Tirsdag d. 23/4

I dag stod vi igen tidligt op, da vi blev hentet fra vores hotel kl. 7. Turen til Dalat tog ca. 6 timer, og vi kørte igennem en meget flot bjerg natur. Vi kan godt forestille os, at det må være en dejlig køretur på motorcykel.

DaLat er en by, som ligger inde midt i landet i bjergene. En gang var det bare en lille landsby, men så kom franskmændende og byggede ud. Byen ligner heller ikke en typisk vietnamesisk by, men mere en alpeby. Her bor 200.000 mennesker, så byen er hverken for stor eller for lille. Den er faktisk meget hyggelig med bjergene, der rejser sig omkring, og så ligger den også ud til en stor sø. Og så har byen sin helt egen miniudgave af Eifeltårnet.

Vi havde ikke gået meget rundt i Dalat, før vi mødte en ny easy-rider. De hører til her i Dalat, hvor de er organiseret i større grupper, og de har et rigtig godt ry. Vi talte derfor med Mr. Tommy (mr. Phuc) omkring ture rundt i området. Han ville selvfølgelig rigtig gerne køre os hele vejen til Ho Chi Minh City, men vi var kun interresseret i en en-dags tur. Efter at have talt med ham, aftalte vi derfor med ham, at vi ville tænke over det og mødes med ham senere.

Vi sad på en café og fik lidt at spise, imens vi flittigt læste om vores easy-rider på nettet. Der blev skrevet meget godt om ham, så vi besluttede os for at købe en endags-tur ved ham. Det var heldigt nok, for han var ikke blevet let at slippe af med. Han sad uden for restauranten, så han var sikker på, at vi ikke fandt på at besøge en af konkurrenterne :).

Om aftenen gik vi ned på markedet, hvor de b.la. sælger striktrøjer og øre-varmere. Og okay, der er køligere her i bjergene i Dalat end ude ved kysten, men temperaturen svarer til en dansk sommeraften med måske 15 grader. Alligevel gik adskillige vietnamesere rundt i kæmpe striktrøjer og med enten strikhuer eller øre-varmere på. Imens gik vi rundt i tynde bukser og en tynd trøje. De ville nok fryse ihjel, hvis de besøgte Danmark i janaur måned!

Onsdag d. 24/4

Vi startede dagen med at spise morgenmad på den café, hvor vores Easy-rider hører til. Vi skulle køre med mr. Tommy (mr. Phuc) og mr. Lou. Efter morgenmaden satte vi os bag på motorcyklerne, og så kørte vi af sted. Første stop på turen var ved et stort tempel, som var rigtig flot. Her fortalte Tommy om de forskellige Buddha'er, dyr og deres tegn, som blev misbrugt af nazisterne under krigen. Herefter kørte vi ud af byen og op igennem bjergene, hvor vi stoppede nogle gange og Tommy fortalte om landbruget i området samt om bjergene. Vi gik op på toppen af et bjerg, hvor der var en god udsigt over området, og her voksede grantræer, så det var næsten som at være hjemme i Danmark (hvis vi ser bort fra bjerget).

Herefter besøgte vi en kaffeplantage, hvor han fortalte om de forskellige kaffetyper. Kaffebønnerne gror på træer, og det tager 7 måneder, før bønnerne er klar til at blive høstet. Høstsæsonen er i januar, så der var ikke så mange bønner på træerne. Under træerne lå der sække med ko-lort til gødning. Ko-lorten kommer fra Holland, da der ikke er mange køer her i Vietnam.

Herefter fik vi en kop kaffe lavet af den berømte og dyre væsel-kaffebønne. Man fodrer dyrerne med kaffebønner, og når de så skider dem ud, sorterer man dem fra og laver kaffe. Kaffen smagte nu ikke så godt igen.

Vi besøgte også en blomsterplantage, men højdepunktet var besøget på en silkefabrik. Her så vi de forskellige trin i at producere silke. Først koger de kokonen i et minut, så silkelarven dør. Den spiser de selvfølgelig, så intet går til spilde. Herefter spændes tråden fra kokonen op i en maskine, så tråeden frigøres fra kokonen og rulles op. Herefter renses og tørres silken, og til sidst væves stoffet. Resterne af kokonen tørres og anvendes til isolering. Smart!

Efter silkefabrikken kørte vi ud til Elephant vandfaldet. Det er det største vandfald vi til dato har set, og det var ret flot. Der lå også et tempel ved siden af, som vi så.

På vej tilbage til Da Lat besøgte vi en lille landsby, hvilket dog ikke var noget særligt. Vi besøgte også den gamle togstation i Da Lat. Før krigen kunne man køre herfra i tog til hele Vietnam, men skinnerne blev ødelagt under krigen, hvorfor man nu kun kan køre til en by 6 km væk, og det tager en halv time.

Vores chauffører prøvede under turen at overbevise os om, at vi skulle køre på en flere dages tur med dem til Saigon, men selvom det var en rigtig dejlig og smuk tur, så har vi ikke lyst til at bruge tid på en motorcykeltur på flere dage. Vi tager en natbus til Saigon i morgen aften, og så regner vi med, at vi kan tage med en ny bus direkte til Siem Reap i Cambodia fredag morgen fra Saigon. Det bliver nok en anelse hårdt med to lange busture i træk, men vi vil hellere bruge tid i Saigon i dagene inden, vi skal flyve derfra. Desuden vil vi gerne til Phu Quoc og ligge på stranden lidt tid, efter vi har været i Siem Reap.

Da vi skulle finde et sted at spise til aften, mødte vi byens skraldebil, som kørte rundt og samlede skrald ind. Den er så smart, at den spiller en dejlig melodi, imens den kører, og så kommer alle vietnameserne ud og smider deres skrald ind i bilen. På denne måde, står der ikke så meget skrald på gaden. Smart.

Imens vi sad og spiste aftensmad, kom der tre engelske gutter hen til restauranten, og her gik det op for os, at de virkelig har lært at begå sig i krejlerland. De stod og forhandlede med ejeren om, at de kun ville spise på restauranten, hvis de kunne få tre gratise øl. Det lykkedes dem vidst, da de satte sig ved et bord og fik serveret øl. Det var sjovt at se.

Selvom vi nu har været i Vietnam i tre uger, så er tiden bare fløjet af sted. Der er da nogle få steder, vi gerne ville have været, hvis vi havde haft tid, men vi vil gerne se Angkor Vat. De steder, vil allerhelst ville besøge, har vi nået, og vi har ikke følt, at vi har haft travlt.