Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 7 april 2018
Dag 1
Her til morgen stod vi op til endnu en morgen med solskin og tørt vejr. Vi startede dagen ud med amerikansk morgenmad med en fantastisk udsigt ud over Bukit Lawang - med jungle, flod og by omkring os. Efter en god gang morgenmad satte vi kursen ind i junglen, sammen med 3 guider og 2 hold danskere - henholdsvis et kærespar fra Århus og et venindepar fra Skjern. Første stop var en fremvisning af gummitræer - hvordan de bliver skåret så saften løber ud og ned i en halv kokosnød skal. Guiden fortalte at mange landmænd har dette til job. Et job der indebærer skæring af træerne ofte for en lille fortjeneste = 8000 idr pr. kg (1 kg ris koster 10.000 idr). Efter et kort stop ved gummitræerne forsatte vi videre på vores trekking gennem den meget frodige jungle. Efter at have gået både op og ned af stejle skråninger nåede vi frem til de første orangutanger. Guiden havde allerede inden start fortalt at HVIS vi endelig så nogle orangutanger, så skulle vi have kameraet klar - for det var ikke sikkert at vi ville støde på dem igen. Men allerede efter ca. 15 min gang så vi som sagt de første 2 orangutanger : en mor og hendes unge. Et helt fantastisk syn. Vi kunne slet ikke forstår at vi var så tæt på disse utrolige dyr. Efter at have betragtet de to orangutanger et stykke tid, kom der flere og flere hold med andre guider, hvilket medførte at orangutang moren og hendes unge trak sig længere op i træerne. Derpå fortsatte vores trekkingtur på jagt efter flere orangutanger og andre slags aber og dyr. Efter 5 min gang så vi endnu engang en orangutang - en gravid orangutang. Som rigtig viste sine fine vikler til kameraet - helt nede i øjenhøjde. Derefter så vi kun flere og flere orangutanger. Efter at have gået rundt i junglen et par timer holdte vi en kort frugtpause inden vi begav os videre. Her fik vi besøg af den sødeste sort/hvide strithårs abe : Thomas Leaf Monkey (navnet Thomas stammer fra den mand som opdagede aberne i tidernesmorgen). Her fik vi lov til at fodre aben med bananer på helt tæt hånd (det skal siges = aber har bløde hænder). Vores guide fortalte os at det kun er her på Sumatra at man har en chance for at se denne virkelig smukke abe, det synes vi begge var virkelig fedt. De fortalte også at de levede sammen i grupper men at det kun er den dominerende han som kommer ned til os og får frugt fordi de andre ikke tør stille sig op mod den - vi kunne næsten ikke forstå at den vi så var den dominerende fordi han var så fin og ikke særlig stor :- D.
Efter en omgang frugt og et farvel til Thomas fandt vi hurtigt de næste orangutanger. Vores guide, eller "abe-manden" som vi kaldte ham, kom kort tid efter ned af en skrant efterfulgt af en stor orangutang hun og hendes lille unge. Den store orangutang valgte at tage fat i Lines hånd og prøvede at putte hånden ind i munden, heldigvis lykkedes det ikke rigtig. Men den blev ved med at holde fast - selv efter flere minutter. Til sidst blev guiderne nødt til at sætte sig på Lines arm for at få aben til at slippe og sprøjte vand ind i hovedet på den. Efter et par gange forgæves lykkedes det til sidst Line at få sin arm fri - heldigvis holdt aben blidt fast (så ingen skrammer og egentlig kun en sjov oplevelse). Derefter fortsatte vores bjergbestigning helt op på toppen af bjerget, hvor vi både fik set en orangutang han og mindst 4 orangutanger svingende rundt i træerne omkring os. Det var helt uvirkelig at se så mange orangutanger og især at se så stor en orangutang som hanen var og samtidig høre dens magtindegydende brøl når den svingede sig fra gren til gren. Efter at have set en orangutang jagte vores meget populære guide - begav vi os videre til et spot hvor vi skulle have frokost - endnu engang fik vi selskab af en abe, en meget ananas elskende pigtail macagues (vi begge troede det var en bavian). Vi var begge imponeret over hvor sød den så ud med lukket mund og hvor uhyggelig den blev når den gabte fordi man så kunne se dens meget store tænder. Derefter gik vi endnu et par timer i den frodige natur og et par glatte skråninger endte vi nede ved en flod. Herfra gik vi 10 min gang og ankom ved 16-tiden til vores Camp. En camp bestående af to åbne træhytter med telte indeni - meget primitivt men fint. Her til aften har vi fået en masse god mad, tisset i det fri og løst en masse gåder med vores hyggelige og højtgrinende guider. Nu ligger vi på noget så hårdt som sten og lytter til alle junglens lyde omkring os. Heldigvis er vi mættet af så mange uvirkelige og helt fantastiske oplevelser i dag, at en hård seng ikke føles ligeså hård som den egentlig er. For i morgen ved vi at endnu flere oplevelse står og venter på os - og vi kunne ikke være gladere ;-)))
- comments