Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 6 april 2018
Vi havde i dag frit program og valgte at bruge den på først at tage ud til et lokalt market som kun finder sted om fredagen - markedet var lidt anderledes end de markeder som vi ellers har været på, dette var nemlig mere et madmarked med et par enkelte tøjboder. På markedet var der også et salg af høns, som virkelig ikke havde det godt, de var indespærret i et bur hvor der var alt for lidt plads i forhold til hvor mange høns der befandt sig i buret. Og som om det ikke skulle være nok, var buret placeret midt i den varme sol. Når de så blev solgt blev de slået ihjel eller i værstefald kun slået bevisløse hvor de så kunne dø ligeså stille - sådan nogle oplevelser gør at man ikke lige har lyst til kød et stykke tid efter. Men samtidig ved vi godt at kulturer er forskellige og hver har sin måde at gøre tingene på - men mødet med andre traditioner og gøremåder kan en gang imellem gøre en lidt paf.
Efter at have gået rundt på marked lidt og fundet nogle enkelte meget billige ting som fx en kjole til 20.000 Rupiah som i danske kroner er 8kr, besluttede vi at vi ville tage hjem og nyde solen lidt og få en dukkert i den afkølende flod, man ved nemlig aldrig hvornår det begynder at regne og tordne igen :-D Her fik vi et par dejlige afslappende og solrige timer inden vi gik op og fik lidt sen frokost.
Efter dette har vi slappet af på værelset, spist aftensmad og bare samlet energi til de næste 3 dags trekking ind i Bukit Lawang junglen hvor vi forhåbentlig får set vores første orangutang og en masse andre jungle dyr :-)
- comments