Hej allesammen, der har vaeret problemer med bloggen, men nu koerer det vidst. Men det her er skrevet den 9/3:
Forrige mandag var jeg ude for en ubehagelig oplevelse. Faraja spurgte om jeg ville med ud og kondolere til 3 boern der havde mistet deres mor og nu var foraeldreloese, som derfor fremover skulle vaere paa boernehjemmet. Faraja, mig og en anden laerer der hedder Maleki koerte derud, og jeg havde forestillet mig at der var 3 boern og maaske nogle paaroerende at hilse paa. Vi gik det sidste stykke gennem taet bevoksning til vi kom til en lysning – hvor der saa sad 200 venner og paaroerende i en halvcirkel om en aaben kiste og var igang med en begravelsesceremoni. En praest med en mikrofon stod ved kisten og praedikede paa Swahili, der koerte orgelmusik i baggrunden, og de tilhoerende var delt op saa maendende sad forrest og kvinderne yderst og bagerst. Der stod vi saa. Faraja begyndte at vade ind mod kisten og jeg fulgte med, mens 400 oejne fulgte mig. Helt uvirkeligt at staa midt i en stor begravelse for en kvinde man ikke kender, med loebesko, ternede shorts og en hvid t-shirt hvor der staar “bad ass attitude”. Som den eneste hvide. Flot, Martin. For at vise respekt skal man vidst gaa rundt om kisten og sige et par ord, men selve min tilstaedevaerelse foelte jeg var helt vild respektloes, saa jeg skyndte mig at spoerge hvor boernene var. De var heldigvis inde i familiens hus i retningen vaek fra kisten. Men at traede ind i den lerhytte gjorde det ikke meget bedre. 2 boern paa 3 og 5 aar der sad og graed, sammen med en lille gut paa 1 aar der ikke forstod hvad der var sket. Han sad bare paa skoedet af et familiemedlem og spurgte efter sin mor. Det var hjerteskaerende. Maleki oversatte for mig, og fortalte at ingen af familiemedlemmerne havde raad til at forsoerge 3 saa unge boern, og at Farajas boernehjem var deres bedste bud paa en loesning. Det haaber jeg det bliver.

I loebet af ugen har jeg vaeret paa flere hjemmebesoeg – nogle af boernene bliver sat hos fosterfamilier der giver dem sikkerhed og et tag over hovedet. Men jo laengere vaek fra centrum man kommer, jo mere fattigt og primitivt bliver det. Mange af boernene sover 4 styks i en seng med plads til 2. Det er heller ikke altid de faar mad hos fosterfamilierne, det er kun et sted hvor de kan vaere og overnatte. Faraja ved godt det ikke er en optimal loesning, men der er ikke plads til flere boern paa boernehjemmet. Han har derfor brugt pengedonationer til en ny bygning der kan huse flere boern, men pengene er sluppet op og den staar nu halvfaerdig og blomstre - ubenyttet.

I denne weekend var jeg med 3 andre frivillige ude ved Lake Duluti – en smuk soe et stykke ude for Arusha. Det var meningen vi skulle ud og sejle paa soeen, men det var alt for dyrt. I stedet gik vi rundt om den – selvom det ogsaa kostede en mindre afgift. Der var vildt mange fugle, store baobab-traeer og en enkelt abe fik vi da ogsaa set.

Eller sker der ikke det store og mange af dagene virker ens. Vi spiser, sidder i solen, spiller kort, snakker eller tager op paa Tanzanite Bar og tyller bajere med de lokale og faar taesk i pool. Folk er venlige og fredelige – der har dog vaeret lidt oproer i gaden, da borgmesteren i Arusha ikke er folkevalgt. Saa i koelvandet paa urolighederne i Egypten, Tunesien osv. var der en demonstration der endte med, at politiet smed nogle roegbomber af en art.

Return of the funfacts –

Nr. 1: Det er helt almindeligt at stirrer aabenlyst paa hvide. Jeg tror de lokale synes vi ser ret fjollede ud.

Nr. 2: Det er helt almindeligt at pille naese aabenlyst, ogsaa imens man stirrer. Og ja, jeg goer brug af den oplagte mulighed, man kan simpelthen finde ubegribelige ting i sine naesebor – roskildefestival virker som vand i forhold til Afrika. Det har vaeret toerke i 14 dage nu, saa der er helt vildt stoevet overalt.

Nr. 3: priserne er lidt forvirrende, saa man ved ikke helt hvornaar de tager roeven paa en. 500 gr havregryn koster 15 kr, en stor moden mango koster 30 oere. En bustur i 30 minutter koster 1 kr., en liter maelk koster 12 kr.

Nr. 4: gadesaelgere i Alanya kan godt pakke sammen. Her kan man sige “jeg skal ikke koebe safari af dig – jeg har vaeret!” eller “jeg skal ikke koebe dit kassettebaand med afrikansk bongo fever music – vi har ikke nogle afspillere i danmark!”, og saelgerne foelger dig stadig hele vejen hjem for at proeve at saelge et eller andet bras.

Nr. 5: maend holder gerne i haand. Laenge. Og fletter helst fingre.

Nr. 6: Alle lugter af sved - det er et sandt paradis. Ingen rynker naese naar man loefter armene eller beder dig om at gaa i bad. Og selvom man har svedt konstant i 2 doegn, i den samme efterhaanden brune t-shirt, saa lugter man stadig af blomster og shampoo i forhold til de lokale. Det er en intens og modbydelig oplevelse at staa klemt op i en armhule i en dalla-dalla.

nr. 7: Man skulle tro, at man kunne falde i soevn til lyden af cikader, men nej. Saa snart det bliver moerkt begynder gadehundene at slaas og hyle, og det gaar ikke stille for sig. Hernede behoever man ikke arrangere hundeslagsmaal - man kan bare kigge ud paa gaden. Hvis det ikke kan holde dig vaagen, sa er der nogle forskruede psykopat-haner der ikke fatter, at de foerst skal gale naar solen staar op. De galer for fuld rebekka kl 3 om natten, og naar den foerste er startet, udvikler det sig som en besked der bliver galet fra hane til hane. Jeg mistaenker beskeden for at lyde nogenlunde som foelgende: "Hold saa kaeft, Carsten! Det er ikke endnu!" Hvis du stadig sover som et lille barn, saa er der den lokale moske der kalde til morgenboen ved 5tiden. Normalt kan det lyde smukt, men hoejtaleranlaeget er saa ringe, at det mest minder om en ko der kaelver eller en besked om sporaendringer paa en jysk banegaard. Utydeligt og hoejt. Skulle du stadig sove som tungt som en teenager efter Blaa Mandag, saa frygt ej. Kl 6 kommer Mr. Matolos datter - og hun skal naa skolebussen. For at komme ud paa vejen skal hun igennem en laast laage lige ude foran mit vindue. Her stiller hun sig meget morgenfrisk og broeler: "MASAI!" som kun en 8-aarig pige kan goere det. Vores masai-vagt er ikke altid hurtigt paa benene, saa hun kan godt naa at raabe det en 5-6 gange inden han for aabnet.
Ens nattesoevn kan derfor godt vaere praeget af lige dele vrede, graad, sved og traethed.

Nyhed: jeg har faaet flettet mit haar (det holder ca 5 dage) af vores koekkendame Scola. Det var ikke en videre succes, selvom det godt kunne have vaeret vaerre. Jeg vil beskrive mit udseende som en blanding mellem en nyfoedt aelling og Jean Paul.

Ellers er jeg faerdig paa boernehjemmet, og nu gaar turen til Moshi paa Soendag hvorfra jeg skal bestige KIlimanjaro. Herfter har jeg kun en enkelt overnatning inden jeg skal pa safari og til Zanzibar, der kommer derfor foerst en ny update naar jeg ligger i en haengekoeje paa Zanizibar.

Det var lige hvad jeg kunne finde paa nu, i maa meget gerne sige hvad jeg skal fortaelle og skrive om!

Jeg haaber i har det godt og hygger jer - Martin