Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ved at skulle videre til Byron Bay. Vi har været i Port Douglas nord for Cairns fra tirsdag til i dag, søndag. I morgen kl 8.45 bliver vi hentet af en bus her på vores hostel og bliver kørt til lufthavnen.
Vi har boet på et fint værelse med fire senge, de første to nætter med to engelske piger, to nætter hvor vi havde det for os selv, og så den sidste nat i nat med en svensk "roomie". Det er en god overgang fra luksus og privatliv på Bali til 8-mands værelser og fest og farver i Byron Bay.
Port Douglas er en hyggelig lille by med en strand og en lille main street. Pt er det uden for sæson på grund af varme, fugtighed, farlige "stingers" i vandet og krokodiller i parringstid (hvilket vel og mærke foregår oppe på stranden...). Der er derfor meget stille her, men det passer perfekt til mit og Nillers slappe-humør!
Første dag lå vi på stranden (Four-mile Beach) og kiggede os omkring i byen. På stranden er der et lille omraåde med net i vandet, hvor hverken krokodiller eller stingers kan komme ind. Her kan man derfor bade sikkert:)
Anden dag tog vi ud til Great Barrier Reef på en lækker båd, snorklede og så de flotteste koraller, lå i sandet på en hvid lille paradisø og fik serveret frokost med friske rejer og andet godt fra havet. Det var en fantastisk dag!
Tredje dag tog vi på dagstur i regnskoven Daintree og Cape Tribulation. Vores guide var aboriginal, og han vidste en masse om naturen og hvad den kunne bruges til - og dertil spicede han køreturene imellem de forskellige steder op med real-life krokodille-æder-menneske historier. Meget betryggende....:) Dagen sluttede af med et rivercruise, hvor vi netop var på udkig efter krokodiller. Vi så kun en lille bitte en, men til gengæld en masse slanger der lå og gemte dig i træerne ned til floden. Endnu en spændende dag!
Mange, mange tak, mor og far, for to rigtig gode fødselsdagsgaver! Glad for jeg nåede at få de uforglemmelige oplevelser med her fra Australien! :)
I dag har været strand- og pakke dag. Og nårh ja, så er det vidst også noget med, at det har været 2. søndag i advent i dag også?! Som om man ikke helt forstår at det er jul når min sidder her i 30 graders varme......... Lige så uvirkeligt er det, at det ikke varer særlig længe inden vi skal hjem i kulden. Glæder mig absolut ikke til at fryse, men rigtig meget til at se jer alle... Meget snart!:) En enkelt blog eller to, så er jeg tilbage i DK...
Vi ses!:)
- comments
Ida Har forresten også fået mail om, at jeg har bestået alle mine fag på UNSW :D
Hanne Moldrup Hej Ida Stort til lykke - godt gået. Knus Mormor