SAA skal jeg ellers love for der har vaeret stille i lang tid, jeg skal grave langt tilbage i hukommelsen! Det kan til dels skyldes, at jeg har vaeret doven, til dels at jeg har skiftet kontinent i mellemtiden, til dels det pinlige billedsprog i forrige opdatering. "smadret som en tallerken til en graesk bryllup". Der har nok siddet nogen og taenkt "hvad mener han?" - og nej, jeg ved det heller ikke. Jeg er blevet fanget mellem "talerkener til et joedisk bryllup", saadan noget Mazel Tov - og harmonika-spillerens fingre efter et graesk bryllup. Korrekturlaesning har jeg ikke gjort brug af - det plejer min mor at goere. Men hvordan ser en tallerken saa egentlig ud til et graesk bryllup? Interessant spoergsmaal, jeg kender ikke svaret. Jeg gaar ud fra der er noget mad paa. Hvis det overraskende nok viser sig, at der rent faktisk er et korrekt billedsprog, saa glem ovenstaaende. MEN inden jeg roder mig ud i en alt for lang soeforklaring og det bliver mere pinligt end det allerede er, saa skulle jeg maaske bare fortaelle om Safari og Zanzibar.

Man tager paa safari for at se en masse dyr - og hold da helt sommerferie hvor var der mange i Serengeti og Ngorongoro. Safari var en del af en grupperejse med 17 andre deltagere fra hele verden og i alle aldre, og der var en bred vifte af sjove mennesker. For bare at naevne nogle, var der en nordmand der skulle have specielt telt og speciel jeep fordi han var 5 meter hoej, en canadisk dame paa 72 aar, en tidligere alkoholiker fra Irland (ikke overraskende) som jeg delte telt med, og en guide der imponerende nok formaaede at vaere professionel og kompetent guide samtidig med, at han var whiskey-stiv doegnet rundt. Vi trillede afsted i 3 jeeps - den 1. og 2. dag i Serengeti og 3. dag i Ngorongoro. Det er nogle smarte jeeps hvor man lige kan folde taget op og stille sig op paa saedet. Saa er det ellers bare frem med kameraet og hamre pegefingeren i bund saa mange gange som muligt og saa hurtigt som man kan - lidt ligesom at spille OL 2000 paa computer. Ja, den var intern - spoerg Eva eller Niels for en yderligere forklaring.

Ved en efterfoelgende gennemgang af billederne kan jeg dog konstatere, at kameraets maximale zoom ikke har vaeret helt tilstraekkelig hver gang. Naar dyrene har vaeret helt taet paa har jeg kunne tage nogle fantastiske billeder, men oftest trasker de rundt et godt stykke fra jeepen. Det er hverken et spejlsreflekskamera eller noget med 10000 gange optisk zoom jeg har arbejdet med, hvilket betyder, at langt stoerstedelen af billederne forestiller smaa sorte prikker, og resten forstiller lidt stoerre prikker. MEN det er jo kun synd for dem der skal se billeder naar jeg kommer hjem - jeg har set dem med mine egne oejne. "Og hvad saa du saa, Martin?" - vil nogen spoerge. Og jeg kan da i flaeng naevne op mod 100 morderiske psykopat-dyr - fx Loever, elefanter, boefler (dette er 3 af dyrene fra "the big 5" - de sidste 2, leopard og naesehorn, fik vi desvaerre ikke set), giraffer, antiloper, gazeller, gnuer (hold op de er grimme!), zebraer, hyaener, vildsvin, flamingoer m.m.

Chauffoererens bonus-info: Kun 1 ud af 15 hyaener bliver over 1 aar - fordi hannen godt kan lide at aede sine egne unger naar han er laekker-sulten. Ret sjovt.

Action-historie: 2. dag koerte vi fra Serengeti til toppen af Ngorongoro-krateret hvor vi skulle overnatte. Efter aftensmad sad vi rundt om et baal i lejren da der pludselig vadede en haandfuld boefler ind og lagde sig bag vores taelte. En boeffel kan paa afstand og i moerke forveksles med en velfodret jysk tyr, men paa 10 meters afstand er den uhyggelig. 5 stk er skraekindjagende. Heldigvis var de ikke ude paa rov - de ville bare sove. MEN, knap var pulsen nede paa 170 foer der kom en voksen hanelefant gaaende fra den anden side. Paa trods af dens enorme krop og vaegt var den fuldstaendig lydloes - det vil sige, at vi foerst lagde maerke til den da den begyndte at drikke 200 L vand direkte fra toppen af en vandtank, mens den lagde en ordentlig Hans-Henrik af en elefantlort. Elefanter kan se dumme og harmloese ud i zoologisk have, men naar de er paa hjemmebane og staar 10 m fra dig - saa kan man godt tisse lidt i bukserne. Ikke meget, bare en smule.

Derudover er det svaert rigtig at forklare hvor flot det hele er. Solopgang over savannen, eller naar 1000vis af zebraer og gnuer migrerer mod mere frodigt graes. Eller en loeve der gaber og viser sine draebertaender. Billederne kan give en grov idè om hvordan det er, men jeg tror man er noedt til at opleve det. Derfor vil jeg straks gaa videre til Zanzibar.

Zanzibar bestaar primaert af 2 ting: Stone Town og strand. Der kan snige sig en enkelt krydderiplantage med, men saa er det ogsaa det. Stone Town er en fantastisk lille by, med labyrinter af smaa gader, gamle borge, havneomraade med markeder om aftenen og en masse andre spaendende ting. Der er store dyre restauranter, men man kan ogsaa finde nogle smaa gader hvor fiskerne staar og griller dagens fangst, det er billigt og smager godt. Man kan vaere uheldig og faa gaardsdagens fangst hvilket kan resultere i en noget ustadig og rumlende mave, men det goer kun det hele mere spaendende. Vores guide sagde, at den bedste maade at se byen paa var at fare vild i de smaa smalle gader. Nu er det ikke i sig selv en bedrift for mig at fare vild, det kommer gerne af sig selv. Jeg skal bare dreje en omgang rundt saa ved jeg faktisk ikke hvor jeg kommer fra, hvor jeg skal hen eller hvad jeg hedder. Saa jeg fik set byen praecis som han raadede os til, og den er heller ikke stoerre end jeg godt kunne finde tilbage igen. Desvaerre var vi der kun 2 dage da vi skulle videre til stranden, men man kunne sagtens have brugt meget mere tid.

Vi koerte op til den nordlige del af oeen til Nungwi Beach. Stranden var praecis som et paa et postkort - kridhvidt sand og varmt tyrkis-blaat hav. Der skete ikke det store om dagen da stranden var nok i sig selv - solbadning, og en tur i havet var hvad man kunne hidse sig op til. Om aftenen stod den paa fest og baal paa stranden. Anden dag tog jeg med en baad ud og snorklede ved en lille oe, Pemba, ud for oestkysten af zanzibar. Det var virkelig fedt - mange fisk og koreller i alle verdens farver. Paa turen ud til oen fik vi ogsaa selskab af en masse delfiner - meget cool. Ligersom i Stone Town er der ud til stranden en masse dyre restauranter, men jeg er en vaerre naerigpind saa jeg gik vaek fra stranden og ind mod de smaa landsbyer for at spise sammen med Bruce (den tidligere alkoholiker fra irland). I landsbyerne var der smaa spisesteder - restauranter er for meget sagt, det var mere bare smaa lerhytter. Men her spiste vi 4 gange saa billigt og det var vildt laekkert. Jeg har bl.a. faaet blaeksprutte, hummer, kaemperejer, tunspyd, Kingfish, calamari og fiskelasagne. Uden daarlig mave, ret vildt.

Gruppeturen sluttede, men jeg havde hjemmefra bestilt 4 dage ekstra ved en anden strand ved sydoestkysten der hed Mbuyani. Her havde jeg en luksus 3-mandsbungalow(?) lige ned til vandet. Det var en herlig strand, men desvaerre begyndte det at regne. Og ligegyldig hvor god en strand end er, saa er det altsaa ikke noget der for én op at ringe hvis det staar ned i staenger. Saa for at goere et eller andet lejede jeg den sidste dag saadan en smart lille Vespa og koerte rundt i landsbyerne i naerheden. I virkeligheden skal man have et koerekort for at koere den, men det kunne man koebe for 5 US$ - teori- og koeretimer gaar de vidst ikke saa meget op i. Det var ret sjovt! Dagen efter tog jeg til lufthavnen i Stone Town for at fortsaette rejsen i Sydamerika med Soeren og Oliver, de vil derfor bidrage til den videre blog naar den engang bliver lavet.

Ellers var det vidst slut paa det afrikanske eventyr, men der kommer nye actionhistorier fra sydamerika. Jeg kan allerede nu loefte sloeret for, at det starter med noget mistet bagage, pas og haevekort ....