31. januar

Vi ankom med nattoget til Lao Cai kl. 5 om morgenen, og herfra tog det en times tid at køre til Sa Pa. Kl. 9.30 blev vi afhentet på vores hotel, af vores guide for de næste par dage. (Sikke en guide, Majbritt kunne næsten ikke holde ham ud…) Vi skulle Trekke til en lille landsby Cat Cat som var beboet af Black H'Mong minoriteterne et stykke nede i dalen. Drengene havde nogle soldaterfigurer med hjemme fra som de ville give til de fattige børn. Vi så 3 børn, der var lidt usselt klædt, og Marcus og Adam bestemmer sig for, at de skulle have nogle soldater, men lige pludselig var vi bare omringet, og der kommer flere og flere børn til, den ene mere beskidt end den anden.. det så ud som om de blev glade for den lille "gave"

Adam, Marcus og Majbritt var inde at se et Vietnamesisk teater, Steen ville hellere tage billeder af et vandfald udenfor (det var godt nok mærkeligt. Ha ha ha) Turen var ca. på 5 km den dag.

Der var søndagsmarked i Sa Pa, og det skulle vi jo også lige nå, da vi kom tilbage fra turen. Det var de lokale der var ude at handle ind, og der kunne købes lidt af hvert. Vi så bla. noget der lignede en hund der var flået (Steen er sikker på det var en hund). Det skal også nok passe, da vores guide senere fortalte, at der var en restaurant i Sa Pa der serverede hund. Uhm. Han fortalte også at de både spiste kat og hund, men særlig hund var sundt og man blev meget stærk af det, da kødet er meget proteinrigt…..

Vi gik lidt ufrivilligt i seng kl. 19.00 om aftenen, da strømmen pludselig gik over hele byen og det blev rigtig mørkt.. Bad kunne vi heller ikke få da vandvarmeren jo heller ikke virkede, vi havde heldigvis nået at få aftensmad, så vi sagde godnat, og faldt hurtigt i søvn.

1. februar

Vi blev hentet af vores "søde" guide kl. 9.30, og så var vi ellers klar til at trekke i bjergene i Sa Pa. Vi havde det flotteste vejr, og det er en storslået natur, og skal bare opleves. Vores guide fortalte, at vi gik ca. 10 km og nogle gange måtte Majbritt have Adam i hånden, da der var virkelig langt ned fra de små stier som vil til tider gik på.. Vi blev fulgt af 3 kvinder fra Black H'Mong minoriteterne næsten hele vejen, og så blev Majbritt "nødt" til at købe nogle armbånd af dem, da vi kom frem.

Vi skulle sove i et home-stay (privat hjem), og der var vi fremme ved kl. ca.15.00. Vi fik en kop kaffe sammen med vores guide, og så gik han "desværre" op for at sove. Vi skulle hjælpe med at lave forårsruller til vores aftensmad omkring kl. 17, så vi fik spillet lidt kort ind til da. Majbritt havde ikke lyst til at gå op og hvile sig, da hun syntes der var rigtig ulækkert, der hvor vi skulle sove, og hun havde fortrudt lidt at vi skulle overnatte der. Drengene tog det mere som det var. Maden var udmærket, når man glemmer hvor det var tilberedt, og vi spiste sammen med familien, det var hyggeligt nok.

Natten er hvor egen siger de fynske piger, og det må man da sige, for det blev ikke til meget søvn. Majbritt sov med alt tøjet på, da sengetøjet ikke var just rent, og det puslede lidt rundt omkring i værelse. (Jeg tror det lige var noget for dig faster Jette. ha ha ha).

2. februar

Natten blev overstået, og vi fik nudelsuppe til morgenmad. Det smagte godt, Steen mener det var med grise kød, men Majbritt mente der manglede en hund… Ha ha ha.

Vi startede med at trekke ca. kl. 9.00, som dagen før gik turen langs rismarker og af små smalle stier, men da det var tidligt om morgenen var stierne lidt mudderet, så Adam måtte igen gå med sin mor i hånden…prøv lige at gætte om det var noget der passede ham….? - ja, det var rigtigt - det gjorde det ikke…. Det var igen en rigtig smuk tur, med klar blå himmel… og igen, det skal opleves!

Vi trekkede indtil omkring middags tid, hvor vi spiste en medbragt frokost, som vores guide have slæbt med hele vejen siden vi forlod vores Home Stay om morgenen. Så gik det pr. bus hjem til vores hotel, hvor vi havde fået stillet et værelse til rådighed, så vi kunne få et tiltrængt bad… Dejligt!!!!.

Bagefter fik drengene fodmassage og Majbritt pedicure. Kl. 17.00 gik turen tilbage i bus til Lao Cai, hvor vi skulle have nattoget til Hanoi. Der var igen nogen der sad og "ofrede" sig i bussen, som vi tidligere har oplevet når vi kører bjergkørsel, samtidig sad buschaufføren og gravede dybt i næsen -som vietnamesere åbenbart har for vane når de kører bil - og en mand havde møvet sig ind ved siden af drengene og Majbritt, og sad næsten og sov op af Majbritt. Det er altid "sjovt" at køre i bus, der sker i hvert tilfælde noget.