Vi har nu modtaget et par beskeder som beder om nyt oplæg på bloggen, så nu har jeg endelig fået taget mig sammen.

Hernede går det godt. Vi har nu været her i næsten 2 måneder, og det hele er ved at være hverdag.

Jeg arbejder mandag til fredag og har så fri i weekenderne. Jeg starter for det meste klokken 14:30 hvor jeg hjælper Soraya med at hente børnene fra skole, jeg er begyndt at kører dog stadig med Soraya i bilen. Planen er at jeg på et tidspunkt selv skal hente børnene fra skole, men nu må vi se om det kommer til at ske. Når vi så kommer hjem igen skal børnene have deres afternoon tea, madkasserne skal vaskes op, tøj skal hænge ud, måske lidt strygning, børnene skal i bad, have aftensmad og i seng. For det meste er jeg færdig igen omkring kl. 19:30. Nogle dage er lidt anderledes, for eksempel har pigerne svømning om mandagen, og der har det de sidste to gange været mig der tager med dem, og så tager Soraya Darcy til basketball.
Jeg er altid babysitter fredag aften, for det er forældrenes alene tids aften, så der skal jeg selv lægge dem i seng. Det er for det meste nemt, selvom især tvillingerne godt kan lide at sætte mig lidt på prøve, men jo længere tid jeg er her jo nemmere bliver det også, for man lærer de forskellige tricks at kende.

Børnene begyndte i skole igen d. 4. februar, og de første par uger fulgte jeg Darcy i skole. Det er nemlig hans første år i highschool, som ligger i forstaden Claremont, så for at komme derhen skal han med bus, tog og bus igen. Han var ikke vant til at rejse med offentlig transport, så jeg tog med ham. Der gik dog ikke lang tid før han begyndte at spørge hans forældre om han ikke godt måtte tage af sted selv. Det var åbenbart ikke særlig sejt at have sin barnepige med.

Jeg har som sagt fri i weekenderne, og det har Jette mere eller mindre også. Så de fleste weekender har jeg bare taget hjem til Jette. Det er cirka 2 timer i bus, lidt over en time hvis jeg kan få det til at passe med tog. Beechboro hvor Jette bor er ikke det mest spændene sted, eller nemt at komme til, men tit må Jette bruge bilen, og så er det lige straks hundred gange nemmere at komme rundt!

For nogle weekender siden tog Jettes familie og jeg til Lancelin. En lille ferie by ved kysten omkring halvanden times tid fra Perth. Her havde Suze fået lov til at låne et sommerhus, et rigtig hyggeligt et af slagsen. Vi ankom lørdag middag, hvor vi fik en omgang "ham sammies" (skinke sandwichs) inden vi tog ned på stranden. En rigtig flot strand som man kunne kører på, hvis man havde en ute, det havde vi desværre ikke, så vi kunne ikke holde helt i vandkanten. Men vandet var rigtig dejligt, meget blåt.
Efter en svømmetur og en lille smule solbadning, kørte vi tilbage til sommerhuset hvor vi alle sammen bare sad og slappede lidt af, kørte vi hen på den lokale pub, hvor vi fik et glas champagne med udsigt ud over havet.
Suze lavede en dejlig aftensmad, og bagefter sad vi og snakkede lidt men alle var ret trætte og det blev derfor ikke så sent. Næste morgen stod Jette og Suze op før fanden fik sko på for at løbe en tur. Jeg valgt at sove! Vi fik en stor omgang morgenmad med alt tilbehør, og vi nåede også lige en hurtig svømme tur inden vi igen satte kursen mod Perth.

Forrige weekend var jeg alene hjemme, min familie skulle til fætter og kusine fest. Jeg havde fået indbydelse, men pænt takket nej, hvilket Soraya godt kunne forstå, hun synes nemlig altid den slags fester er kedelige. Men da jeg havde huset for mig selv, blev Jette og jeg enige om at Freo blev weekendens opholdes sted.
Vi mødtes inde i Perth om lørdagen, hvor vi fortog fødselsdags gave indkøb, inden vi vendte snuden mod Freo, hvor jeg gjorde mit bedste for at være en god guide. Det blev her Jette prøvede en Lemington for første gang, og hun kunne lide den. Det er en australsk kage, som nærmest bare er en stor firkantet lagkage bunds lignede kage, overtrukket med chokolade og kokos.

Om aften var vi for første gang i byen. Det var en stor succes. Australierne er så flinke, der er ikke nogen der bliver sure hvis man kommer til at danse på deres fødder. Det var ret anderledes end at være i byen i Danmark. Efter at have danset vores fødder i stykker, tog vi en natbus hjem. Det var en meget anderledes oplevelse. Bussen blev nemlig kørt af en politimand, og så var der yderlig to politimænd med i bussen, og da vi stod af opdagede vi at der også kørte en politibil bagved. Om ikke andet følte vi os meget trykke!

Denne her weekend var Emilias fødselsdag. Det var ikke nogen stor fest, faktisk bare mig som gæst, men jeg er sikker på at Emilia var ret ligeglad, for hun havde nemlig fået en hoppeborg i fødselsdagsgave. Så vi fik en dejlig frokost foran fjernsynet, hvor vi så "Smølferne", efter frokost tog Jette og Suze sig lige en bette lur på sofaen. Vi sluttede af med en omgang chokolade cupcakes, som det lykkes Emilia af få smurt ud over sig selv.

Om aften var vi alene hjemme igen, og havde bilen. Sam, vores ven fra Australia dag, havde inviteret os til en fest hjemme ved en af hans venner som vi også har mødt en gang før. Det var meget hyggeligt, og Sam var god for en historie om den gang han fandt en hjemløs sovende i hans bil.

Søndag skulle Jette babysitte, så derfor tog jeg med en ven til Serpentins falls, som ligger en lille times kørsel fra Perth. Et rigtig flot sted, hvor søen er hel klar og meget dyb, så der er en del som hopper ud fra klippe siderne, men det er altså ikke helt ufarligt, men der er ingen hajer, hvilket i min bog er et kæmpe plus!

Næste weekend er en lang weekend, for mandag er en national fridag. Jette er ved at planlægge at vi skal ud og sejle lørdag, så forhåbentlig kan vi det.