Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag gik turen ENDELIG til Zanzibar ! Vi skulle mødes med 6 andre volontører, som vi var sammen med i Kenya. To af dem er volontører fra Tanga, og fire fra Kenya.
Vi tog færgen fra Dar, omkring 11.30. Der var godt nok kaos med at købe billetter! Vi betalte 45 dollars for hver vej, som er ca 75.000 tsh. På billetten stod der at det kun skulle koste os 35 dollars, og vi fandt ud af, at flere havde købt billet for kun 25.000 tsh! Vi var så irriteret over mzungu prisen, men fandt ud af at det kun er de lokale der kan købe billetter for 25.000 tsh. Virkelig irriterende! Vi var jo stadig blevet taget i røven med prisen, så vores baba kørte hen til det sted vi købte billetter, og fik restbeløbet tilbage! Det tog ca. 1,5 time med færge, og så var vi på den mest lækre ø jeg nogensinde har set tror jeg. Færgen var i havn i Stonetown, og vi boede på den anden side af øen, i noget der hedder Paje. NEJ hvor var det lækkert! vi var de første der ankom, så vi skyndte os at tjekke stranden ud. Dér kan jeg så sige, at jeg bestemt aldrig har set noget lignende. Flottere end Mikadi beach i Kigamboni! Sandet var helt vidt, vandet var så blåt - og alligevel i en lysere nuance end himlen. Det var helt vildt.
Pigerne fra Tanga ankom lidt før aften, så vi tog ud og spiste stortset lige da de kom. På hotellet mødte vi yderligere en anden dansker der rejste rundt alene, Søren - og en normand der også var på egen hånd, Anders. De tog så med os ud og spiste, og vi fandt et mega hyggeligt sted ved vores egen strand, lige ud til vandet.
Natten til torsdag ankom pigerne fra Kenya, så der var vi alle lige oppe og sige hej.
Torsdag brugte vi hele dagen på at SLAPPE AF ved stranden! amen hvor var det lækkert, og alle var så glade for at være samlet - og så sådan et fedt sted! Så kom der en strandsælger op foran os, og slog sin bod ud. Den hed 'Pole pole Jacob shop' og da vi alle blev revet med af stemningen, endte vi alle med at købe et eller andet latterligt haha. Torsdag havde Lea fødselsdag, så vi skulle om aftenen ind til Stonetown og fejre hende! Vi brugte en times tid på at kigge rundt, og hygge - og senere hen fandt vi et sted at spise oppe, og udover vandet. Det var virkelig hyggeligt! Vi fik god mad, drinks, og vandpibe. Jeg var bare blevet så fandens rød på ryggen, at jeg stortset ikke kunne læne mig tilbage. Det var helt vildt.. tror aldrig jeg har været så forbrændt i hele mit liv, hvilket også gjorde natten til fredag til et helvede.
Fredag skulle vi "desværre" (mht. min ryg) tilbringe hele dagen på stranden.. Var blokket med faktor 50 over det hele, men kunne godt sole så jeg fik foran :) så det var lækkert nok! Fredag var det jo d. 31 og Halloween! Så vi havde hørt om et halloween party ved stranden, og var alle enige om at joine. Først tog vi ud og spiste.. Vi fandt et rigtigt hyggeligt sted længere oppe ad stranden, hvor vi fik lækker mad, vin og drinks! super hyggeligt! Derefter fandt vi festen, og blev alle meget overrasket over hvor meget folk gik op i, at det faktisk var halloween. Det var næsten skræmmende haha! Alle havde hvide kontaktlinser i, kunstigt blod udover det hele, og lignede fandme jeg ved ikke hvad! men det var sjovt, mega underholdende - og vi var først i seng næste morgen, hvilket også første til en del tømmermænd om lørdagen.. OMG vi havde det dårligt, især Catrine, Lea og jeg som selvfølgelig var blevet som de sidste. Vi var så også de eneste tre der valgte at tage turen til Changuu/Prison Island, hvorimod de andre kun ville ud og snorkle. Det var en mega hyggelig tur, selvom vi i starten havde det så fandens kritisk. Og så skulle vi sejle i en båd der gyngede frem og tilbage! Det regnede i starten, men så snart vi kom ud til øen så kom solen! Det var virkelig lækkert. Grunden til at Changuu Island også bliver kaldt for Prison Island er fordi, at der engang blev bygget et fængsel derude, men som aldrig blev brugt som et decideret fængsel - det blev istedet brugt som et karentæne sted. Yderligere havde øen fået en gave fra Scheychellerne, som var to landskildpadder. Changuu island har så lavet et helt område til skildpadderne, da de nu har formeret sig til en helt masse! Vi så dermed en helt masse KÆMPE landskildpadder, og en var faktisk 191 år gammel! Det var helt vildt, så store de var! Yderligere var vi nede og se det sted, som var indrettet til fængsel - og så var vi ude og snorkle. Det var sådan en hyggelig dag, og øen var et virkelig smukt sted. Så blev vi sejlet tilbage til Stonetown, hvor vi fik noget tid, inden vi blev kørt tilbage til Paje. Vi fik set en helt anden del af Stonetown, og gik på smalle smalle stier rundt. Virkelig fint også.
Søndag skulle vi op allerede klokken 04.45, da vi helst skulle ud før alle andre turister. Vi havde alle sammen meldt os på en delfin tur, men uden garenti for at finde delfiner - og så svømme med dem! Tror vi sejlede i en time.. Vi så delfiner, men åbenbart nogen så sky delfiner, at de dykker for langt ned til at man har mulighed for at svømme med dem. Men så kom der en flok! en helt flok delfiner som vi sejlede op på siden af, og så væltede vi ellers ned til dem en efter en. Jeg var ved at skide i bukserne i starten! Vilde dyr med finner, som forsvinder og kommer igen - det er ikke liiige min præference. Men vi gjorde det alle sammen, og det var så fedt! Vi svømmede enten lige over dem, eller ved siden af dem! næsten som man kunne røre dem! det var helt vildt, og der var bare så mange. Ret store alligevel! og det fedeste ved det var helt klart at de var vilde!
Vi var ret så tidligt hjemme fra turen, så chillede egentlig bare rundt den dag. Spise pizza til frokost, var på stranden og havde det godt. Om aftenen spiste vi med normanden Anders og danskeren Søren igen, og fandt faktisk ud af, at Anders var i det norske militær da Breivik gik amok i Norge. Han var med til at hjælpe alle de sårede børn. Han fortalte for sur og hvor hjælpeløs de følte sig, i det at de ikke måtte blive indsat, og tage ud til øen.. Vi sad og dikuterede hvor f***t op det var, at når man har både politi og militær, hvorfor så ikke bruge det hele !! Nu var politiet jo igang med at tage sig af bomben i Oslo, og så er det sku da logik for burhøns, at man også benytter sig af militæret når der er sådan en psykopat der går amok., amen altså..
Mandag tog vi færgen hjem klokken 15.30. Lea og Line sov hos os fra mandag til tirsdag, så de kunne se hvordan vi boede, og hvor vi arbejdede. Tirsdag var de så med til det meste af Nursery School, og så hvordan det stod til.. og hvordan det foregår når Gloria forlader rummet.
Senere hen på eftermiddagen (Efter Lea og Line var taget tilbage til tanga), så gik turen til IST sammen med hele børnehjemmet. Watoto Wetu har en aftale med den internationale skole of Tanganika om at de nogengange slår sig sammen og "leger", og Watoto Wetu kan få lov til at benytte sig af deres facilliteter. Det var faktisk virkelig hyggeligt. Alle er stortset hvide på IST, men det virkede som om alle virkelig hyggede sig. Der blev spillet fodbold, vollyball, og så basket :D.. Jeg havde godt nok valgt at tage det forkerte tøj på, så det var lidt svært for mig at deltage i kamp, med en alt for irriterende og lang nederdel. Jeg stod så bare og skød på sidelinjen, men blev faktik råddet af skolens træner til at starte på deres hold, eller et andet lokalt hold i Tanzania. Det var jo super.. men nok ikke liiiiige noget jeg gør :)
Jeg har det super godt hernede i Tanzania.. Men jeg savner mere og mere hjemme. Ude godt, men hjemme er altså bedst <3 I en begrænset periode ;)
- comments