Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til Avignon, gik vi direkte mod turistkontoret, for at få hjælp til at finde et sted at sove. Det er sådan, at der er teaterfestival i Avignon hele juli måned, så derfor er det stort set umuligt at få et sted at sove. Vi fik dog at vide, at der i nærheden af en campingplads, tæt på en flod ville ligge et Hostel, som havde 2 senge fri. Vi gik og gik, og vi fandt ikke dette hostel, men i stedet et rigtig lækkert område ned til en flod, hvor vi kunne se, der var andre, som havde stilt deres telte op. Derfor besluttede vi at gøre det samme. Denne dag bestod ikke af så meget, end at Emil fik fundet ud af hvornår og hvordan vi kunne komme videre til Barcelona (eller det troede han i hvert fald - og det skulle senere vise sig, at han havde helt styr på det). Vi gik tidligt i seng - allerede halv ni og vi sov trygt og godt i vores telt indtil næste morgen kl. halv otte.
- comments