Kaere Thomas og Simone!

Saa er det snart skiferie. Glaeder I jer? Selvom Cambodia er virkelig spaendende, saa er jeg lidt misundelig alligevel.

Jeg blev aldrig rigtig faerdig med at fortaelle om mit besog i Cambodias hovedstad, Phnom Penh. Sidste gang fortalte jeg om, hvordan besoeget paa The Killing Fields og besoeget i S-21 var. Jeg mangler stadig at fortaelle om det bryllup, vi var inviteret til:

Det hele startede med, at Annika og jeg sad i en park, hvor vi faldt i snak med en cambodiansk fyr. Efter at have talt lidt spoerger han, om der forresten er noget vi skal den foelgende onsdag. Egentlig skulle vi til Sydcambodia, men da han sagde, at hans onkel ellers skulle giftes den dag, og at vi var meget velkomne, skyndte vi os at sige ja tak til bryllupsinvitation.

Et par dage efter blev vi hentet af hans mor og en anden onkel lige ved Royal Palace og blev koert hen til brylluppet. Det var virkelig, virkelig sjovt! Vores cambodianske ven viste os frem, som om vi var praemiehunde og alle de andre gaester flokkedes om os. Middagen var virkelig uhoejtidelig og skoen. Der var hoej musik, ingen taler eller sange, bare god stemning og en masse cambodiansk mad (herunder raat koed!) Under middagen skiftede folk pladser som de ville og gik til og fra dansegulvet. Hele selskabet var temmelig ambitioese i deres straeben efter at laere os danske piger deres lokale danse, saa vi fik ikke mange minutters fred. Saa snart man havde snoet sig vaek fra den ene onkel blev man galant og meget overtalende inviteret ud at danse af den anden grandfaetter. Boernene var det aller mest fantastiske indsalg ved brylluppet. Pludselig havde jeg seks boernehaender rodende omkring i mit haar mens to andre proevede at traekke mig ud paa dansegulvet for at danse endnu en omgang cambodiansk folkedans til med vestlige technorytmer.

Efter middagen ankom brudeparret til festen. Bruden var virkelig smuk paa en meget ikke-vestlig maade. Hun var sminket i alle regnbuens farver, haaret var fyldt med palietter, sten og anskens ragelse og den limegroenne kjole ligesaa. I stedet for at skaere kagen (hvorfor er det egentlig vi goer det i Danmark?) skar de frugten. En meget dedikeret toastmaster aevlede loes og jokede og lo under hele cermonien, som er til for at vise hinanden og foraeldrene respekt. Det var meget sjovt og afslappet og vores nye cambodianske venner proevede meget ihaerdigt at oversaette showet for os. Alt i alt var det en virkelig underholdende aften, som jeg sent vil glemme. Igen viste det cambodianske folk os utrolig maget imoedekommenhed og venlighed og de viste igen, at paa trods af landets barske historie, og landets dybe problemer, skal der mere til for at kvaele livsglaede, farver og dans.

Dagen efter brylluppet gik turen til Sihanoukville, hvor vi brugte de naeste par dage paa at bade og feste. Det var lige, hvad vi havde brug for. Igen stod det klart, at neast efter jer, Thomas og Simone, er cambodianske boern de dejligste smaa vaesner i hele verden. Da jeg var ude at bade blev jeg pludselig overfaldet af 4 smaa drenge, der ville lege og se de postkort, jeg skrev inde paa stranden. De var simpelthen saa glade og soede, at man smeltede helt og alderes.

Lige nu er Isabelle (den anden danke pige, Annika og jeg har rejst med de sidste par uger), Martin (en svensk fyr vi moedte i Sihanoukville), Annika og jeg i Kampot. Kampot er en charmerende lille by med masser af fransk koloni arkitektur, en rolig flod og venlige mennesker, der danser aerobic paa de offentlige pladser om aftenen.

I morgen tager Annika til Vietnam med Martin og jeg tager til Siem Reap med Isabelle. Det har vaeret en meget maerkelig dag. Vi stod sent op, spiste morgenmad fra 11 til 2, gik lidt rundt og ordnede vores busbilletter til i morgen, og nu sidder vi saa og bruger lidt tid paa internettet. Det er saa trist, at vi skal sige farvel i morgen, at ingen rigtig orker lave noget saerligt.

Thomas og Simone, jeg haaber I har det rigtig godt, jeg taenker paa jer hver dag. Jeg kan slet ikke forstaa, at det allerede er halvanden maaned siden vi sagde farvel. Hils mor, far, Kaninfyren og alle de andre omkring jer mange gange.

Mange kaerlige tanker, Henriette