Profile
Blog
Photos
Videos
29. december I dag er det Steens fødselsdag hurra hurra hurra , og sikke noget at vågne op til. Majbritt vågnede kl. 05:00, da hun troede toilettet rendte, men ak nej det regnede, eller rettere sagt det styrtede ned. Kl. 8 om morgenen vækkede drengene og mig Steen med fødselsdagsang, og da regnede det stadig. Vi blev på vores værelse hele formiddagen, da det bare styrtede ned. Ved 13 tiden skulle vi ud at have lidt frokost, og der holdt det op med at regne. Det var vi rigtig glade for, da vi skulle ud at ride på elefanter kl. 16 om eftermiddagen. Vi blev hentet på hotellet og kørt ud i junglen, på den nordlige del af øen. Der skulle vi først ud at bade med elefanter. Vi gik efter elefanten ned til floden, Marcus og Adam gik lige efter den, vi måtte sige til dem flere gange, at de ikke skulle komme for tæt på. Elefanterne kom i vandet, lagde sig ned på siden, og Majbritt - som den første - gik i vandet og svømmede hen mellem benene på den ene og kravlede op på den - en ret syret oplevelse, svarende til at kravle op på en varm neglebørste på størrelse med en bil - Tarzan, here I come!!!!. Steen fik taget lidt billeder, og svømmede også ud til elefanten og kravlede op på den. Elefantføreren ville have elefanten til at bøje sig forover, så Steen skulle ryge i vandet, men det blev elefantføreren der selv røg i vandet med tøj på. Steen blev siddende og legede også lige lidt Tarzan. (Det er han jo god til ha ha ha) Som det første møde med elefanter, var det lige lovligt meget for drengene at skulle bade med dem, så de nøjedes med, i første omgang, at stå i vandkanten og grine af deres dumdristige forældre... Efter en dejlig badetur - hvor den ene elefant, lige da den var trådt ud i vandet, skulle både bimmelim og bummelum… godt at floden løb i retningen væk fra os.. - skulle vi så på elefant-ryg ind i regnskoven. Steen og Marcus skulle ride sammen og Adam og Majbritt. Her var der overhovedet ikke nogle problemer med at drengen var tilbageholdne, de sprang bare op i kurven så snart elefanten var klar, og efter en fantastisk ridetur på en times tid gennem junglen, red og styrede de hver sin elefant det sidste stykke vej hjem… hva' siger du så Faster Kirsten???
- comments