Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 31 marts 2018
Sidste dag i Pakxe startede godt ud, nemlig med en kæmpe pandekage som var nærmest var 2 cm høj og en tallerken bred.
Efter morgenmaden besluttede vi os for at finde en tuktuk ud til et tempel som hedder Wat Phou som er på UNESCOs liste. Templet lå næsten helt op af Thailands grænse hvilket betød en køretur på 1 time og 10 minutter hvor vi på turen fik set en del af distriktet "Champasak".
Templet var en ruin men fremstod flot i sammenhæng med den natur der var rundt om. Her var der igen en masse trapper der skulle bestiges for at komme op til en meget flot udsigt ud over Champasak og templet. Her mødte vi en spøjs mand fra Thailand - han så sig selv som en verdensmand og var mere en glad for at fortælle om hans oplevelser diverse steder i verden. I starten havde vi den opfattelse at han var livsklog og havde nogle meget meningsfulde budskaber - som var blandt andet at leve i nuet og stræbe efter drømme. Men tilsidst efter at have hørt på hans budskaber i lang tid (30 minutter) og han stadig kørte rundt i det samme, besluttede vi at vores nye bestræbelse var at komme væk.
Efter de mange trappetrin og flotte udsigter tænkte vi at vi havde fortjent en is men den ene is blev til to is, så det var vidst meget tiltrængt.
Nu sidder vi på en restaurant tilbage i Pakxe og skal til at nyde vores sidste måltid her inden turen igen går mod Vientiane med natbussen hvor nye eventyr begynder og et andet slutter nemlig Laos.
- comments