Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 25 marts 2018
Dag 2
I dag startede dag 2 af vores trekking tur. Den startede med morgenmad ude foran træhuset som vi havde sovet i. Morgenmaden bestod af ris og omelet som blev spist på ægte Laos manér (med fingrene). Man tog en klump ris og maste den sammen - derefter brugte man risklumpen til at tage et stykke omelet.
Efter morgenmad pakkede vi vores ting sammen og tog afsted fra den lille landsby mod vores 6 timers trekking tur med meget tunge ben efter gårsdagens tur. Efter kort tids vandring begyndte det at øse ned - hvilket resulterede i meget glatte skranter. Derefter stod turen på korte langsomme skridt for ikke at falde, indtil vi kom frem til en lille landsby, hvor vi skulle nyde vores frokost. Da vi nåede frem til landsbyen var regnen heldigvis stoppet.
I landsbyen var der en meget meget tynd hund, som vi besluttede os for at dele vores frokost med.
Efter frokosten gik vi videre. De små skovstier blev til grusveje - her tænkte vi at resten af turen skulle fortsætte på samme vis, men endnu engang tog vi fejl. Guiden ændrede kurs væk fra grusstien og ned af en stejl skråning og ned til en flod - denne flod skulle så krydses utallige gange, hvilket resulterede i plaskvåde sko.
Endelig kom vi op på en grusvej igen, og efter lidt tid endte vi ved slowboaten som skulle sejle os det sidste stykke til Luang Prabang.
Vi spurgte vores guide hvor langt vi cirka havde flyttet os og hans svar var at på dag 1 cyklede vi 18 km og gik 12 km og på dag 2 havde vi gået 22 km - derfor i alt omkring 52 km på to dage.
Nu har vi været i et meget tiltrængt bad og ligger i sengen med meget trætte og ømme kroppe - snart skal vi ud og have noget aftensmad.
Rygsækkene er endnu engang pakket også går turen imorgen videre til Pakse hvor endnu flere spændende dage venter på os.
- comments
Claus Hold k..., det lyder super sejt.
Daniel C Fede billeder og fantastisk oplevelse at være så tæt med de lokale!