Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom i dag til Marseille og fik at vide, at vores tog ville køre halvanden time efter vores ankomst. Derfor besluttede vi os for at spise et hurtigt måltid på McDonalds. Efter at have siddet og slappet af på McDonals, med bl.a. frit internet kom vi i tanke om, at vi skulle undersøge om vi havde brug for en pladsbillet i toget. Vi rendte straks afsted for at købe pladsbilletten, og 3 minutter før togets afgang var det endelig vores tur. Dog var der ikke flere pladser tilbage, men de sagde vi kunne tage toget kl. 07:01 i stedet, hvor det ikke var nødvendigt at bestille plads og det derfor var gratis grundet vores interrail-pas.
Dette medførte dog, at vi skulle overnatte i Marseille og vi gik derfra og ned til turistinformationen, som fandt et billigt hotel til os. Vi fandt derned, men på de 300 meter, der var fra banegården til hotellet blev vi udsat for lommetyve, der tog Emils pung. Emil var dog ikke langsom til at reagere og løb efter dem, hvilket medførte, at de smed pungen med alle Emils kreditkort i. Dog måtte vi bedrøvet vinke farvel til de cirka 60 euro, der lå i pungen, som ellers havde skullet betale for hotellet.
Efter bare at have ligget på værelset hele natten og få set en hel del "How i met your mother" (amerikansk tv-serie) stod vi dagen efter tidligt op og skyndte os væk fra Marseille med toget mod Montelimar.
- comments