Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 27 marts 2018
Imorges landede vi i Pakxe med natbussen efter en lang transport dag igår (26/3). Vi valgte at flyve fra Luang Prabang til Vientiane for at være i god tid til natbussen klokken 20 som ville tage os videre fra Vientiane til Pakxe. Men, flyet endte selvfølgelig med være forsinket og vi landede derfor 2 timer senere end hvad vi burde have gjort. Samtidig modtog Johanne nogle mails omkring natbussen, hvor der stod at vi skulle hentes ved deres Office klokken 18. Så da vi landede med flyveren 17.15 havde vi pludselig meget travlt. Vi nåede akkurat lige med og blev kørt med en tuktuk ned til den sydlige busstation hvor natbussen skulle køre fra. Her fik vi igen travlt, da vi ikke havde nået at få noget aftensmad på grund af forsinkelserne. Derfor måtte Line løbe rundt inde på busstationen for at finde noget brød og sodavand, mens Johanne stod og sørgede for bussen ikke kørte. Bussen endte med at kører klokken 19.20 i stedet for klokken 20.00, men vi kom med og fik fundet vores plads i natbussen - hvor vi skulle opholde os de næste 11 timer.
Da vi landede i Pakxe blev vi kørt med en tuktuk til vores hotel, hvor vi var så heldige at vi kunne få lov til at tjekke ind med det samme selvom klokken ikke var mere end 7.00 om morgen.
Resten af dagen i dag er blevet brugt på at udforske Pakxe by. Man kan tydeligt mærke at vi er kommet til en by hvor der ikke er ligeså mange turister, da vi ikke kan gå forbi nogle mænd uden der bliver råbt, peget finger, sendt kysse munde og dyttet af os - så det skal vi lige vende os til bare at ignorer.
Nu skal vi bare slappe af, finde noget aftensmad og samle energi til vores 3 dags tur som starter imorgen tidlig. Det bliver rart at komme lidt væk fra byen igen og ud og se den smukke natur.
- comments