3. februar

Vi ankom til Hanoi kl. 5, og tog en taxa til hotellet, hvor vi sad og slappede lidt af, til vi kunne få vores værelse på 5. sal. Efter det, gik vi ud og kikkede lidt på Hanois byliv. Vi boede i den gamle bydel, meget centralt. Meget sjovt, var bydelen opdelt i gader alt efter hvad folk solgte eller fremstillede, f.eks. blev der solgt tøj i en gade, tasker i en anden og malere og glarmestre holdt til i tredje gader. Det er stadig lidt sådan, og vi boede i den gade der blev solgt olier til maskiner.. det var da godt vi ikke boede i den gade med levende dyr… Ha ha ha .

En af de ting man åbenbart bare skal se i Hanoi, er det helt specielle vand-dukketeater, og det besøgte vi så sidst på dagen, drengene syntes det var veldigt sjovt..Steen var mere tilbageholden med sin begejstring… Adam og Marcus var meget optaget af, hvordan de styrede dukkerne, og de fik det at se, da dukkeførerne kom frem bag et forhæng med dukkerne på lange kæppe, stående i vand til livet. Helt hvad stykket handlede om ved vi ikke, da det foregik på vietnamesisk… men det var hvis noget med en gylden skildpadde og et svær.

4. februar

Vi var ved at være godt mættede af indtryk, efter turene til Ha long Bay og Sa Pa, så vi fik den sidste dag i Hanoi til at gå med at se på en katolsk domkirke, Skt. Josefs Katedral, som skulle være opført som en kopi af Notre Dame i Paris… ligheden var ikke slående… Derefter slentrede vi rundt om den smukke Hoan Kiem-sø midt i bydelen, efter at have læst om skildpadde-tårnet i søen og sagnet som er knytte til det, i "Turen går til Vietnam" forstod vi lige pludselig lidt mere af dukketeatret fra dagen før!!!!. På en lille ø i søen var der udstillet en udstoppet skildpadde, som menes at have levet i 400-500 år. Drengene var meget optaget af den skildpadde, da det menes, at den har levet så længe at den har mødt den gyldne skildpadde. Som sagnet fortæller, var det en skildpadde, som kom op og gav en konge et gyldent svær, så han kunne vinde en krig, og da kongen havde vundet, tog han tilbage og gav det gyldne svær tilbage til skildpadden, og sværdet skulle efter sigende stadig ligge på bunden af søen???

5. februar

Så kom dagen, hvor vi skulle flyve tilbage til Thailand. Det havde vi glædet os til. Vietnam er et flot land med mange muligheder, og med en imødekommende befolkning, men der mangler lige som det sidste og lidt til, for at nå op på højde med Thailand, Det er svært at sige hvad det er, der gør det? Måske maden? Måske sprogvanskeligheder? Måske var det deres manglende hygiejne eller kan det være, at det bare har noget at gøre med vejret, som vi i perioder var lidte uheldige med under vores 3 ugers ophold…? Vi snakkede med nogle andre danskere, og de havde det lidt på samme måde som os. Vietnam skal nok bare have lidt mere tid til at tilpasse sig den stadig stigende turisme.