Profile
Blog
Photos
Videos
Langt mod øst, godt 9 timers flyvning, over Ruslands store sletter og høje bjerge, ligger verdens mest befolkningsrige land, Kina. Landet breder sig over det meste af Asien og grænser både op til Indien, Thailand, Rusland og Mongoliet. Oppe mod Øst ligger hovedstaden Beijing. Her skyder høje bygninger majestætisk op i horisonten, når man kører ud af de uendelige motorveje, hvor ivrige kinesere myldrer frem og tilbage i deres biler, ind og ud af indfalds- udfaldsveje og nødspor. I den nord-vestlige del af den travle by ligger en lille by i byen, Beijing University og Posts and Telecommunication (BUPT). En universitetsby hvor de studerende bor i store lejlighedskomplekser. Her myldrer de omkring i de små gader, med små supermarkeder, caféer og gaderestauranter. Og her i denne lille by er vi en lille flok unge mennesker fra hele verden som har indfundet os. Her skal vi bo de næste fire uger hvor vi tilsidst forhåbentligt har bestået vores TEFL træning og igen bliver spredt fra alle vinde ud over det enorme land.
Efter en lang og hård flyvetur, landede en lille delegation af danskere i Beijing lufthavn. Efter en del ventetid blev vi transporteret i busser til vores midlertidige nye hjem, BUPT. Trods et par nervepirrende overhalinger kom vi helskindet igennem den heftige trafik. Her skulle vi hurtigt indkvarteres og så afsted på rundvisning i campussen. Lige uden for BUPT ligger en lille gade, fyldt med små gaderestauranter, hvor kinesere steger og sælger kød, grøntsager og andre specialiteter, som man ikke er helt sikker på hvad er. Her gik vi på opdagelse i nogle af de lokale egnsretter, i de små primitive udendørskøkkener. Der kan siges meget om det lokale køkken i Beijing og det var ikke helt til at gætte hvad man egentlig puttede i munden. Der blev gættet på mus, rotter, marsvin, hamstere og kaniner. EN ting er dog sikkert, det var spicy, very spicy. Bare fem spyd med forskellig slags kød (to yuan pr. stk.) kan forsage en relativt heftig brand på dine læber, så stor at selv en halv liter Coca Cola til 3 yuan ikke kan få det til at gå væk lige med det samme. Dermed lykkedes det alligevel at overvinde trætheden, som sad i os alle sammen efter den lange flyvetur, hvor man næsten ikke fik lukket et. Efter at have fået styr på de brændende læber var trætheden ligeså stille begyndt at melde sig og en god nat søvn syntes inden for rækkevidde. Men den gode nats søvn blev i stedet til en overvejende søvnløs nat, forsaget af en rimelig heftig larm fra Beijings gader, en ulidelig varme fra en glødende radiator og en stenhård seng, som ved første øjekast ellers så utrolig blød og indbydende ud.
- comments
Sofie berg hej Jonas det lyder stærkt og godt men håber ikke du har spist marsvin.Det lyder spændende at være i Beijing. Hilsen lillesøster sofie.
frank Ser ud som om det går godt
Poul jeg har lige læst ´"jonas på tur" det lyder spændende. Hilsen morfar
Klaus Hej Jonas Dejlig at læse din rejsebeskrivelse fra det stor land mod øst. Pas på dig selv.
elly berg Farmor dejligt at høre fra dig du skal vel ud og fejre det kinesiske nytår så må du passe på dig selv farfar er ude at gå med jon og morfar her er det blevet koldt frost om natten men solen skinder kærlig hilsen farmor