Onsdag hyggede vi bare rundt på børnehjemmet hele dagen, men fik nogen meget chokerende nyheder at vide.. For det første fik vi at vide, at teacher Gloria stadig slår børnene.. bare før timerne begynder.. Virkelig uforståeligt.. ikke fordi hun skal slå overhoved, men hvorfor FØR timerne? det giver da ingen mening!
Derudover fandt vi ud af noget omkring en på børnehjemmet. Han er en af de store, og omkring 20-21 år. Han flygtede selv til børnehjemmet, da han decideret blev banket voldsomt af hans far. Yderligere var hans mor nødt til at tage væk med hans yngre søskende, men da han var den ældste skulle han blive. Han har altså haft en meget hård barndom.. men.. giver det nu videre til alle de andre på børnehjemmet. Han er åbenbart den værste af dem alle, selvom han i dagstimerne virker som den flinkeste! Altid så glad, og åben! snakker altid virkelig meget, og virker ikke til at kunne gøre en flue for træd. Da drengene og pigerne sover hver for sig, så er det mest drengene det går ud over. Det sker i perioder, med oftest kun en kort pause. Han beder dem om at stille sig op på række (drenge på 8-14 år ca) og så bliver de ellers tæsket med bælter, og hvad der er. Vi ved dette, da en tidligere tysk volontør (som rejste hjem ca 1 måned efter vi ankom) havde overnattet på drengeværelset. Han havde bedt det om at stoppe, men var blevet grint ad. Det er helt vildt at tænke på, at selvom det faktisk er et sted hvor der decideret ikke bliver gået ind for vold mere - så findes det fandme stadig sted! bare bag lukkede døre, når ingen ved af det! det er da utroligt..

Torsdag sluttede nursery school lidt før tid. Teacher Gloria underviste den dag, men skulle gå før tid, og der tog vi så over. Vi blev til alle børnene var blevet hentet af deres "Dada", men... der skete et lille uheld. Vi kender ikke til hvilken Dada der tilhører hvilke børn - og flere af børnene går endda med den samme Dada. En af børnene Yassin på 3 år, var gået med 4 af de andre børn og deres Dada.. Da Yassin's egen dada så kom og spurgte efter ham, så gik vi jo ellers i panik, da vi troede han var blevet hentet. Vi fandt så heldigvis ud af, at han var gået hjem til sig selv - og det havde han gjort flere gange før! Pyhaa.. der fik vi ellers noget af et chok! men på den anden side var vi ikke blevet informeret om noget! ikke om, at Yassin havde lavet det nummer flere gange før - og ikke om hvilke børn der går sammen hjem..
Efter alt var kommet på plads, og de sidste børn blev hentet, Boaz, Leah og Gideon som er søskende, blev vi inviteret med hjem til dem. De tre er så søde at man skulle tro det var løgn. De tre boede faktisk rigtig fint - ikke helt faldefærdigt, og ikke i et lerhus. Vi havde dog også på fornemmelsen, at de ikke manglede ligeså meget som andre. Dog var kommunikationen derhjemme lidt problematisk, da de ikke snakkede engelsk, og vores swahili halter stadig lidt for meget til at have lange samtaler :D Men vi spiste frokost med dem, og legede med børnene, så det var rigtig hyggeligt!
Så gik vi ellers tilbage på børnehjemmet og hyggede lidt der. Vi hjalp lidt i køkkenhaven, og pik plukket nogle pili pili (chili) til deres mad - og så gik vi hjem..
Der er én ting vi håber på hver eneste aften.. Vi tjekker altid gryderne på bordet, for at se hvad vi skal have.. vi håber på Chapati og Te Masala.. mhhhhh.. Det er vi dog også heldige at få stortset hver dag, så når vi ikke gør - så er det fordi der er ugali og spinat, badrrrr
Efter mad, så gik turen til Abbys klub. Det er jo en fornøjelse gang på gang :D Vi møder altid så mega sjove mennesker, og har det altid underholdende.

Fredag tog vi forholdsvist tidligt hjem fra børnehjemmet, da vi den forrige dag havde lovet nogen fra klubben at vi ville komme igen - så det gjorde vi så, men denne gang tidligere, da mama ikke er helt glad for at Abby tager så meget på bar :D hvilket egentligt er forståeligt nok efter de historier han fortalte os den aften HAHA! Det var faktik J-dag den dag, men det er ikke ligefrem her du kan få julebryg! Men det var ffredag, så der var massere af mennesker på klubben og godt gang i den! Abby fortalte os en maaaaaassse mærkelig ting, og vi havde de mest underholdende diskussioner! Han fortalte blandt andet noget som vi under ingen omstændigheder må sige til mama, hvilket jeg godt forstår! Han har åbenbart et barn, som mama ikke kender til i England, som han fik imens de var forlovet.. Så deet jo op ad bakke kan man sige..

Lørdag skulle vi til Bagamoyo med vores afrikanske søster Paulina (egentlig er hun fra Tyskland). Vi blev kørt derhen af Abby, i forbindelse med han skulle ud på hans farm, hvilket vi var dybt taknemmelige for! Det lå omrking 2 timer væk, og hvis jeg skulle have kørt så lang tid i Dalla dalla, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort aff mig selv! HADER DALLA DALLA! er virkelig ikke fan, og vil hvertsætte enhver HT-bus når jeg kommer hjem!
Bagamoyo er en gammel havneby, og simpelthen en af de mest hyggelige byer som vi har oplevet i Tanzania. Oprindeligt var Bagamoyo faktisk Tanzanias hovedstad, men blev så senere ændres til Dar es Salaam. Bagamoyo forbindes også i de fleste tilfælde med slaver, da det var der slaverne blev holdt inden de blev sendt til Zanzibar. Vi lejede alle sammen cykler, og så så vi ellers Bagamoyo by bike - hvilke virkelig var det hyggeligste længe! Vi så både det fængsel hvor slaverne sad inden de blev fragtet til Zanzibar, og vi så the hanging tree hvor de blev hængt! Og så spiste vi frokost på en hyggelig lokal café, der hed Poa Poa - hvilket er meget sjovt, da det er én aff de mange ting man svarer når folk hilser med Mambo. F.eks:
"Mambo"
"poa" / "safi" / "freshi"

Søndag var vi tidligt oppe og med Mama i kirke! Vi var i kirken allerede klokken 7:00! så det var liiiige lidt tidligere end vi var vant til. Det var en noget anderledes kirke, end den vi besøgte i Kenya. Denne her var kæmpe, og den var helt fyldt! Alle sang og dansede! Og Sofie, Laura, Paulina og jeg skulle endda rejse os midt i det hele og præsentere os selv. Det var lidt små pinligt, for der stod vi i vores afrikanske tøj og følte os kamp dumme. Men det gik, og det var sjovt at opleve. Så skulle man sådan, række efter række danse op til alteret og ligge en kuvert hvori man havde lagt en donation til kirken. Det var.. underholdende. Efter kirken orkede vi i princippet ikke noget, og håbede i første omgang at Abby havde glemt, at vi havde lovet hans onkel Amy at vi skulle ud til ham.
Det er vi glade for vi gjorde. NEJ hvor boede han for sygt! Har faktisk ALDRIG set noget lignende! Boede lige ud til havet, havde pool på taget af sit hus, havde sådan 3 huse ved siden af hinanden, 15 tv fordelt i huset, glas tag på alle toiletter (selvfølgelig også med tv) og spa, eget træningscenter, og egen biograf med lydtætte vægge! Det var noget af det vildeste jeg har set! Han har åbenbart være ambassadør i Sydafrika i mange år, og derfra var han også gode venner med Nelson Mandela, så han havde et stort billede af de to hængende i entréen. I dag der ejer han diamant miner, og sælger diamanter, så det foklarer da en del om hvorfra han har det vanvittige hus !
Når det så er sagt, så er det da helt vildt at se nogen kontraster vi oplever her i Tanzania. Alt fra helt fattige familier i lerhuse, til ham den voldsomme diamant sælger, og endda også middelklassen. Det er fandme fedt!

Mandag chillede vi faktisk på børnehjemmet hele dagen. En update fra nursery school.. tjaaa der er sku ikke så meget der har ændret sig! Børnene er stadig ustyrlige så snart Gloria forlader lokalet! Vi tror seriøst, at det er fordi de VED at vi ikke kunne drømme om at gøre dem ondt! Hvilket er ret modsat af Gloria. Hun er virkelig en meget meget speciel person, og sjovt nok så overrasker hun os hver eneste dag! En ting der altid mundrer os op om morgenen, er børnenes morgen-sange. De har en speciel sang, som de synger til hinanden, og den er så sød! De synger om hvor meget de elsker hinanden (og hvis vi er heldige synger de den også til os :D):

Sister Yusla, Sister Yusla

Sister Yusla what a wonder you are

I love you so, so much, Sister Yusla

Sister Yusla what a wonder you are

og så synger de det bare med 'brother' når det er til drengene! Kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men sangen er så fin at den godt kan blive gentaget :) Vi havde besluttet at blive på børnehjemmet til sent, og spise aftensmad med børnene da vi gerne ville overnatte der tirsdag til onsdag. Så ville vi lige se hvordan det stod til om aftenen inden. Vi så, at det faktisk er børnene selv der forbereder deres morgenmad til dagen efter. De laver Mandazi, som er en form for friture bolle, hvis man kan sige det sådan. Vi hjalp til med at putte dejen i en olie-masse, men kunne ikke holde ud at stå i "køkkenet"! På grund af den manglende gas-tank er røgen helt ekstrem! Jeg forstår ikke engang de slev kan holde det ud.. respekt for det seriøst! Det var ellers super hyggeligt faktisk! om aftenen er der flere af de unge også, da de ellers først kommer sent hjem fra skole. Det er helt klart noget vi gør igen! Vi sad også hjalp de små med deres lektier til Nursery school, og så fjollede vi ellers bare rundt med alle :)

Tirsdag efter Nursery school tog vi til MlimaniCity Mall for at spise god frokost! Det følte vi lidt at vi fortjente! Og så skulle vi også have nogen praktiske ting, som vi kun kunne få der. Det var decideret fandme godt med en burger! Det eneste kød vi spiser hernede, er hvis vi bestiller det på caféer! Ellers undgår vi det alt hvad vi kan. Afrikanerne har det med at tilberede kød på en ikke så indbydende måde. Fyldt med knogler og fedt og jeg ved ikke hvad. Tirsdag skulle vi jo også sove på børnehjemmet, og vi var der jo derfor igen til sent! Altid en fornøjelse at være der om aftenen, det er vireklig hyggeligt! det er også mere overskueligt, da solen er gået ned, og temperaturen er lidt mere tilpas ;)
Vi sov sådan ca. 3 personer i hver enmands-seng. Såå deeet var lidt klemt kan man sige. Sofie sov med Faraja på 3 år, så hun havde i det mindste god plads, men var uheldig at vågne op helt våd af tis haha! Laura sov med Clara på 10 år og Leokadia på 13 år, det har været en del mere klemt! og jeg sov med Yusla på 4 år, og Salome på 12 år.

Onsdag skulle vi til Ubungu for at købe busbilletter til vores tur til Tanga. Vi startede ud med at tage dalla dalla selvfølgelig. Men som altid, var det et helvede! Det var faktisk så kritisk vi blev nødt til at hoppe af, efter at have holdt i kø i omrkring 15 døds minutter! Da vi steg af var vi ikke rigtig i nærheden af der hvor vi rent faktisk skulle hen, så vi besluttede os for at prøve det transportmiddel vi endnu ikke havde brugt! nemlig Piki Piki, som er bag på en motorcykel! Laura og jeg sad bag på en, og Sofie sad bag på en anden! Pyhaaa hvor gik det stærkt, men det var for sjovt! og vi sprang endda køen let over, da vi drønede forbi imellem bilerne - og så kunne vi pænt vinke til vores dalla dalla der holdte i kø :D Vi kom frem til buskontoret og fik købt billetter til tanga for 15.000 tsh, hvilket er omkring 50 kr. Resten af dagen brugte vi ellers bare på at slappe af, da vi ikke havde fået så meget søvn på grund af den kritiske soveplads.