Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet til Melbourne, hvor vejret bare er helt fantastisk paa trods af, at vi faktisk havde faaet at vide, at der sandsynligvis ville vaere koeligt.
Efter vi forlod Canberra gik turen mod Snowy Mountains, hvilket maatte siges at blive noget af en tur. Da vi forlod internetcafeen i Canberra var det blevet moerkt og her opstod vores foerste problem - hvordan kommer vi ud af Australiens hovedstad? Vi fik heldigvis hjaelp af nogle soede hotelreceptionister, som fik helt ondt af os :D Med kortet under armen, gik turen nu videre mod Cooma.
Naeste problem blev, at vi ikke kunne faa slaaet det lange lys paa bilen - noget af et problem, eftersom der blev skiltet med baade kaenguruer, strudse og wombats paa vejen. Vi fandt saa det lange lys, men der gik ikke lang tid foer vi igen maatte holde ind til siden. Denne gang var der dog en helt anden aarsag. Vi blev nemlig stoppet af politiet, som var ude at alkoholteste. Derfor maatte Nanna paent puste i alkometeret og fremvise koerekort. Nu havde den jo ikke staet paa en helt masse fest, saa vi fik lov at koere videre.
Nu tror I sikkert, at alt gik smurt herfra, men nej nej! For hvor var det lige vi skulle sove? Vi havde fra starten af turen investeret i en bog med camp sites i hele Australien, saa vi foelte os godt rustede. Det skulle dog hurtig vise sig, at halvdelen af alle de oplyste pladser ikke laengere eksisterer, saa vi havde jo pludselig et stort problem. Efter at have koert frem og tilbage, endte vi paa McDonald's parkeringsplads, hvor vi sov natten over. Meget komfortabelt.
Efter en "fantastisk" nats soevn gik turen mod Snowy Mountains. Vi gjorde vores foerste stop i Jindabyne, hvor vi fik et kort over vandreruter i Nationalparken. Vi koerte saa videre mod Thredbo, hvor vi parkerede og gjorde os vandreklar til Nationalparkens laengste rute (selvfoelgelig). Med skilift blev vi fragtet op i 1900 meters hoejde, hvor ruterne startede. Inden vi satte i gang, fik vi lidt at spise og en masse at drikke paa Eagle Bird Restaurant ved liften. Saa gik turen ellers bare opad og opad, og efter 13 tilbagelagt kilometer naaede vi toppen af Australiens hoejeste bjerg, Mount Koscioszko. Udsigten var fantastisk, og selv vejret paa toppen var ubeskrivelig. Paa vej tilbage gik det pludselig op for os, at vi havde en 2 timers vandretur foran os, men kun 45 minutter til den sidste skilift gik. Med benene paa nakken og tasken godt spaendt fast gik det ned ad bjerget i fulde fart. Og det skal saa lige understreges, at vi faktisk naaede liften!!
Efter en haard vandretur gik turen mod Khancoban, hvor det faktisk lykkedes os at finde en campingplads. Her fik vi for foerste gang slaaet vores fine telt op og lavede god aftensmad i myggelysets skaer. Vi kunne endeligt faa et tiltraengt bad, saa der blev ikke sparet paa vandet. Mens Marie og Nanna gik i bad, var Helle i fuld gang med at genpakke og rengoere hendes bagage, der havde vaeret udsat for noget af en sololieeksplosion! Helle siger her tak til Maries mor, for at opfordre til at pakke alt bagage i plasticposer - det har reddet alt hendes toej! Vi gik traette i seng i viden om, at vi nu havde en 5-6 timers koeretur mod Melbourne i vente.
Vi stod op, pakkede teltet sammen og koerte mod Melbourne. Det skulle vise sig at blive noget af en tur. Vi var havnet i noget af et bjergterraen, der testede bremserne i Opel Commadoren til det yderste. Halvvejs maatte vi holde en noedpause, da bremser og daek lugtede meget grimt, og Nanna maatte til sidst staa op i bilen for at bremse :/ Vi gik nu fra tantekoersel til rask trav, da Nanna mente vi skulle spare paa bremsen. Terraenet var dog blevet noget bedre, men skilte med faldende sten og diverse dyr kom nu frem i vejkanten.
I god behold kom vi til Melbourne, hvor vi som det foerste fik booket 2 overnatninger paa et rigtig laekkert hostel midt i byen. Mens vi har vaeret her, har der vaeret mad- og vinfestival og til Helles store glaede fashionweek - ikke at de ville lukke os ind. Vi var staekt begejstrede, da vi fandt ud af, at vores naboer var to flotte unge danske fyre (plus nogle piger). Vi fik sammen med dem en rigtig hyggelig aften i baren - lige indtil vi blev smidt ud ved lukketid.
I dag har vi nydt det fantastisk dejlige vejr, men opfoert os mere som turister end backpackere, da vi har besoegt alle Melbournes dejlige butikker og shoppingsmalls. Dog skal det siges at vi havde hjemmesmurte sandwich med!!
Vi har her til aften haft flere problemer med at oploade billeder fra Jenolan Caves, campingpladserne, Snowy Mountains og Melbourne, saa dem maa I glaede jer til lidt endnu.
Herfra gaar turen i morgen tidlig videre mod Great Ocean Road, hvor vi regner med at bruge et par dage. Det skulle siges at vaere en hel fantastisk koeretur.
Ps. Vi ville gerne kunne prale med at have set en masse australske dyr, hvilket vi som saadan ogsaa kan. Vi har set en masse kaenguruer i vejkanten, dog kun to af dem var i live. Doede og stive wombats har ogsaa passeret forbi :)
- comments
Pernille Seibæk Puuha, THAT was a lot of information! Piger, mine piger. Det lyder da bare så fedt!.. Hvilken af jeres mails vil I gerne at jeg skriver til??? .. Jeg SAAAAVNER jer . Saigon er slut, og jeg er single.. Puuuha! Forestil jer hvor meget jeg lider :D
Mor Helle Hey søde tøser. Det er da fantastisk. det er jo en hel dagbog. Og selv tak Helle :-) Jeg syntes det er nogle fantastisk løsninger I kommer op med hver gang det ikke lige går efter planen. I er vældig kreative. Smsede til Martin idag, da der var kommet blog. Han kunne så drille mig med, at han skam havde talt med jer /Marie. Så jeg kom ikke først med opdateringerne. Hvad mon han har, som jeg ikke har???? De kærligste tanker til 3 X Shiela ( staves det mon sådan ?)
Mor Wiebke hej igen piger. Sikke en flot beretning i har skrevet. I får godt nok oplevet lidt af hvert og super som i får løst problemerne. Ja Nanna så prøvede du også en alkotest............ Det var super dejlig at høre din stemme idag. Tak for det. Knus til jer alle 3.
Mor og far Blaabjerg G'day sheilas, Tak for jeres levende turbeskrivelse - men vi ville alligevel godt være et par fluer i bagruden på opel commodoren. Vi synes ligesom vi kan fornemme, at I har en lærerig tur sammen. Med hensyn til bremserne, så er der vist kun et at gøre, når de er blevet varme, nemlig at holde pause og så iøvrigt fremadrettet lære at bruge gearene mere, istedet for bremserne. Dette skulle i henhold til bremseloven, give bremserne væsentlig længere levetid?? Vi ser iøvrigt frem til billederne fra jeres sidste oplevelser samt billeder af Australiens dyreliv, levende som døde!! Forårshilsner til jer alle tre
Mormor Ilse Hej Nanna og I to andre. Jeg har set jeres dejlige billeder og tænker på jer. Og sikke mange skønne ting I oplever. Jeg tænker tit på dig Nanna. Alle tre får et knus og Nanna "jeg elsker dig". Jeg glæder mig til at se og høre jer igen. Viele Grüsse und Küsse von mormor......