Nu sidder vi igen foran en computer. Endelig er det lykkedes os at faa oploaded billeder, hele 7 album, saa I rigtig kan foelge med derhjemme.

Der er sket meget siden vi sidst fik opdateret bloggen. Fra Melbourne koerte vi mod Great Ocean Road, hvor vi planlagde at bruge et par dage. Dette skulle dog vise sig at blive vaesentligt forlaenget.

Vi startede ud i Torquay, hvor vi besoegte deres surfmuseum og fik en laenge ventet dag paa stranden, laekkert! Gylden brune koerte vi videre af Great Ocean Road (GOR) for paa vejen at se den beroemte surfstrand Bells Beach, som er vaert for verdensmesterskaberne i surfing. Efter at have afluret et par surftricks gik turen videre til Aires Inlet, hvor vi saa det fine 'light house' (se billeder). Naeste stop paa vejen, en ting vi havde glaedet os meget til, var kaenguruspotning paa golfbanen i Anglesea. Desvaerre for os, skiltede golfklubben med, at uvedkommende ikke maatte komme ind, heller ikke for at se paa kaenguruer, OEV! Det lykkedes os dog at tage et par fotos gennem hegnet ind til banen.

Vi planlagde herefter at tage en overnatning i byen Lorne. Vi fandt en super laekker campingplads med Maries nye ven, anden And, og BBQ-omraade. God som Marie nu en gang er, saa skulle den soede lille and selvfoelgelig lige have bare et lille bitte stykke broed, for det kunne der jo ikke ske noget ved. Det gjorde der som saadan heller ikke, bortset fra, at vi udviklede os til at vaere et helt fuglereservat med aender, duer og de fine men larmende kakadue papagoejer. BBQ-omraadet har ogsaa sin helt egen historie. Vi havde egentligt taenkt os at lave et ordentligt maaltid mad, men endte med braende maden paa og det lykkedes os naesten at saette ild til hele omraadet. Takket vaere en franskmand i store vandrestoevler blev ilden traadt ud. Som om dette ikke var drama nok, blev vi senere paa aftenen hjemsoegt af en miniature ulv, der hylede Helle helt ud af den, saa hun havnede paa toppen af spisebordet. Selvom 'ulven' ikke gjorde noget, skulle der en del overtalelse til at faa hende ned derfra igen.

Efter en god nats soevn og et tiltraengt bad, gik turen videre ad GOR. Smuk som ruten nu engang er, gjorde vi mange fotostops, hvor vi fik taget nogle af de mange fine billeder i kan se i fotoalbummet. Efter et af vores stop var bilen dog ikke meget for at starte igen, men det lykkedes til sidst Helle at faa gang i den gamle Holden. Ubekymrede koerte vi lidt videre mod Kenneth River, hvor vi SELVFOELGELIG skulle stoppe og tage billeder af de soede koalabjoerne. Det skulle vi aldrig have gjort!! Den gamle Holden kunne denne gang ikke mere, og vi maatte have hjaelp af en venlig cafepasser med startkabler. Vi fik at vide, at det muligvis var batteriet den var gal med, saa ikke noget med at slukke bilen, foer vi havde fundet en mekaniker. Vi begav os afsted mod Apollo Bay, the paradise by the sea, hvor det lykkedes os at finde en automekaniker, hvilket ogsaa var ved at vaere paa tide - den bette bil var helt ude af den, roeg, stroemsvigt og mangel paa accelerationsevne gjorde det nu naesten umuligt at komme laengere. Craig, vores mekaniker, kunne fortaelle os, at vi behoevede en ny transformator, men at den ikke kunne vaere hjemme foer den efterfoelgende eftermiddag. Derfor endte vi med at strande naesten to dage paa mekanikerens parkeringsplads, saa det der med paradise saa vi ikke meget til! Det eneste lyspunkt var mekanikerens nuttede pitbull Pepper, der blev vores nye maskot. De andre hunde i omraadet var dog ikke naer saa soede, tre af dem proevede nemlig at spise Helle (gaet hendes ansigtsudtryk). Netop disse hunde og deres meget mystiske ejer, som alt for sent kom og spurgte om Helle var blevet bidt, skulle komme til at vaekke frygtindgydende tanker hos de tre smaa danske lyshaarede piger. Han startede med at tilbyde os sine noegler til sit toilet, hvilket saa endte i at Helle pludselig udbroed at han jo meget sandsynligt var stjernepsykopat, der helt sikkert ville slaa os ihjel - for Marie havde jo altsaa sagt, at han var en smule maerkelig. Da han forlod omraadet, trak vi vejret en smule roligere, men da han anden og tredje gang vendte tilbage i forskellige biler, blev selv Nanna overbevist om, at vi maaske var bare en smule langt vaek hjemme fra. Da han sidste gang forlod os, pakkede vi (smed vi) meget hurtigt vores ting sammen og laaste os ind i bilen - alle tre paa bagsaedet, saa vi kunne holde sammen og passe paa hinanden. Aftalen var at vi skiftevis skulle holde os vaagne i tilfaelde af, at psykokilleren (Helles udtryk) skulle vende tilbage. Meeen saadan gik det ikke helt, for vi faldt meget hurtigt i soevn allesammen, og vaagede op med alle lemmer i god behold, dog noget oemme efter en ukomfortabel nats soevn.

Foerst paa eftermiddagen kom vores secondhand transformator, og den gamle Holden var nu god som ny. Med hovedet hoejt, begav vi os, i daarligt vejr, videre mod De 12 Apostle, London Bridge og Lord Ard Gorge, hvilket egentlig bare er nogle fancy navne for en masse klippeformationer. - Der er ikke engang 12 Apostle men kun 6, de 6 andre er styrtet sammen.

I gaar aftes naaede vi saa Adelaide, hvor foerste projekt var at finde et sted at bo. Her fik vi en meget hjaelpende haand af mor Bente, som lige googlede hostels i Adelaide by. Med hjaelp fra et par soede piger i en koebmandsbutik, fandt vi et af mor Bentes foreslaaede hostels, Annie's Place. Det er et super laekkert sted med fine koekken- og badefaciliteter.

I morges bestilte vi en to dages tur til Kangaroo Island, og saa har vi ellers brugt det meste af dagen paa at opdatere bloggen til jer derhjemme samt nydt det dejlige vejr i parken. Vi har spist kinamad i Chinatown og faaet vores foerste is i Australien. Det var dejligt med en slapperdag!

I morgen gaar turen mod Kangaroo Island, hvor vi haaber paa at se og opleve en masse af Australien wildlife - maaske faar vi endda lov til at sove under aaben himmel.