Kaere Farfar og Kirsten,

Jeg sidder nu i strandbyen Sihanoukville i den sydlige del af Cambodia, og vil proeve at skrive lidt om, hvad jeg har oplevet i Phnom Penh.

Jeg hoerer i oevrigt, at I var paa beoeg i det Nivaa'ske i weekenden? Det lyder til, at det var rigtig hyggeligt, jeg haaber, at tingene arter sig hjemme i Taarnby + Frederiksberg.

Her i Cambodia glider dagene lidt ind i hinanden, saa ved naesten ikke hvor jeg skal starte. Maaske skal jeg starte med at sige, at jeg stadig rejser med Annika og nu ogsaa sammen med en anden dansk pige, Isabelle, som vi moedte i Thailand. I loebet af vores fire dage i hovedstaden var vi i naevnte raekkefoelge:

-Paa nationalmuseet

-Paa 'The Killing Fields'

-I Toul Sleng ogsaa kendt som S-21

-Paa besoeg i Royal Palace, hvor vi saa Soelv Pagoden

-Til cambodiansk bryllup

Nationalmuseet ligger i en elegant firelaenget bygning med en hyggelig have i midten. Da jeg ikke kan siges at vaere ekspert i kinesisk arkitektur, skal jeg ikke kunne sige, om den er kinesisk inspireret - men jeg kan sige, at den giver mig associationer til Kina. Museet indeholder lidt info om Angkorriget og nogle skulpture fra denne tid. Ingen af os fandt museet saerlig oplysende, saa det var svaert at 'bruge' de udstillede skulpture til noget. Der var kun et navn og et aarstal paa et skilt, og saa maatte man ellers tage fantasien til hjaelp. Der var ikke engang en pamflet, der kunne forklare en smule. Alt i alt var museet ikke den store oplevelse. Specielt ikke for Annika, der jo har set det 'rigtige' Angkor.

'The Killing Fields' var ligeledes en underlig oplevelse. Paa disse marker blev tusinder af maend, kvinder og boern myrdet paa de mest brutale maader. Da kugler var dyre, blev ofrene pryglet ihjel, fik skaaret halsen over eller blev kvalt. Babyer fik knust skallen mod 'babytraeet'. Ja, de blev holdt i benene og hamret ind i dette trae. Mens haarene rejste sig sang fuglene. Og selvom der var 'noget hvidt' paa stien (knoglerester), saa groede graesset stadig. Det var en absourd oplevelse at gaa rundt i et omraade, hvor saa mange mennesker blev myrdet saa meningsloest. Gad vide om fuglene ogsaa sang i omraadet dengang i 70'erne? Eller er de et bevis paa, at livet -trods alt- gaar videre?

Et af de roede khmerers faengsler, Toul Sleng (kodenavn S-21), var skueplads for op mod 20.000 mennesker, der blev torteret til doede, eller sendt til The Killing Fields. Kun 7 mennesker var i live i faengslet, da Vietnam befriede/besatte Cambodia i '79. Ingen broed nogensinde ud af faengslet (og hvad ventede dem egentligt hvis det faktisk lykkedes for dem at bryde ud?) I S-21, der foer Pol Pot var gymnasium, fik fangerne taget et billede og fik en journal, foer torturen begyndte. Disse journaler og fotografier var udstillet, og de gav beskueren en fornemmelse af, at det faktisk var rigtige mennesker, der dengang led og blev draebt saa skaanselsloest. De bitte smaa celler stod stadig vaek i 'klassevaerelserne'. De bar tydeligt praeg af, at vaere blevet muret op i en helvedes fart. Man blev klaustrofobisk bare af at se paa dem. Det er saa ufattelig uvaerdigt at skulle doe paa gulvet i en 1,5 kvadratmeter celle. Til ingen nytte. Fangerne blev torteret til at angive navnene paa 'kontra revolutionaere' dvs. fjender af Pol Pot og hans regime. Fangerne doede med bevistheden om, at de -uden at ville det- havde 'doemt' andre til samme skaebne som deres egen.

En gruppe unge, svenske kommunister var under Pol Pot paa officiel visit i Demokratisk Kamopuchea, som Cambodia hed dengang. Deres fotos fra besoeget var udstillet i S-21 sammen med deres kommentarer. Det var utrolig interessant at laese, hvordan disse unge, naive idelister blev snoet ind i Pol Pots net, saa de faktisk troede paa, at de havde moedt en kommunistisk utopi i fuld flor. Baade fordi det var facinerende, at de roede khmerer, inspireret af Kina, havde arrangeret disse guidede ture meget noeje, men ogsaa fordi disse svenskere er eksempler paa noget mere almen gyldigt: at man simpelthen ser det, men gerne vil se. Selvom der var visse alarmknapper der blinkede under opholet i Demokratisk Kampuchea, saa slog de det hen og fortraengte det. Det er svaert at fordoemme.

Jeg kunne skrive en hel masse mere om mine indtryk af Cambodia, og jeg mangler stadig at fortaelle om Soelv Pagoden og brylluppet, men orker ikke sidde mere ved computeren lige nu. Det maa komme senere.

Jeg vil slutte med at sige, at jeg taenker paa alle jer i Danmark, og at jeg har det godt her i Cambodia.

Mange kaerlige hilsner Henriette