Anzac Day

Anzac står for Australian and New Zealand Army Corps og Anzac Day er så dagen hvorpå man mindes og hylder de som har deltaget og som stadig deltager i krige.

På Anzac day bliver også holdt en Dawn Service kl. 06, inden solen er stået op. Craig ville gerne af sted, da han har en del familie som har været med i 2. verdenskrig. Det sagde jeg ja til, så vi stod op før fanden fik sko på. Vi kørte ind til Freo meget tidligt, men det var næsten umuligt at finde et sted at holde. Alle gader omkring minde højen, hvor ceremonien skulle forgå, var pakket med biler. Jeg har aldrig set så mange mennesker samlet på et sted før solen er stået op. Vi kom lige før det gik i gang, og kunne derfor ikke rigtig se noget, men det meste af ceremonien gik også bare ud på at lægge kranse for de faldne soldater. Det hele forgik i tavshed, men med en tromme som spillede hele ceremonien igennem. Da alle kranse var lagt, blev der holdt en tale og bedt en bøn. Alt i mens solen stod op, og oppe var minde højen er der den mest fantastiske udsigt ud over havnen. Det var en virkelig speciel oplevelse, der osede af national stolthed og fællesfølelse.

Vi stod begge tidligt op (Anne-Mette stod op igen) så vi kunne nå bussen ind til Fremantle, men endnu engang sprang gentlemanden Shaun Paul ud af sengen for at køre os. Hovedgaden var spærret af, så vi kørte en lille omvej ned til stationen. Folk i uniform og medaljer gik rundt med deres familier. Kl. 10.30 skulle der nemlig være en parade på hovedgaden efterfulgt af en mindecermoni til ære for de faldne soldater.

Vi havde aftalt at mødes med polske Aggy inde i byen, men da hun var en smule forsinket tog vi ind på bageriet og fik morgenmad. Aggy kom lige før paraden gik i gang og vi fandt en god plads i mængden af viftende australske flag. Både ældre, unge og børn var mødt op for at se paraden. I paraden deltog veteraner helt tilbage fra 2. verdenskrig, marinesoldater, politifolk, spejdere og soldater. Som sagt var alle i deres galla uniformer og det var meget specielt at se, især veteranerne. Nogle blev kørt i kørestol af deres børnebørn. Da paraden endte fulgte alle tilskuere efter dem ned til en park ved havnen hvor mindeceremonien skulle foregå. Først holdte borgmesteren tale. Vi er ikke blevet større fans af borgmesteren for hans tale var ret dårlig, men efterfølgende talte en pige fra high school hvilket var rigtig godt. En præst bad en bøn og en general holdte tale. Det hele var meget rørende, især fordi nogle folk græd. Efter ceremonien gik de fleste folk op i byen igen. Nogle af de unge uniformskældte tog ind for at få en øl på en af de mange hyggelige pubs, andre tog på Hungry Jacks og de sidste tog nok hjem for at grille med familien som der blev opfordret i en af talerne til ceremonien. Selv snakkede vi lidt med Aggy og så tog vi bussen hjem til the Hills. Nu slænger vi os på sofaen og i aften skal vi grille.

Cheers!