Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er efterhånden faldet godt til i den lille drengehule i the Hills. Jeg har nu boet er 15 dage og kender efterhånden drengene godt. De er alle utroligt flinke og underholder gerne med en joke omkring Australiere.
En af de første nætter jeg sov her blev der ved en 2-tiden banket på mit vindue. Casey havde taget en taxi hjem fra byen og glemt hans bilnøgler i hans egen bil. Han havde først banket på Craigs vindue, men Craig gad ikke stå op for at lukke ham ind. Det er åbenbart ikke første gang at Casey glemmer sine nøgler. Så jeg var det næste offer. Og selvfølgelig lukkede jeg den stakkels mand ind og det var han glad for.
Casey er færdig udannet advokat om et år. Han interessere sig meget for historie og politik og det er rigtig spændene at høre en fra den anden side af jordens mening om hele verdenssituationen.
Et par dage senere var jeg hjemme hos Anne-Mette for at gøre klar til turen til Alice og Darwin. I et hus med 4 børn ligger der næsten altid papir og farver fremme. Jeg er jo en fremragende tegner så jeg kunne ikke modstod fristelsen at lave et lille mesterværk. Tegningen endte med at vise en svømmende new zealænder med en kæmpe hvid haj lige i hælene. Vi var begge enige om at det ville være en skam at smide tegningen ud så jeg bestemte mig for at tage den med hjem, drengenes hus kunne godt bruge noget kunst. Nu hænger tegningen på køleskabet. Craig er ikke glad, han er overbevist om at det er ham på tegningen. Jeg mener folk selv må tolke kunsten.
I onsdags kom Shaun hjem fra arbejde. Jeg har ret spændt på hvad han havde at sige til om jeg måtte blive eller om han synes det var bedst jeg fandt et andet sted at bo her det sidste stykke tid.
Men selvfølgelig skulle jeg bare blive. Så nu er alt faldet på plads og jeg er begyndt ikke at have lyst til at tage herfra igen (:
- comments
Inger-Lise Vernersen Kære Jette! Ja, det kan være svært at rive sig løs fra noget godt og spændende; men det må bare være dejligt at have så gode minder om dit ophold i Hamilton Hill, når du kommer i gang med din uddannelse herhjemme. Tænk, hvis du have havde været ked af at være der og bare længtes væk! Jeg tror, I trods alt, har været utrolig heldige med de steder, I har boet, arbejdet og udfoldet jer. Det må være spændende med det, I har bestemt for den sidste måneds tid down under - og også at I har haft hinanden. God tur til Alice Springs, vi glæder os til at se jer igen!