Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Byron Bay. HvorFOR er det ikke sommervejr?! Nu sidder jeg her, det er sidste hele dag på min tur og vi har nu måtte krybe ind på en café for ikke at blive drivvåde i regnen. Godt, at der findes så god varm kakao her i Byron...... (Den bedste nogensinde tror jeg :D )
Men okay. Måske er det meget godt ikke at gå direkte fra 32 grader til den kolde vinter hjemme i DK. Allerede nu, hvor det er omkring 18-20 grader, synes jeg det er koldt...
Vi får det bedste ud af "kulden", hygger os og får slappet ultimativt af. Har også lige været til lægen for at få mit næstsidste rabies-vaccine-skud.
Vi har brugt noget tid sammen med Nillers veninde fra University of Sydney, Ditte, og skal i aften ud og spise farvel-middag og en tur i byen.
I morgen sker det så... Jeg tager hjem! Det er helt uvirkeligt. Men jeg glæder mig også :) Rettelse: Glæder mig til at være hjemme, men ikke så meget til turen... 36 timer på farten, i alt 3 mellemlandinger og 4 fly. Har aldrig prøvet sådan en lang tur. Og så er det alene. Niller tager først hjem to dage efter mig.
Det bliver hårdt. Men tanken om, at en masse af dem jeg holder af står ude i lufthavne og venter, opvejer det hele (p.s. i må gerne tage halstørklæde og vanter med til mig;)). Desuden har jeg garderet mig med sovepiller, så mon ikke en enkelt af dem kan tage et par timer af den lange tur?
Så her slutter hele mit ophold faktisk - hvor er det mærkeligt. Men det har været den bedste tur og jeg er så glad for jeg tog afsted!
Der kommer et enkelt farvel-indlæg mere fra mig og Niller, og så er det også slut med bloggen. Håber i har læst med ind i mellem og hygget jer med det :) Jeg har i hvert fald nydt at skrive og dele mine oplevelser, og vil efter den sidste blog bestille en bog med alle indlæg, billeder og kommentarer herinde fra. Det bliver en rigtig god julegave til mig selv :)
GOD JUL ALLESAMMEN. Vi ses i Danmark :)
- comments