Profile
Blog
Photos
Videos
HAMJAMBO
Fredag morgen gik turen til Nairobi.. det var underligt at sige farvel til de folk på platformen, som vi nu havde været op og ned af i en måned- men sådan er det, vi skulle jo videre :D Vi kørte ca. 5 timer fra Global Platform Mt. Kenya indtil Nairobi, hvor vi boede på et hotel midt i centrum, Y.M.C.A.
Kort tid efter vores ankomst, skulle vi ud og se Kibera som er en slum i hovedstaden Nairobi i Kenya. Kibera er Afrikas største slum, og anses også for at være verdens andenstørtste efter en i Indien. Det var helt vildt at opleve. Vi gik en tur igennem med to lokale gutter, som selv boede der. Undervejs besøgte vi en lille shop, hvor de lavede diverse knogler om til smykker. De var rigtig flotte, og de mænd der lavede smykkerne var virkelig kreative!
Da vi kom tilbage til hotellet fra slummen, var en af vores alles venner, Vincent kommet fra platformen! han spurgte mig om jeg syntes det havde været sørgeligt i Kibera..
Jeg vil sige at det var chokerende at se med egne øjne, hvordan nogen kan leve så primitivt-men jeg ved ikke om jeg vil kalde det decideret sørgeligt! Folk i Kibera virkede glade. Alle børnene i Kibera kom og gav os hånden "Mzungu, mzungu, mzungu". De smilede, hoppede rundt, og alle dem der kom fra skole råbte gerne "hooooow are yoooou". Det var virkelig fint, så af den grund oplevede jeg ikke Kibera som noget decideret sørgeligt - ud over tanken om selve slummen som helhed, iforhold til så mange andre steder i verden.
Jeg mener faktisk at jeg synes det var mere ubehageligt at færdes omkring i Nairobi centrum. Da vi skulle over til Nakumatt, som er navnet på en kæde af supermarkeder, der oplevede vi alt for mange tiggerbørn. Det er virkelig svært at ignorrerre tre 6-7 årige drenge der står med store øjne foran dig og spørger om penge, eller ting. Vi må bare ikke give dem penge, da det ikke gavner dem på nogen måde hvis de først er gadebørn- så skal man give dem mad i stedet.. Dét i sig selv virkede betydligt mere sørgeligt end Kibera.
Lørdag morgen skulle vi rejse videre til vores volontørland, og alle skulle stortset skilles!
Vi blev hentede i to forskellige Matatu's (busser i Kenya), hvor vi blev kørt i Lufthavnen. Vi var ret presset med tiden, da alt i Afrika kører efter afrikansktid.. De kommer så forsent, som det nu passer dem- medmindre du faktisk siger til dem "you have to be there ... o'clock, MZUNGU time" SÅ forstår de, og kommer på slaget. Lidt sjovt :D.. Da vi var nået til yderkanten af lufthavnen, bliver vi stoppet af politiet for et sikkerhedstjek i vores Matatu. Lea og jeg, som sidder på forsædet, bliver bedt om at sige ud af bilen, hvorefter vi bliver trukket til side og udspurgt om hvorfor vi sidder to på forsædet (Det skal siges der er plads til 2 på forsædet, vores chauffør havde sagt vi skulle gøre det, og det er hvad vi hele tiden fik at vide vi skulle i Kenya) Det var en ubehagelig situation, da vi jo ikke vidste bedre, når vores chauffør sagde vi skulle gøre det. Der var ikke andre sæder i bussen, og vi havde ravlt med at komme til lufthavnen, og så bliver VI udspurgt af en meget sur politimand... men vi slap, og vi nåede heldigvis flyet videre til Dar es Salaam, som er Tanzanias hovedstad.
Nej nej nej nej nej, hvor er her hedende varmt! der er en helt vild forskel fra Kenya, selvom vi nu kun lige fløj ca 1,5 time. Her er mindst 32 grader døgnet rundt nærmest! Det er lidende varmt i solen! Men udover det, så er Tanzania FEDT! helt andet land end Kenya, og det kan man bestemt godt mærke. Især på folket.
Vi var 9 piger som skulle til Tanzania og være volontører, men dog er vi spredt udover hele landet. 3 piger i udkanten af Dar es Salaam, Kimara Suka - 4 piger i Tanga, som er 4 timer væk herfra - og 2 piger helt oppe nord i Arusa!
Først havde vi to nætter sammen i centrum af Dar es salaam, alle os Tanzania volontører! her mødte vi vores lande-koordinator, Grace. Grace havde taget over for en der hedder Cleopatra, kun 3 dage før vi kom, fordi Cleopatra ikke var dukket op for to tidligere volontører, da det der var meningen hun skulle havde hentet dem i lufthavnen!
Vi boede mega lækkert i centrum, og havde udsigt udover havet! Første gang vi så vandet hernede. Lørdag var vi ellers bare lidt inde i et Mall og kigge rundt, og spise med Grace som er mega sød!
Søndag fik vi informationer om vores volontørophold, selve landet, folket, sproget osv osv. meget vi også var blevet undervist i, i Kenya. Det var godt at få forfrisket alligevel, da der er alligevel er forskel i sproget fra Kenya til Tanzania! I Tanzania siger de f.eks. gerne Hakuna Shida istedet for Hakuna Matata.
Søndag aften var vi alle lige ude og sige farvel til en drink, på en af byens barer. Det er jo helt vildt, hvordan deres valuta fungerer! vi endte med en regning for 9 drinks på 111.000 tsh. 1000 tsh svarer til 3,5 danske kroner, så det skal man lige vende sig til haha!
Mandag skulle vi alle til busstationen i Ubungu, hvor vi skulle sige farvel. Vi kørte dog med Grace da Kimara Suka er lige ved siden af Ubungu. Det tog dog længere tid end forventet pga. trafikken.. aaaaltid trafik i Dar es salaam.. Os piger har iøvrigt aftalt at mødes på Zanzibar d. 29 Oktober! også flere af volontørerne fra Kenya!
Da vi nåede til Kimara Suka, skulle vi spørge folk efter børnehjemmet Watoto Wetu, og vores "værtsfamilie-far", Evance, da Grace ikke kunne komme igennem til hans telefon fordi han havde skiftet nummer. Da vi kom til børnehjemmet var det et SHOW! alt var galt, og intet var som vi var blevet informeret! Det var Cleopatra igen, der havde givet os alle de forkerter informationer om vores værtsfamilie og volontørsted! Evance havde ikke plads til at have os 3 piger boende, og han vidste ikke engang, at vi var blevet informeret om at bo der! Selv børnehjemmet vidste ikke vi allerede kom!
Amen det var kaos, og virkelig fustrerrende at stå tre hjemløse mzungus på et børnehjem i Afrika, hvor intet er som man har planlagt og sat sit hoved efter. Jeg skal bare skrive en lang klage om hende Cleopatra, selvom nogen faktisk mener hun allerede er blevet fyrret! BUM.
Vi blev så nødt til at overnatte i børnehjemmets gæstehus, og så besøge en anden værtsfamilie Mandag aften, og beslutte om vi ville bo der.
De er så søde og hjælpsomme på Watoto wetu (Børnehjemmet), og gjorde vireklig ALT hvad de kunne for at finde en familie vi kunne bo ved! Sammen med en af forstanderne fra Børnehjemmet, Gabriel, gik vi mandag aften ud til vores muligvis kommende værtsfamilie. Har aldrig oplevet noget lignende... på den gode måde! Mama i huset er læge, og baba arbejder for ministeriet! De er ihvertfald enormt velhavende! har massser af dyr i stalende, bor i et flot hvidt hus, med port udtil vejen, stor teresse, 3 hushjælpere, vagthunde der kun er ude om natten osv. De var så søde! så gæstfrie, og ville bare gerne give os alt! det var lige før mama blev ked af det da vi sagde vi allerede havde spist, så vi fik sku mad alligevel! Mad, kaffe, og smagte hjemmebrygget æblevin! Amen de var så søde, og det kunne ikke være bedre at huset faktisk var så lækkert! DE HAR ET RIGTIGT TOILET!! INTET HUL! RIGTIGT BAD! Os tre volontører har vores eget værelse i et lille hus ved siden af the main house. Ligesom en lille lejlighed!
Vi "flyttede ind" Tirsdag morgen. Det er helt perfekt! stort lyst rum, med tv, aircondition og eget toilet og bad! Det er bedre end vi havde troet på alle måder! Og så er vi omringet af børn hele dagen, så vi tror det er rart at komme hjem til et fredeligt hus hvor man kan arbejde og planlægge dagene, og projekter!
Efter vi havde pakket ud og sådan, gik vi tilbage på børnehjemmet, og aftalte med forstanderne om hvordan vi skulle planlægge vores dage. Det er rigtig vigtigt vi falder ordentligt til, lærer børnene og stedet at kende, og ikke mindst lærer swahili! Derfor har vi fået den første uge, til lige at finde ud af det hele - det er nu meget rart.
Det meste af tirsdagen brugte vi på, at øve vores swahili, og vi tænker det nok skal blive godt da vi ret meget er tvunget til at bruge det med børnene. Mama og baba var sent hjemme fra arbejde, så vi spiste "chakula cha jioni" ca klokken 20. SLUT MED RIS OG BØNNER.... næsten da.. de laver så god mad, at det er et helt festmåltid! vi er dog blive advaret om at sige til mama hvad vi rigtig godt kan lide, for så får vi det bare hver eneste dag :D Vi fik ris, med en eller anden grøntsag der var anrettet så det mest af alt lignede noget kogt asparges, men mere smagte som noget kartoffel lignende noget. Derudover fik vi tomatsalat, noget fisk i sovs(mener fisken hed Chunga), chapati og papaya. Så lækkert!
I dag startede vi dagen med at hjælpe til i Nursery School, for de aller mindste på børnehjemmet. Det var virkelig hyggeligt, og børnene er enormt søde. De laver ikke det mest avancerede, da nogen i klassen faktisk kun er 2 år! I dag skulle vi rette nogen opgaver de havde lavet omrking tøj og farver. Virkelig dygtige!
En af de helt yngste faldt i søvn i timen, men vi fik fortalt at det var nogen gange bedst, da han var den aller yngste og ikke forstod så meget - så han forstyrrede mere når han var vågen, end når han sov. Der er også en af eleverne som er 3 eller 4 år, og helt enormt klog! han kan allerede plusse med høje tal, det virkelig vildt.
Efter Nursery School tog vi ind til centrum, med dalla dalla (bus i Tanzania). Dét var da godt nok også en oplevelse! Man står så sammenklemt, og hopper nærmest af og på! vi kunne ikke lige finde ud af stoppene så vi endte også lidt et forkert sted, men endte med at finde frem til city mall, hvor vi skulle købe simkort og de sidste praktiske ting til værelset!
Imorgen skal vi planlægge hvilke dage om ugen vi skal undervise på Nursery School, og snakke sammen med 2 tyske volontører for at koordinerer hvem der tager hvilke dage. Det er rigtig hyggeligt de også er her, og de har også inviteret os med til den tyske ambassade som holder fest på fredag. Det skal nok blive sjovt!
Jeg har det ellers super godt! Eller "mzuri sana"! selvom her godt kan være AAAAALT for varmt.
kyyyyyyyyyys fra Suka i Tanzania
- comments