af de andre turister. En lille klynge på tre gondoler, som sejlede helt tæt på hinanden var midt i en vild infight. Vi blev hurtigt en del af opstanden. Men efter at være blevet ramt flere gange det tunge skyts fra de omkringliggende tømmerflåder sejlede vores gondolfører os lidt væk fra påstyret.

Herfra kunne vi betragte en lille, tætbygget, midaldrende kineser fare frem og tilbage på sin tømmerflåde, ihærdigt skydende med sin vandpumpe. Da den så ikke længere var tilstrækkelig, lagde han sig på knæ i et forsøge med hænderne at hælde så meget vand, som muligt, over på hans venners båd. Modparten besvarede selvfølgelig ilden med en masse vand, og gjorde den lille kæmpende kineser helt gennemblødt. Herefter begyndte han så at løbe rundt på den glatte tømmerflåde i et forsøg på at undgå de store vandmasser som skyllede indover ham. Det gik overraskende godt i et lille stykke tid. Her nåede jeg så lige at sige følgende til Vegard, "Det dér går galt, han ender med at falde i". Og ja ganske rigtigt, der skulle ikke gå mere en yderligere tre sekunder før min profeti gik i opfyldelse. I et desperat forsøg på at slippe fra en vandstråle gled den arme mand og landede pladask på ryggen, først halvt på tømmerflåden, halvt i vandet, inden han trillede helt i, og måtte hives op af sin kammerat, som ligesom alle os andre var totalt flad af grin. Her kunne man så også konstatere at hans telefon og pung stadig befandt sig i lommerne på hans oprullede, men helt og aldeles, gennemblødte cowboybusker.

"Stakkel" som Vegard udbrød, da vi kunne begynde at få vejret godt et halvt minut senere.

Vandkampene fortsatte ned ad floden, hvor også en cyklist, som krydsede en bro i samme øjeblik som vi sejlede under, fik et sprøjt.

Om aftenen tog vi ud for at se natfiskeri, med fugle, skarver vil jeg tro. En ældgammel fiskemetode, hvor man har bundet en snor eller ring på fuglens hals så den ikke kan synke de store fisk. Fuglene går så på jagt fra fiskerens bambusbåd som han stager fremad. Forest på båden har han en lanterne for at tiltrække fiskene, og for at kunne se hvor han sejler selvfølgelig.

Vi sejlede i en lille turistbåd med en fisker på hver sin side. Her kunne vi se hvordan fuglene arbejdede. Det var ret interessant at se hvordan de kunne dykke og jage på samme tid.

Næste dag var vi trætte. Det havde ikke bare været nogle hårde dage men også et par hårde nætter.

Vi stod op forholdsvis sent og spiste morgenmad. Godt havde de allerede fundet frokostmenuen frem, men vi fik lov til at bestille morgenmad istedet.

Vejret var ikke til meget det regnede.

Vegard og jeg var igang med at bestille friskpresset appelsinjuice, udenfor morgenmadsrestauranten som lå lige udenfor vores hostel. Her bliver vi pludselig passet op af en lille rødhåret amerikansk pige i højt humør og træsko.

"Nåh i er tidligt oppe?". Jeg skal lige bruge et par sekunder til at komme mig ovenpå den bemærkning, hvor kendte hun os fra. Så slog det mig. Vi havde mødt hende og nogle af hendes venner natten før uden for vores hostel da vi var på vej ned på West Street for at tjekke nogle af klubberne ud. Hun syntes at vi havde været ret morsomme. HEr stod vi så og snakkede i godt en halv time. Under samtalen fandt vi ud af hun var mormon, og utrolig snakkesalig. Hun sagde at hun skulle spise med sine venner i en restaurant ikke langt derfra. Vi havde ikke rigtig noget at tage os til så vi fulgte med på hendes opfordring. Phil havde i mellemtiden stødt til os. VI nåede restauranten, sjovt nok en indisk restaurant som vi havde spist på tidligere på ugen. Her mødte vi endnu flere og endnu mere snakkesalige mormoner. Her sad vi så og bare snakkede imens tiden bare flød afsted. Pludselig skulle de videre og vi tog tilbage til vores hostel. Her havde nogen lige sat filmen Social Network på DVD afspilleren nede i receptionens opholdssted. Så vi satte os godt til rette i sofagruppen og så med.

Så blev det tid til aftensmad, derefter massage, og så var vi klar til en sidste aften på West Street.

Næste dag var hjemrejsedag, og regnvejr, så der skete heller ikke det helt store. Vi dog også set og oplevet det meste der var at se, så det var med god samvittighed vi steg på bussen for at køre tilbage til Shenzhen.

En bustur som igen ikke var noget at råbe decideret hurra for. Vi var først tilbage klokken syv om morgenen og skulle op og undervise klokken ni. Jeg havde ikke lukket et øje hele natten, og jetlacket som jeg følte at jeg havde fået, fortsatte i flere dage efter.

Det var dog det hele værd, en rigtig sjov hyggelig, indholdsrig weekend i det smukke Yangshuo, i selskab med en masse forskellige skønne mennesker.