Cambodia blog:

Vi startede vores Cambodia eventyr med en natbus fra Ho Chi Minh (Vietnam) til Phnom Peng. Denne gang var der air condition i bussen, hvilket vi førhen ikke har haft. Vi har måttet indse at vi bare er air condition typerne! Dette er specielt gået op for os eftersom temperaturen er steget og steget siden starten af Vietnam. Og den er bestemt ikke faldet i Cambodia. Tværtimod!!

I Phnom Peng fik vi et indblik i den forfærdelige historie Cambodia har. Vi så blandt andet "the Killing Fields", som er et område, hvor man henrettede tusindevis af mennesker under Pol Pot regimet. "The Killing Fields" gjorde stor indtryk på os, og man stod bagefter med en mærkelig følelse og en dårlig smag i munden. Vi fik også set S-21, som er et fængsel der blev brugt under Pol Pot regimet. Dette fængsel har også en forfærdelig historie, og her så man tortur instrumenter, som var blevet brugt til at torturere det cambodiske folk.

Nu skal Phnom Peng heller ikke kun lyde grå og trist for det ville ikke være hele sandheden! Det var også her vi fik skudt med ak-47'ere og M-60'ere. Man kan betale sig til meget i det her land! Så en smule sjov havde vi da også!

Efter et par dage i hovedstaden, tog vi videre til Sihanoukville, hvorfra vi tog en båd ud til en ø kaldet Koh Rohn Salom. Et lille paradis et par timer fra kysten af. Her kunne man leje sig en madras med myggenet over, og ellers bare hænge ud og lave de aktiviteter man havde lyst til! Vi faldt hurtig i snak med to drenge fra Canada, Adrian og Richard, som vi klingede rigtig godt med! Vi brugte dagene på øen med dem på blandt andet hiking, badning, afslapning og nå ja, så fik vi jo også lige prygl af de lokale drenge på øen i beachvolley. De præcise cifre kan vi ikke erindre... De er gået tabt. Ok? Vi skal ikke snakke mere om det!

En af dagene på øen besluttede vi os for at tage en kajak ud og snorkle lidt ved nogle rev tæt på øens kyst. De havde kun 2-mands kajakker, men vi blev enige om at man snildt kunne klemme 3 mænd ned i en. Det skulle så vise sig at være lidt af en opgave. Det startede fint, men der begyndte hurtigt at trænge vand ind i bagenden (den ende hvor både Martin og Jens sad. Ikke for at pege fingre men måske man skulle have fordelt kiloene anderledes.....).
Til sidst var der ikke andet for end at en måtte svømme med ved siden af, mens de to andre tog sig af kajakken. Det skulle dog vise sig at det at svømme, er en del hårde en at padle! Det endte med at vi slet ikke fik snorklet, fordi vi ikke nåede ud til revet i tide. Vi havde jo kun kajakken i en vis tidsperiode, og der var jo en der skulle svømme ind indenfor tidsgrænsen. Så vi fik ikke set revet. Men til gengæld har vi hørt det skulle være flot, og på baggrund af dette mener vi godt, at vi kan anbefale det! Til gengæld oplevede vi verdens bedste ekko på vores lille tur-retur tur.
Om natten kunne man opleve det mest fantastiske. De små planktonstykker i vandet lyste nemlig op når de bevægede sig! Så når man svømmede lyste de op omkring en. Det var helt magisk og nærmest som at være med i filmen Avatar.

Sammen med de to canadiske gutter besluttede vi os for at rejse sammen alle 5 i noget tid. Vi skulle alligevel samme vej (Siem Reap), og vi kom godt ud af det med hinanden.
Vi tog natbussen til Siem Reap (aircondition længe leve!!!), og ankom tidlig morgen. Vi blev indlogeret på et guesthouse, hvor vi kunne få et 5-mandsværelse. Værelset vi fik lugtede rigtig lækkert af mug, men til den bette sum af 3 dollars per mand lærer man hurtigt at ignore sådanne lugte..

Den første dag i Siem Reap blev brugt på at bestille vores guidet tour til Angkor Wat (verdensberømt tempel. I ved hva vi snakker om), og ellers bare få slappet af! Sjovt nok løb vi ind i en gammel bekendt. En dansk pige ved navn Iben, som vi mødte helt tilbage på Langkawi (Malaysia). Hun blev hængende til vores tur til Angkor Wat, så nu var vi egentlig en gruppe på 6 personer.

Angkor Wat var rigtig flot og vi fortrød ikke at have fået en guidet tur, da vi fik meget ud af, at få noget historie ind over. Meget interessant og lærerrigt! Dette brugte vi næsten hele dagen på. Vi startede klokken 05:00, da vi skulle se solopgangen over templerne. Der var dog så overskyet, så man ingen solopgang kunne se. Men det skulle være så sundt at stå tidlig op, så hva pokker.

Dagen efter alt templeriet lejede vi mountainbikes og cyklede omkring til de lokale templer og fik set noget af det lokale liv. Det var skide sjovt, og da de canadiske drenge også kan lide at være aktive, var det oplagt!
Tredjedagen lejede vi igen mountainbikes og cyklede rundt til nogle flere templer (vi mangler stadig en masse).

Pludselig kom dagen hvor vi skulle sige farvel. De canadiske drenge stod og græd, og specielt Jens han græd med (Jens er den følsomme af os!)
Ej vi sagde farvel, da de ikke skulle samme vej som os. Vi tog videre til Battambang, hvor Jens' kammerat Jacob Riis har arbejdet på et børnehjem. Her overnattede vi hos den samme familie, som Jacob boede hos. Det er en lokal familie, som må siges at hjælpe dem som har brug for det! Bedstefaren (Mr. Cheun) har et træværksted, hvor han oplærer teenagedrenge, til at lave møbler, figurer osv. i træ. De drenge han tager ind i lære, har ingen anden mulighed for uddannelse. Nogle har ingen familie. Dette gør Mr. Cheun ganske gratis. Det eneste der forventes er at drengene hjælper til med det praktiske. Og udover uddannelsen får drengene også kost og logi! Så der bliver virkelig gjort noget for ens medmennesker hos Mr. Cheun. Det kunne vi lære noget af!

Hos Mr Cheun boede der også to danske frivillige piger, som underviser i engelsk på et lokalt børnehjem. Dette var vi med ude og opleve. Eller det vil sige, at børnene havde ferie, så undervisning var der intet af, til gengæld fik vi leget en del! Og det er vi nu også meget gode til. Vi nød det i hvert fald, og det var rart, at føle man gjorde noget for dem, som ikke har haft lige så nemme vilkår i opvæksten som os. Også selvom det eneste vi kunne bidrage med var leg og pjatten. Ungerne så ud til at nyde og det samme gjorde vi!

Efter 4 dage i Battambang, var det tid til Thailand, hvor vi skulle bruge de sidste 15 dage af vores 6 måneders lange rejse!

Efter godt et døgns rejse i bus (3 timer brugt i kø i verdens mest kaotiske grænseovergang) ankom vi til Chang Mai, hvor vi på forhånd havde besluttet os for at tage på 3 dages jungletrekking! Vi endte med at bestille en tur hos Mr. Whisky-trekking (deres slogan er: You are never drunk alone.). Vi blev lovet en jungletrekking, hvor der ikke var andre turister. Vi fik som lovet da vi i løbet af de 3 dage ikke så andet end de indfødte som bor i små landsbyer tæt ved Myanmars grænse. Vores guide hed Mr Jim, men vi kaldte ham bare Rambo. Hvis der nogensinde skal laves en asiatisk version af Rambo, vil Mr. Jim være perfekt til rollen! Men det skulle ikke undre os hvis de bare nøjedes med at dubbe originalen! Dag 1 af vores trekking tur gik med at nå den del af junglen der ikke er turistet. Det tog alligevel en 5 timers kørsel før vi nåede så langt. Undervejs gjorde vi ophold ved en elefantcamp, hvor vi vaskede dyrene, for derefter at få en tur på ryggen. En fantastisk oplevelse! Da vi nåede startpunktet fik vi udleveret vores machete og vores elskede slangebøsse. Slangebøssen er åbenbart et våben, som mange benytter sig af i junglen. Så kan man lige hurtig skyde sig et egern, fugl eller endda en slange. Alt sammen rigtig god barbeque. Eller det siger Mr. Jim (aka. Rambo) i hvert fald. Efter at have øvet os lidt på slangebøssen (vi blev forresten rimelig awesome til det) begyndte vi at hike vores vej igennem junglen. Efter 3 timers hike nåede vi en lokal landsby, hvor vi skulle tilbringe natten. I landsbyen snakkede de ikke Thai, men et sprog som kun de små landsbyer tæt ved grænsen til Myanmar snakker. Og Mr. Jim selvfølgelig! Vi fik sat nogle rottefælder op (lækker barbeque, som Mr. Jim siger), for hvis vi nu skulle fange noget, så var der dømt lækker natmad!

Ellers fik vi i fælleskab lavet noget aftensmad. Mens vi spiste kiggede familien, som bor i den bette landsby, forbi til en snak og en bid brød. Med sig havde bedstefaren (papa Luka, ifølge Jim) en cigaret, hvor tobakken var dyrket i egen have og cigaretpapiret var bananblade. Nu er vi ikke eksperter på røg-området, men umiddelbart er det noget stærkere end den normale røde Prince derhjemme.
Efter aftensmad og snak tog Jim os med ud for at tjekke rottefælder. Inden vi gik, informerede Jim os lige om, at vi skulle huske at tjekke både jord og træer for slanger. De har åbenbart en grøn slange i den del af junglen, som er giftig... Tak for den lækre detalje Mr. Jim!
Der var desværre ikke bid i fælderne, men vores "nat-jungle-besøg" var dog ikke spildt, da Rambo fandt en kæmpe fugleedderkop til os. Martin holdte sig lidt i baggrunden, da han åbenbart ikke er den store fan af behårede edderkopper. Alle kom dog tæt på den, og Mr. Jim fik den lokket helt ud af sin hule i jordbakken.

Dag to begyndte med lækker morgenmad alla brød og scramble eggs. Derefter fik vi en kort lektion i, hvordan man laver ild ved hjælp af bambus. Det tog Mr. Jim et par forsøg før det lykkedes men ikke desto mindre utrolig imponerende.
Denne dag bød også på en god hike i den thailandske jungle, hvor vi faldt over en slange. Eller det ville vi have gjort hvis ikke Mr. Jim havde skudt efter den med sin slangebøsse (som skyder mere præcist end vores, eller også har det noget med skills at gøre). Vi gjorde hold ved et lille vandfald hvor Mr. Jim lavede mad til os over bål. Før vi kunne spise skulle vi have macheten frem og snitte nogle spisepinde af bambus. Tallerkenen var en udhulet bambus. Mr. Jim fandt dog lige nogle bananblade og fik lavet en skål til sig selv i stedet.
Den næste landsby vi nåede til var noget større end den forrige. Her boede 17 familier. Vi blev noget forundret over alle de dyr de havde til at gå frit rundt. Grise, køer, bøfler, høns og hunde gik rundt som var vi på Jens Hansens bondegård.
Her var der mulighed for et primitivt ret koldt bad og der gik ikke længe før vi fandt slangebøsserne frem og skød efter en flaske i et træ. Vi fik hjælp til at lave mad af nogle lokale og de havde ikke noget imod at spise med.
Det var en sjov oplevelse at se hvordan "bjergfolket" (som Jim kalder dem), boede. Vi faldt også godt i snak med en 15 dreng ved navn Chai. Chai havde gået i skole og kunne derfor lidt engelsk, men da hans far nogle få år tidligere døde, måtte han som den ældste søn tilbage til markerne og hjælpe sin mor. Da det blev mørkt inviterede Chai os med på egern jagt. Han fandt hurtigt sin faders gamle hjemmelavede riffel, og afsted gik vi. Efter at have droppet ét egern, fandt han et andet og tog sigte. BANG! Egernet blev siddende forskrækket. Chai fik i al hast fyldt bøssen med både krudt og kugle. Næste skud blev en fuser og ingen kugle fløj afsted. Han ladede hurtigt igen, skød og flyveegernet faldt til jorden.
Det skal ingen hemmelighed være, at vi var lettere imponerede over denne 15 årige knejt, som ved hjælp af en hjemmelavet bøsse uden sigtekorn, have nedlagt et egern med et skud gennem hagen.
En kanon fed oplevelse, som kun blev forstærket da han bagefter serverede en frisk omgang egernsuppe til natmad. Jagten var dog en bedre oplevelse end selve maden...

Dag tre stod den igen på vandring. Efter vandringen kom vi til en landsby hvor vi overværede nogle kvinder væve tøj. Her blev vi hentet og fragtet til en flod hvorfra vi skulle på bambus flåde. En sjov oplevelse af flyde afsted på bambus. Sidste stop var et vandfald hvor vi fik mulighed for en skyller. Hele vores tredages tur viste sig at være en utrolig fed og intim oplevelse. Vi fik set junglen og befolkningen fra en meget realistisk side, og fik et godt billede af en hverdag, som er helt forskellig fra vores egen.

Så var Chiang Mai overstået, og natbussen kørte mod Bangkok, hvor vi tog endnu en bus, så en van, så en taxi og så en færge mod øen Koh Tao.
Vi ankom til Koh Tao virkelig tidligt om morgenen lettere konfuse. Især Jens havde svært ved at få det rigtige ben ud af sengen den morgen. Forstået således at ingen ben ville ud af den seng den morgen. Men op og afsted kom vi. Vi fandt vores hostel og ville egentlig helst bare sove lidt mere. Receptionen åbnede dog først kl 9, så vi valgte at sove udenfor i en 5 timer indtil den åbnede. Det var et tagselvbord for Magnus og Myggen. Eller egentlig bare Myggen, men han havde en masse venner med!
Da vi havde checket ind ville vi gerne have et bad efter den lange rejse, men det kunne ikke lade sig gøre fordi der intet vand var. Det var daglig procedure at vandet blev slukket. Grunden hertil er vidt omdiskuteret.
Når det så er sagt, så var Spicytao, som vores hostel hed, et sted med masser af flinke mennesker. Vi mødte blandt andre en Katrine, en Benno (ja! Det hed han faktisk - ikke alle er lige heldige) og en tysk asiat. Skindet bedrager nogle gange og noget så ellers spændende og eksotisk kan lige pludselig ændre sig til det ordinære efterhånden som hårde fakta ser lyset...
Katrine kom fra Herning og vi fik lavet en jysk alliance som bød på en middag med høj kvalitet af pizza.
Ellers bød dagene på Koh Tao på strand, varmt vejr og afslapning.
En enkelt dag var vi ude og kigge lidt på noget dykning. Vi fik hver to dyk, som må siges at have været en oplevelse. Sigtbarheden var i top og vi fik set nogle spændende fisk.

Turen gik herefter til Bangkok, hvor vi skal tilbringe de sidste dage inden hjemrejse den 3 maj. 6 måneders rejse er ved at være ved vejs ende, og vi begynder så småt at glæde os til gensynet med Danmark. På de 6 måneder har vi oplevet alverdens ting og sager, og fået forskellige indtryk fra vidt forskellige lande.
Hvis man vil stille flere spørgsmål til turen, kan man henvende sig til os i DK!

Denne blogs citat er sagt en aften hvor der røg lidt øl indenbords. Jens gik hen og blev lidt syg, da øllene pludselig skulle op igen. Hvad det skyldes ved vi ikke, men Jens selv havde på daværende tidspunkt et bud.
Citat (lige efter selve opkasten har fundet sted): "Jeg tror det er malaria K. Det kan jeg bare mærke!"

Vi ved godt vi lovede billeder. Men hey. Vi er hjemme lørdag. I kan se dem der. Ses!