Nu gik turen mod Sharons campingplads, og togturen til Montelimar gik strygende. Det var dog med nerver, at vi sad og ventede på den bus, som vi skulle køre med i godt en time for at komme ud til byen Ruoms, hvor sharons campingplads lå lige i nærheden af, men det lykkedes og bussen kom.

Da vi stod af i Ruoms, blev vi noget forbavsede, da vi troede, vi ville komme til en busstation, men nej. Her stod vi midt på en landevej, og hørte om en Sharon, der heller ikke anede hvor hun var. Vi fandt frem til Ruoms downtown! Vild by, eller... Vi skrev lidt frem og tilbage med sharon og forklarede, hvor vi var. Det viste sig dog, at være nytteløst, da hun selvfølgelig var gået ind i den første bikinibutik hun kunne få øje på. Til gengæld gik det lige pludselig op for mig, (Sanne) at Sharons far stod lige foran mig. Jeg kastede mig i hans arme, i lettelse over hverken at skulle finde vej, bekymre os om et sted at sove eller noget andet de næste par dage.

Efter en hyggelig køretur i de nærliggende bjerge, kom vi frem til campingpladsen. Selvom omgivelserne lagde op til dasen ved poolen, gjorde vejret det bestemt ikke, da det var gråt og regnfuldt. Om aftenen tog vi med familien Van der Arend ud og spise, og næste dag (mandag) var det blevet lidt bedre vejr, og vi slappede derfor af ved poolen, og fik vasket vores tøj. Om aften grillede vi og fik noget rigtig lækkert mad!

Tirsdag, var det igen tid til, at vi skulle forlade Sharon + familie, men inden kørte vi med dem ind til en by ved navn St. Pauls, hvor vi så Tour de France. Herefter blev vi sat i et tog mod Avignon.