Profile
Blog
Photos
Videos
Så er turen gået til Melbourne, Australien! Det er jo det vildeste!
Vi ankom først til hotellet d. 4/2 klokken ca 1 om natten, og nej en lang tur vi var ude på! men det må man jo tage med, hvis man beslutter sig for at tage til Australien :D
Vi stod op igen efter et par timer på øjet, da vi skulle til et møde omkring "working holday". Det var mest bare informationer omkring de forskellige muligheder for jobs, og information omkring landet. Gode råd til vores roadtrip senere hen. Vi fik udleveret et simkort, og fik det tanket op så vi kan komme i kontakt med omverdenen :D
Vi var godt trætte den dag! og da der er 10 timers tidsforskel, så kan man godt liiiige sige at vi skal vænne os til en ny rytme! Vi brugte bare dagen på at hygge rundt, se byen, og få skrevet et CV til vores kommende jobansøgninger - men allerede da vi ankom til hotellet, og fortalte at vi havde en working holiday pakke, så blev vi faktisk tilbudt et job! vi var godt nok for trætte til lige at tage stilling til noget som helst, så vi udskød lige snakken en smule.
Hvis man skal have noget at gøre med alkohol her i landet, altså arbejde med alkohol som i en bar eller lignende, så kræver det at man har bestået noget der kaldes et RSA-kursus (Responsible Service of Alcohol). Vi fik dermed booket et kursus til dagen efter, for at komme igang, så vi ellers kan få sendt ansøgninger rundt til forskellige steder! Vi fik også forklaret mere om det job vi blev tilbudt, og der kræves RSA også. Jobbet omhandler at vi skal arbejde 2 gange om ugen (torsdag og fredag) i baren på det hotel vi bor hos, og så tage ud på forskellige universiteter og promote baren. Rigtig backpacker hotel med en masse unge, så der er gang i den om aftenen! de har forskelligt tema hver aften, så det er fedt nok. Det vi får ud af det er, at vi dermed kan bo her gratis i 2 måneder - så det er jo helt perfekt!
Om aftenen faldt vi ret hurtigt i søvn, men tvang os selv til at gå en lille tur ned til vandet for at vænne os til tidsforskellen.
Vi bor i St. Kilda, Melbourne - og det er det fedeste område! det er helt vildt. Vi bor 5 min gågang fra stranden, og tæt på det hele! der kører sporvogne overalt, så det er egentligt nemt at komme rundt hvis man skal længere væk - men ellers er det hele inden for 10 mins gågang! Der er de hyggeligste gader, med caféer lige ud til vejen hvor folk bare chiller! DET FOR FEDT ALTSÅ ! men vi har for pokker da allerede oplevet hvor dyrt landet er, men jeg vil ikke sige det er så meget anderledes end Danmark. Kun cigaretter! De koster jo over 100 kroner pr. pakke... såååå det surt, men så er det godt at vi begge har vores e-smøg med :D Vi havde dog begge taget ca 10 pakker med hjemmefra, men fik dem desværre taget i tolden på vej ind i landet!
Da vi stod op torsdag morgen, var vi friske og total spændte på en ny dag her i St. Kilda! Vi skulle møde til RSA kurset klokken 10, så klokken 9 var vi ude af døren. Vi tog en sporvogn til der hvor det nu foregik, og så var vi jo nærmest tilbage på skolebænken. Det var et 4 timers langt kursus, efterfulgt af en test. Heldigvis bestod vi, og vi gik glade derfra! Vi var faktisk rigtig glade, fordi vejret var så lækkert og byen er bare så skide fed! Søde mennesker over det hele.
Vores helt store observation indtil videre er helt klart, at det mest brugte ord her i landet er... "mate"... hahha.
Da vi ellers kom tilbage til vores område, tog vi direkte på café (med Wi-Fi) og fik lidt frokost samt søgte efter job på en australisk jobsøgningsside vi havde fået fortalt. Caféerne her i St. Kilda er helt klart en charme i sig selv. Der er et eller andet helt vildt afslappet ved dem, og i det hele taget bare området. Det er sku noget jeg aldrig har set før - men jeg kan li' det! Er vild med det hele altså :D
Efter caféen, gik vi hen til det lokale supermarket (som har det hele!) og handlede lidt let til aftenesmad. Man kan få den mest lækre sushi lige ude foran supermarkedet, så det endte vi med! Og det er billigt! Man betaler ca 2,5 AUD for 4 stykker sushi. Det kan godt gå hen og blive farligt, at den lille shop ligger så tæt på. Vi endte også med at købe lidt vin og vodka, og så hyggede vi ellers bare derhjemme på hotellet!
Om aftenen var vi nede i den bar der er på hotellet, og den var faktisk helt overraskende proppet! Der kommer åbenbart også en masse ind udefra, så det er jo for fedt. I baren fik vi en gratis flaske vin, da vi har sagt ja til jobbet for hotellet - så det er jo bare WIN for os.
Alt er startet helt perfekt ud!
I dag, torsdag har været den fedeste dag hidtil! Altså nøj hvor har vi haft den hyggeligste dag! vi vågnede godt nok ret kradset med lidt tømmermænd, men det gik væk i løbet af dagen. Vi smuttede ned på subway (2 min gågang), købte en sandwich og satte os ovre i parken som ligger i vores områdes centrum. Det har været knald-hamrende varmt i dag, omkring 35 grader, så vi klager bestemt ikke!
Efter vi havde siddet i parken lidt, gik vi op på internet-caféen lige ved siden af hvor vi bor, for at skrive ansøgninger til hoteller, farme, natklubber, barer osv osv. nu kunne vi jo vedhæfte vores CV, samt fortælle at vi har bestået RSA. Tror vi brugte ca 2 timer på at sidde og skrive rundt. Så var det jo gjort kan man sige.
Efterfølgende havde vi en aftale med en fra hotellet, som lige ville vise os det værelse vi rykker til fra næste uge af - og hvor vi skal bo de næste to måneder. Det er et 6 personers dorm, med eget toilet og faktisk super hyggeligt! det skal nok fungere godt! så det er vi ret spændte på. Vi mødes med hende igen på onsdag, så hun lige kan sætte os ordentligt ind i jobbet inden vores første vagt næste torsdag! Det bliver seriøst spændende! så skal Jeanine og jeg sku bag baren.. gad vide hvor godt det kommer til at gå haha!
Det var helt hedende varmt, så vi ville i 7/11 for at købe noget koldt at drikke. Vi sad på et hjørne og drak en redbull og røg en smøg og bare havde det godt! Det endte med vi faldt i snak med to gutter der lige passerede forbi! De var alt for grineren. De arbejder i en bager længere op ad gaden, og har sagt vi er velkomne til hver en tid. Jeg tror vi sad på hjørnet i ca 3 timer, det var helt vildt, men de var så underholdende og vi var bare alle så glade :D Så tog vi med dem ud og drak en drink og snakkede! vi fik os nogen "mates" kan man sige. Vi aftalte så at mødes igen på søndag for at feste til St. Kilda festivallen! Vi er jo bare heldige.. Der er en kæmpe festival i hele St. Kilda på søndag. Alle siger, at det bare er the s***! Så det skal nok blive godt.
Vi har også fundet en basketbane, som vi var nede og kigge lidt på! Vi skal ned og spille imorgen (sen eftermiddag), og vores hotel har allerede fundet en bold til os som vi godt må bruge :D alle er så hjælpsomme og rare, det er virkelig fedt. Selv bare i 7/11 falder man i snak med nogle nye.
Bedømmelsen af St. Kilda indtil videre er helt klart helt i top! kunne ikke blive bedre.
- comments