I nursery school går alt som det normale, udover at teacher Gloria faktisk er begyndt at undervise lidt! det er virkelig rart at få en pause fra det kaos vi altid befinder os i, så snart Gloria går på toilettet.

Tirsdag havde vi også besøg af nabopigen Acha, som sad og kiggede med på undervisningen. Man kunne godt mærke at hun var skræmt af teacher Gloria! Virkelig! Og så skete der det mest ærgelige for hende, for hun tissede i bukserne. Hun sad bagerst op ad væggen, og prøvede desperat at skulje hendes tis, og feje det ind under hendes nederdel. Brugte hænderne, brugte hendes nederdel som gulvklud... det var simpelthenså synd! Og da en af børnene skulle til at sige det til Gloria, så stivnede hun helt og holdt en finger op til munden for at tysse! Så tog vi hende med udenfor for at vaske hende, og komme hende i noget nyt tøj, men hun ville bare gerne hjem - så vi fulgte hende så hjem!

Efter Nursery School besluttede vi os for, at vi hellere måtte gøre lidt rent i det lokale! få vasket gulvet, tavlen og væggene. Det var faktisk mere underholdende end man lige skulle tro! de fleste af børnene kom styrtende for at hjælpe, og vi måtte stortset ikke gøre noget selv. Alle skøjtede rundt på gulvet, da der var blevet hældt jeg ved ikke hvor mange spande udover. Men det lykkedes os da at få et meget mere rent lokale, så det var super :D

Senere hen på dagen, så fik vi swahili undervisning af en der hedder Elisa på børnehjemmet. Hun var faktisk en rigtig god lærer, og det var meget hyggeligt også! Elisa harden søøøødeste datter på måske omrking 1 år, der hedder Gloria (også) men vi kalder hende Gilo. Hun er virkelig nuttet. I starten græd hun altid hvis vi sagde hej til hende, men nu vil hun med glæde over til os :D

Da vi kom hjem, så vi til vores store overraskelse at vores konto til gas-tanken var kommet op på 7000 kr! Det var fandme fedt! Så der var vi virkelig glade, og begyndte straks også at lave en lille gave til børnene i nursery school (til om onsdagen).

Vi klippede ca 5 plastikflasker over, som vi fyldte med nye blyanter, farver, viskelædere og blyantspidsere. Det så faktisk ret fint ud! Slut med altid at skændes om tingene i timerne! nu er der nok til alle :)

Onsdag var lidt anderledes faktisk.. Efter Nursery School fik børnehjemmet besøg af nogen der ville donere et eller andet. Tror det var noget mad, majs til Ugali muligvis. Det sker faktisk en gang imellem, at der er folk der kommer til Watoto Wetu og donerer et eller andet! Det er virkelig fedt. Nå.. men dem der kom i onsdags var en ældre kvinde, en pige på 17, og en lille baby. Vi fandt så ud af at babyen var den 17 årriges barn, og pigen havde HIV eftersom hun havde været på gaden og været sammen med en helt masse forskellige. Helt forfærdeligt! men stort at der så stadig findes sådan et overskud, til at komme og donere til børnehjemmet.

Senere hen på dagen, så skulle vi med Elisa til boksning. Lokal boksning skal jeg lige hilse og sige. Det var... fandme hårdt! Stedet lå ikke langt fra børnehjemmet, så vi gik sådan ca. 10 min for at komme derhen. Der var lavet en indhegning af tørrede blade, og boksesækkene var lavet af bildæk. Det var ret kreativt! Men igen.. neeeeej hvor var det hårdt. Var helt død efter opvarmningen! Jeg ved ikke hvad de var ude på, tror de prøvede at få os til at stå af én efter én. Det var dræbende hårdt, og alles ben syrede helt vildt!

Jeg har forresten glemt at sige, at vi derhjemme har fået en ny dada. Altså en ny hushjælp (pige) som blandt andet laver mad når mama ikke er hjemme. Det er nu 3 dada vi får i løbet af vores tid i Tanzania. Vi nåede lige at blive ok glad for den første, selvom hun virkelig ikke kunne lave mad! Den anden dada vi havde stak af efter 3 dage.. og hende vi har nu er en verdenskvinde! hun er så sød! Hun laver rigtig god mad, og det bliver endda forskelligt. Hun er dog glad for at lave Ugali.. Men det er vi faktisk begyndt at synes ret godt om. Ved ikke hvad Afrika gør ved os. Det må være varmen! Den er jo ekstrem! Det bliver seriøst kun varmere, og det er ikke til at holde ud! Det er virkelig en af de ting jeg ser frem til ved Danmark - det er fandme kulden!

Torsdag tog vi lidt tidligere hjem fra børnehjemmet for at slappe af og hygge. Så et par timer efter nursery school gik vi ned på det lokale frugtmarkede, hvor vi købte avokado og mango. Så satte vi os ellers bare hjem, og spiste og hyggede i haven :D

Fredag... yes yes yes! Nu er pengene til gastanken ved at være i hus! Vi har indgået en aftale med Copenhagen Ink om, at de donere restbeløbet til gastanken, og så laver vi nogen fede billeder som de kan hænge i deres shop, som viser at de støtter Watoto Wetu. Forresten er Copenhagen Ink en kæde af tatoveringsbutikker, som alle vil hænge billederne i deres shop! Virkelig fedt! Vi brugte dermed fredagen på at lave nogen fede skilte, som børnene kunne holde på billedet. Tror vi malede i omkring 3 timer! Men fede blev de! På det ene skilt stod der "Copenhagen Ink", det andet skilt stod der "støtter Watoto Wetu TZ" og på det tredje havde vi tegnet deres logo og skrevet "Asante" nedenunder (Tak på swahili). Billederne blev virkelig fede, og Copenhagen Ink var tilfredse! SÅ NU HAR VI RÅD TIL EN GASTANK! DET ER DET FEDESTE! Vi er så glade, og vi takker alle der har doneret til denne! Tusinde tak tak tak tak!

Lørdag skulle vi have lidt sol. Det er man nødt til når man befinder sig i Afrika, i et land der er så hedende varmt!

Vi tog dalladalla til Ubungu, hvor vi kunne leje os til brug af poolen på taget af et hotel ved navn "Blue Pearl Hotel". Det var virkelig lækkert! En dejlig kølig pool, med en virkelig flot udsigt over Dar es Salaam! Så der brugte vi ellers hele dagen, og fik slappet godt og grundigt af! Af en eller anden grund, så møder vi altid forskellige underholdende mennesker når vi er ude. En gang foran MlimaniCity Mall var der en mand der meget gerne ville snakke med os - men han spurgte om de underligste ting, som f.eks om Gud er sort eller hvid. Denne gang mødte vi de sjoveste Indere. Jeg troede det var en joke da den ene begyndte at snakke i starten "I got into the water" osv osv..Han havde den vildeste indiske accent, og vi kunen simpelthen ikke lade være med at flække af grin! Det lød for grineren for at sige det mildt! haha.

Søndag var vi heldige at få et lift af mama til Mwenge. Så slap vi for den døende tur i dalla dalla. I Mwenge skulle vi på et market, og købe lidt ind. Vi betynnede samtidig muligheden for at købe stort ind i MlimaniCity, da vi troede det var sidste gang vi kom derind.. Havde faktisk troet at Mwenge markedet ville være det rene kaos, men blev faktisk positivt overrasket! Det var virkelig hyggeligt, og vi tullede ligeså stille rundt. OG mama var en verdenskvinde at hente os igen efterfølgende!

Mandag i Nursery School havde Gideon et lille uheld! Han fik hans finger i klemme i døren, så hele hans ene negl blev revet løs, helt nede fra roden! Av av av hvor fik man selv mange smerter af bare at kigge på det! Det var så synd for ham! han græd og græd og græd, og vi kunne bare ikke rigtig gøre noget, da han blev ved med at hive hånden til sig. Det var også ret alvorligt vil jeg sige, for det var decideret HELE neglen, også det stykke der sidder under huden! Vi ringede dermed til hans mor, og hun kom styrtende og begyndte selv at græde ved synet - det var virkelig synd. Vi tog så med Gideon og hans mor på hospitalet, hvor han fik revet det hele af, og fik en forbinding på ): Vi købte så nogen kiks til ham, som han fik efter at have været så dygtig :)

Da vi kom tilbage på børnehjemmet skulle vi langt om længe have styr på gas-tanken. Hvordan vi køber den og så videre. Vi snakkede med dem på kontoret, og diskuterede frem og tilbage hvordan vi skulle gøre det. Der var nemlig det problem, at i de ATM's vi har i Suka, kan man kun hæve 400.000 tsh ad gangen, hvilket ville gøre at vi skulle hæve omkring 6 gange - og det koster os 30 kroner pr gang. Derfor kom vi frem til, at vi skulle overføre pengene til en af de tyske volontører, Anna, som har et kort hvor der ikke er gebyr på at hæve. Men der er da siden hen kommet en masse besvær med den overførsel!

Tirsdag var en længe ventet dag for alle! børnene på børnehjemmet, men også os :D Der var aftalt med IST om, at vi skulle komme og benytte deres pool! Så det var alle virkelig spændte på!

Det er et helt fantastisk partnerskab Watoto Wetu har med IST! Det er så godt, at børnene kan få glæde af alle deres faciliteter! Da vi kom til poolen, foregik det sådan at vi skulle holde de små hele tiden, og der stod et par stykker og grænsede af for det dybe vand, da mange ikke kunne svømme. Faktisk stortset ingen kunne svømme. Det har de aldrig lært... Meen sjovt synes alle det var! virkelig sjovt! Det var fandme fedt at se!

Om aftenen skulle vi sove på børnehjemmet til Onsdag.. Hold nu op et kaos! Siger igen; KÆMPE respekt for at de sover der hver eneste dag! Jeg sover i samme seng som sidst, med Salome og Yusla. Havde stærkt besluttet mig på, at denne gang skulle de ikke få lov til at fylde så meget som sidst - men nøøøj en kritisk nat! En der hedder Mode havde en lille lorte radio tændt ovenover os, og den samme lille stille melodi kørte på repeat! forfærdeligt! Lå med hoften trykket ned mod brættet under "madressen", lå alt alt alt for tæt og Yusla var en lille varmebombe som lå helt op ad mig! Fik det så pokkers varmt! Blev så irriteret over det hele, og samtidig fik jeg det der møg irriterende myggenet lige i hovedet!

Jeg besluttede mig så for at gå udenfor og få lidt frisk luft inden jeg kogede helt over, over hele situationen; Radio, varme, klemt og myggenet i hovedet! Det skulle jeg da aldrig have gjort. Jeg stod i 15 minutter i gården udenforan, altså ikke helt ude af børnehjemmet da porten ud til vejen er låst, men bare ude foran bygningen. Tror i jeg bliver låst ude! Dørene indtil bygningen, eller huset, eller hvad man kalder det var sku blevet låst i den tid jeg lige havde trukket noget luft! EEEEj hvor var det op ad bakke, og var 100 procent på at jeg var nødt til at tage en døgner. Ingen vej UD og ingen vej IND.. Var bare fanget med en masse myg! Efter jeg havde siddet omkring en times tid, og ingen havde reageret på min banken, så begyndte jeg altså også at råbe på Sofie og Laura! og laangt om længe kom Fie ud og åbnede.. Så var det ellers tilbage på brættet, men i det mindste kom jeg ind :D kriiise nat seriøst.

Onsdag skulle jeg bare sove! sove hele dagen, hjemme i vores seng! havde ikke rigtig fået sovet så meget på børnehjemmet, så vi skippede nursery school og gik direkte hjem og sov! Købte lige nogen Chapatier med på vejen hjem ;)

Torsdag hyggede vi bare rundt på børnehjemmet. Legede lidt mere med alle de små, som faktisk hovedsageligt består af: Faraja, Yusla, Ivo og Restituta

Nogen på børnehjemmet er virkelig skøre. Tror jeg også jeg var blevet hvis jeg opholdte mig det samme sted hver eneste dag - men de er seriøst skøre! Der er Salome på 12 år, som jeg også sov sammen med - hun er virkelig noget for sig selv! snakker altid ekstremt hurtigt swahili til en, og synes det er hylende morsomt at man ikke forstår det.. og det er underligt nok, for hun kan godt snakke lidt engelsk. Så er der Joseph på 16... jaa hvad skal man sige om ham. Han er nok en af de mest underholdende mennesker jeg i mit liv har mødt. Ved ikke hvad han gør, men for pokker han er bare underlig hele vejen igennem, men super sød!!

Fredag havde de tyske volontører planlagt at lægge fødselsdags-dagen. Det er sådan, at hver måned bliver der holdt en fødselsdagsdag for alle dem der har haft fødselsdag i løbet af måneden. Mange fra børnehjemmet kender ikke deres rigtige fødselsdag. Nogen ved godt måneden, men ikke datoen og andre ved slet intet, men de får så lov til at vælge en måned selv :) Anna og Julian, de tyske volontører - havde rigtig fint, taget billeder af alle børnene på børnehjemmet (pånær de børn der er på bordingeskole), og så hjalp vi ellers med at sætte de forskellige billeder i rammer under de forskellige måneder. Det blev simpelthen så fint! virkelig en god idé! Og de hænger nu i opholdsrummet ved siden af kontoret.

Jeg fik det så virkelig ubehageligt på et tidspunkt... Faraja kendte ikke sin fødselsdag, og hun har aldrig fået det af vide af sin mor. Hun har en mor, men hun besøger hende kun omrkng én gang hver tredje måned. Hendes billede var derfor ikke sat op, da Anna og Julian ikke havde fået fat på hendes mor endnu, for at høre om hendes fødselsdag. Det var simpelthen næsten forfærdeligt at se! Hun stod bare og kiggede rundt på alle rammerne, med alle børnene men kunne ikke finde sig selv! Hun havde tåre i øjnene og blev bare ved med at kigge rundt! Alle fandt sig selv i rammerne, men ikke hende.. hun var der ikke! Fik det så dårligt, at jeg tog hende med ind på kontoret og viste hende, at hun også havde et billede - og fik så nogen til at forklare at det nok skulle komme op! Jeg sagde så til Julian og Anna, at det var virkelig synd at de ikke ventede med at sætte kalenderen op, til de havde alle på plads! Ihvertfald sådan en som Faraja! De lovede så det ville komme op næste dag.

Vi havde fire kager med hjemmefra, som mama havde bagt til os, i forbindelse med fødselsdags-arrangementet. Det var virkelig et godt arrangement, og alle var enormt glade! Bortset fra at maden kom virkelig sent, fordi at der var besluttet at de skulle have noget andet end ugali og bønner. Der blev derfor lavet ris, æg, kartofler og kål. Det var faktisk virkelig godt! Men man kan dog smage en snert af bål og røg! DERFOR GLÆDER VI OS TIL GASTANKEN :D! De børn der havde fødselsdag i November blev sat ved et bord helt forest, med fronten mod alle andre og så blev der lavet nogen forskellige lege. Og da kagen kom, skulle de drenge som havde fødselsdag give en bid af et stykke kage til pigerne. Det var sjovt, indtil vi skulle tage en bid hahah, så blev det lidt små akavet da vi bare fik proppet et stykke ind i munden af Joseph.

Forresten var der i fredags også kommet nogen nye børn hjem fra bordingeskole. Så nogen af dem fik vi hilst på, men ikke alle da det seriøst ikke altid er til at finde rundt i hvem der bor der og hvem der ikke gør. Vi mødte blandt andet en lille pige, på størrelse med Faraja - som Laura meget gerne ville løfte op på skødet, indtil vi fandt ud af hun var 19 år. Så blev det måske liiiige over stregen at løfte hende op.. Men.. Hun har en sygdom, så hun er seriøst ligeså lille som Faraja på 4 år, hvis ikek mindre! hun ser så sød ud, og i starten troede vi det var en joke - men da jeg snakkede med hende, lagde vi også mærke til hvor godt engelsk hun snakkede! Det var fandme mærkeligt, for hun er ikke højere end en meter, hvis ikke under... Man kan dog ikke se hun er syg, hun ligner bare en lille pige!

Samme aften fik jeg også snakket med Musa i et par timer kan man sige. Musa er 21 år. Han begyndte først at fortælle mig om et skoleprojekt som han prøvede at finde sponsorer til- lidt svært at forklare, da skolesystemet i Tanzania er helt anderledes fra det danske. Men ihvertfald endte han med at fortælle mig hele hans livshistorie, og hvorfor han var endt på Watoto Wetu. Jeg vil ikke dele historien med offentligheden, jeg blev bare taknemlig over han valgte at fortælle den!

lørdag stod dagen på POOOOOL i Ubungu igen! Det er jo så lækkert med den korte afstand! kun lige dalladalla i 15 min, alt efter trafikken! Og vi er endda blevet god til at fange en mindre fylt dalladalla! Det er sådan i Tanzania, at hvis folk ser der kommer kørende en TOM dalladalla hen mod dem, så hopper de på som vilde dyr seriøst! Vi har sku næsten lært at gøre det samme! Vi kæmper decideret for at få de siddepladser, for SÅ stramt er det seriøst at køre dalladalla! Absolutte hade transport! Men lidt farve fik vi også den dag, så det var jo lækkert nok og helt klart dalladalla turen værd ;)

Søndag var det Fie's 20 års fødselsdag! så kæmpe tillykke til hende igen! Laura og jeg havde købt et par fine sølv øreringe til hende, fra MlimaniCity - dem blev hun rigtig glad for! Vi havde egentlig troet at vi skulle tilbringe hendes fødselsdag på Abby og Mama's farm i Morogoro. Men nej... Abby havde ikke bilen hjemme, og jeg ved ikke hvad. Altid kaos med den bil, men han havde åbenbart lånt den til hans ven victor. Fair nok, så måtte vi ligesom finde på noget andet - og det skulle så være vandland, vandpark eller hvad man kalder det. Vi brugte jeg ved ikke hvor lang tid på at finde derud. Vi kørte i hele to forskellige Dalladalla'er, gik en helveds masse og var endda også i Bajaje. Så havde parken da lukket! super... det stod der absolut ingenting om på deres hjemmeside, så der blev vi godt sure! Heldigvis havde hotellet ved siden af, den flotteste strand, og en lækker strand bar. Der brugte vi så dagen, og fejrede Fie's fødselsdag med også at købe lækker frokost! Det var super hyggeligt.

Abby fortæller så om aftenen efter aftensmad, at han har været i et område af tanzania - nogle timer væk - i samarbejde med regeringen, militæret og jeg ved ikke hvad fordi der var "krig" mellem to stammer. Den ene var masaai ved jeg, kan ikke huske hvad den anden hed. Men ihvertfald var der kommet krig mellem dem, fordi at den ene stamme havde stjålet omkring 51 køer fra den anden - og her værtsætter man køer højere end menneskeliv, så bare idag var der blevet dræbt 9 mennesker. Ret voldsomt!

Nu der faktisk 20 dage til jeg er tilbage i Danmark, og hold da op hvor jeg glæder mig! Tror aldrig jeg har savnet mit land så meget, og min familie, og mine venner! og ALDRIG i mit liv om jeg har savnet min lille tuller så meget som jeg gør! neeej hvor jeg glæder mig til at give hende den største krammer i lufthavnen. Kan snart slet ikke vente!