Søndag d. 8 april 2018
Dag 2
Vores anden dag i junglen startede ud med morgenmad lige ved siden af junglen. Efter en nat på noget der svarer til at sove på sten - virkelig ikke særlig rart men vi kom heldigvis gennem natten inkl noget søvn.
Efter morgenmaden gik vi i ca. 30 min op af en meget meget stejl bakke (klippe) - en frisk og hård start på morgenen. Her viste vores guide os et termit-bo og spurgte om vi kunne tænke os at smage nogle termitter og det tilbud kunne man da ikke sige nej til - de smagte af gran og mindede lidt om jul :-D. Senere på vores vej stødte vi på en flok pigtail macagues som også var på morgenvandring. Efter vores korte møde med aberne begav vi os videre op til toppen af bjerget - hvor vi holdte en velfortjent pause, mens guiderne lavede deres "kald" efter orangutangerne. Guiden forklarede at de har et kald som lyder på en bestemt måde, hvilket alle dyrene i nationalparken havde indlært og som betyder "der er mennesker". Så snart, især, orangutangerne hørte dette kald kom de som oftest svingende hen til os, men guiderne sagde man skulle være tålmodig da orangutangerne flyttede sig meget langsomt. Derudover havde guiderne et andet kald/lyd som betød at orangutangerne skulle komme ned til os.
Efter lidt ventetid, tålmodig og nogle kald kom den første orangutang - en ung han ca. 7 år gammel. Denne orangutang var, modsat en del af de andre orangutanger vi havde set, født i junglen og derfor mere vild. Det betød at den var mere påpasselig med at komme ned og hente de bananer som guiderne havde til den. Vi synes begge det var sjovt at se en mere vild orangutang, da dette var en anden slags oplevelse end med de mere menneskevandte aber. Derpå fortsatte vi videre på vores trekking op og ned af en masse bjerge, skranter og skråninger. På vores hårde trekking stødte vi på noget som gjorde den hårde tur værd, nemlig White handed gibbonaber. En lille flok på 3 aber som svingede sig hurtigt fra træ til træ - i god sikkerhedsafstand til os på jorden. Efter et kort visit her, forsatte vi endnu en gang vores trekking hvorpå vi stødte på endnu to orangutanger (hvor den ene fulgte efter os et godt stykke tid), et vandfald og en masse kæmpe myrer. Efter den meste stejle og hårde bakke fandt vi endelig plads i solen til at få frokost - med udkigs plads ud over hele junglen. Dette var dog en kort fornøjelse, efter ca. 15 mins fred og ro kom en "mor-orangutang" og hendes unge gående og synes at alt vores frugt og mad så mere end spændende ud. Guiderne fortalte at orangutang hunen kunne være meget aggressiv, da den efter fangeskab ikke stoler på særlig meget på mennesker og derfor gør alt for at passe på dens unge. Dette medførte at vi på en sikkerhedsafstand kunne betragte hunen og dens unge nyde godt af vores efterladenskaber (de ses på billedet). Vores abe-mand (vores helt) tog heldigvis styringen og lod os gå hvorpå han ville ryste de to orangutanger af sig. Efter kort tids vandring høre vi pludselig abe-manden råde "Black Gibbons kooom kooom kooom". Så vi tager benene på nakken, glemmer smerten i benene og springer op til abemanden - hvor vi til vores store fascination netop får øje på de sødeste Black gibbon aber. Vi var så heldige, med abe-mandens hjælp, at se de ellers meget sky aber på helt tæt hånd. Samtidig fik vi 2 som de eneste lov til at lege med aben med en pind - hvor vi til abens (og vores) glæde kunne svinge den frem og tilbage. Efter lang tids stop (vi synes bestemt ikke vi var færdige med at kigge op de fascinerende aber, men desværre ville de andre videre) fortsatte vi alligevel ned af bjerget, ned til floden hvor vores hytte lå. På starten af turen ned fik vi lige set en flok Thomas Leaf aber, som kom svingene højt oppe i træerne. Ellers bød den lange tur ned til hytten på glatte sten, snoede rødder og mudder op til skoene - dette blev ikke meget bedre af at det begyndte at tordne og øse ned på halvvejen. Men med hjælp af et gult regnslag kom vi ned til campen - som var lige så primitiv og hårde "senge" som vores første Camp. Efter en badetur i floden fik vi serveret lidt kiks og te til at varme os på efter den kolde badetur. Efter lidt hygge kom der pludselig en masse longtail aber løbende ind over vores tag (som er en presenning) og sprang over i træerne. Den ene store han kunne dog ikke holde sig væk fra os og synes at vores kiks duftede lidt for godt. Anders fra vores gruppe prøvede at skræmme den væk med en vandflaske men så blev den meget sur og vi besluttede at den kunne få lov til at gå over i vores sødesager - desværre var der ikke flere kiks tilbage men en bøtte med sukker var der og der fik den taget et par gode håndfulde inden vores guider kom og fik den væk :-D.
Efter lidt tid og afslapning spiste vi traditionel indonesisk aftensmad langs bredden. Hvorefter vi med høj latter fra vores søde guider (især vores skønne kok), spillede et par spil som fik smilet frem på alles læber. Guiderne har virkelig formået at gøre denne tur bare lige 10% bedre (især abe-manden er vores helt klare favorit, han er guld værd). Nu ligger vi, endnu en gang, på stenen og vil forhåbentlig sove natten ud så godt vi kan. Lige nu vil vi ligge og tænke på hvor heldige vi har været : alle de aber som vi havde en chance for at se, er set. Ikke kun på afstand, men også på nært hold. I morgen skal vi riverrafte tilbage til vores hotel, hvilket vi begge er virkelig spændte på og ser meget frem til. De sidste 2 dage har været uvirkelige og orangutangerne har fået et bestemt plads i vores hjerter. Vi havde aldrig drømt om at vi ville komme til at se så mange orangutanger og andre aber, det har været fantastisk - og når guiderne siger man har været meget heldig især med gibbonaberne bliver det hele bare endnu mere fantastisk.