Lørdag d. 20/4

Dagen startede med en dukkert i poolen, hvorefter vi satte vores bagage i receptionen, og så tog vi ind i den gamle bydel og gik lidt rundt. Først på eftermiddagen gik vi tilbage til vores hotel, og så tilbragte vi resten af dagen i poolen, hvor Helena arrangerede forskellige former for svømmekonknurrencer med det slet skjulte motiv at Rasmus skulle have noget motion . Selvom Rasmus ikke er nogen god svømmer, kunne Helena ikke vinde over ham, så konkurrencerne udviklede sig til fængselregler, som betyder, at alt er tillladt. Helena vandt dog alligevel ikke, idet Rasmus gik så langt, at han til sidst svømmede med numsen bar bare for at vinde! Kl. 19 tog vi natbussen til Nha Trang. Denne gang havde vi bestilt turen ved et andet busselskab, og der var noget mere plads til os. Rasmus kunne næsten være der, og han kunne få sovet.

Søndag d. 21/4

Vi ankom til Nha Trang kl. 7 om morgenen, og startede med at lede efter et hotel. Vi endte med at bo på Sunny Sea hotel, som vi kun kan anbefale. Det ligger tæt på stranden, kvinden i receptionen er rigtig sød og venlig, og værelserne er rene og koster kun mellem 10-12 usd. Efter at have slappet lidt af og sovet en smule, gik vi på opdagelse i byen. Vi lejede nogle cykler, og cyklede ud til Po Nagar Cham Towers, som er rester af et gammel tempel fra det. 7.-12. århundrede. Det er bygget af Cham-folket, som er en minoritet i Vietnam. De har deres egen religion.

Vi besøgte også Nha Trang katedral, hvor der var gudstjeneste, og sikke da en fest. Der blev spillet al mulig musik - b.la. Gangnam Style. Efter en spændende gudstjeneste, som vi dog ikke forstod så meget af, cyklede vi tilbage og afleverede cyklerne og gik på stranden og badede. Vi har læst mange steder inkl. i vores bibel, at folk synes, at stranden i Nha Trang er den bedste i hele Vietnam. Der må vi erklære os uenige. Efter vores smag, er der alt for mange mennesker (og det er ikke engang højsæson). Desuden var sandet en anelse grovkornet. Stranden i Hoi An var vi derimod vilde med, da den har dejlig fin sandstrand, og der var ikke så mange mennesker.

Nha Trang er helt klart den by, hvor vi har mødt flest turister. Russerne er åbenbart helt vilde med at holde ferie her, da alle skilte og menukort også findes på russisk. Alle vietnameserne troede også, at vi var russere, så vi fik stukket menu-kort på russisk i hånden. Og det forstår vi altså slet intet af, så hellere vietnamesisk!

Mandag d. 22/4

I dag lejede vi en scooter fra hotellet, og imens vi ordnede det, kom en mand hen og præsenterede sig som en easy-rider. Her i Vietnam er det meget populært at købe en tur på en eller flere dage, hvor man drøner rundt i landet bag på en motorcykel. Han ville gerne køre os på en to-dages tur til Dalat. Det var en tur, som vi havde overvejet, da vi har hørt, at den skulle være rigtig flot. Manden her påstod, at han havde et firma, og da han var meget svær at slippe af med, endte vi med at booke en tur hos ham. Denne easy-rider gav os sit kort, hvor der stod navn, firmanavn, og at han havde over 20 års erfaring. Vi betalte et depositum, og aftalte, at han skulle hente os næste dag. Herefter begav vi os på jagt efter andre strande. Vi havde først planlagt at køre nordpå til Doc Let beach, da vi har læst meget godt om den. Vores hotelmand foreslog dog en anden strand, som lå sydpå og hvor der kun var halvt så langt. Vi endte med at vælge sidstnævnte, da man ikke skulle køre på hovedvejen, men en mindre trafikeret vej. Turen derned gik flot igennem bjerge og med havudsigt. Stranden var super lækker! Sandet helt fint og hvidt, og vandet var dejligt. Det var lige så varmt som i et badekar. Det har vi aldrig oplevet før.

På vej tilbage til Nha Trang om eftermiddagen, holdte vi ind ved et gadekøkken for at få noget at spise. Menukortet var på vietnamesisk, og de kunne ikke tale engelsk. Heldigvis har vi fundet ud af, hvad de forskellige former for kød, ris og nudler hedder, så vi bestilte rejer og ris. Risene fik vi aldrig, men vi fik til gengæld rå rejer. Da vi ikke var opsatte på det, fik vi med hjælp fra vores bibel fortalt hende, at de gerne måtte varmes. Hun tog dem derfor med ud i køkkenet igen, og kom tilbage med rejerne, som nu var friturestegte. De smagte supergodt.

Hjemme igen på hotellet forsøgte vi at finde information om denne easy-rider på internettet, men forgæves. Vi kunne hverken finde noget om hans firma eller hans navn, det synes vi var lidt mærkeligt, når han havde kørt med turister i 20 år. De forskellige easy-riders er anmeldt i stor stil på nettet. Da vi intet som helst kunne finde om ham, valgte vi derfor at droppe turen, da vi også har hørt historier om turister, som bliver sat af ude midt i ingenting. Søde som vi er, ringede vi derfor til ham for at aflyse. Det skulle vi dog aldrig have gjort. Han troppede meget rasende op på hotellet, hvor han råbte og skreg. Han påstod vi havde en kontrakt, men han havde ikke engang vores navne. Herefter truede han med at ringe til politiet, og da han til sidst påstod, at han ingen penge havde fået af os, synes vi ikke, at vi havde mere at tale om. Vi gik derfor op på værelset, og overlod den noget rasende mand til den søde hoteldame. På vores låste værelse ledte vi efter lidt information omkring politiet, og blev en smule lettede, da vi læste, at bestikkelse ikke er normalt. Desuden fandt vi nummeret til den danske ambassade, bare sådan for en sikkerheds skyld. Efter en times tid ringede hoteldamen til værelset og kunne meddele, at han var gået igen. Vi fik hende til at bestille busbilletter til os til Dalat til dagen efter. Desuden mente hun ikke, at han ville komme tilbage, da han jo havde fået nogen penge af os.

Vi begav os derfor ud for at spise godt forklædte i regnjakker (det regnede heldigvis), og da vi kom tilbage til hotellet uden at have mødt ham i byen, gik vi lettet i seng.