Profile
Blog
Photos
Videos
2. - 6. marts
2. marts
Vi ankom til Bangkok og skulle have en bus til den sydlige bus stationen, og derfra ville vi tage en bus til Kanchanaburi. Vi havde endnu engang, ikke lige tænkt på at det var midt i Bangkok's værste myldretid!!! så vi holdt i kø det meste af tiden og det tog ca. 2½ at komme frem (normalt ca. 1 time). Vi nåede lige at få en bus til Kanchanaburi kl. 19.30 den sidste kørte kl. 20. Det tog os 2 timer at komme frem i en bus der var så isnende kold pga. aircon, at vi virkelig frøs og Steen havde pludselig fået en kraftig hikke, drengene havde vi formået at få pakket så godt ind, at det kun var de 2 "gamle" som løb af med en lille forkølelse og halsbetændelse. Vi kom frem til Kanchanaburi og blev kørt til Nobel Night Guesthouse der lå lige ned til floden og så havde de pool (godt for det, da temperaturen de næste par dage ville snige sig op over 40 g.). Værelset var ikke så stort, men den dejlige store terrasse med en god udsigt, kompenserede så rigeligt for det.
3. marts
Vi voksne havde det ikke så godt, og Steen havde stadigvæk hikke, så det blev bare til en rigtig slapper dag ved poolen. Majbritt gik tidligt i seng, pga. lidt feber.
4. marts
Vi ville ud at se broen over floden Kwai, men det blev ikke lige, som de voksne gerne ville. Drengene var umulige og ville flytte "hjemme" fra, og vi voksne havde det ikke så godt, så vores tålmodighed var nok ikke så stor. Så det blev ikke til så meget, og sådan kan det jo gå. Pga. af deres opførelse, fik de først sidst på dagen, lov til at gå i poolen. Og vi blev alle gode venner igen, og så kunne vi få arrangeret en udflugt til dagen efter. Der skal lige tilføjes at Steen stadigvæk havde hikke.
5. marts
Vi blev hentet på vores hotel kl. 8, og så gik turen til Erawan Nationalpark 65 km. nordvest fra byen hvor vi skulle trekke ved et at Thailands flotteste vandfald. Der er 7 vandfald i området, og det tager ca. 1 time at nå det øverste, det var godt det meste af turen var i skygge, for det var rigtig varmt ca. 40 grader, men det var en flot tur, og vi fik badet lidt i det 7. og 4. vandfald. Vi havde bare alt for lidt tid der, men sådan er det at tage på en arrangeret udflugt, hvor man er afhængig af andre…
Efter frokost gik turen til elefant trekking. Adam og Majbritt fik en lidt ung elefant at ride på, og elefantføreren havde ikke helt styr på den, så det var en lidt dårlig oplevelse, men så var det jo godt, vi havde prøvet det på Koh Chiang. Derefter var det Bamboo Rafting ned af en flod, det var en stille og rolig tur og ikke så lang, men så har vi også prøvet det.
Derfra blev vi kørt til Kra Sae Cave (grotten), hvor japanerne under den 2. verdenskrig havde brugt grotten som hospital. En køretur på Death Railway (dødens jernbane) i et gammelt tog, blev det også til, inden vi til sidst skulle se broen over floden Kwai.
Vi var hjemme på vores hotel kl. 17.30 efter en lang, men god dag, og Steen havde stadigvæk hikke.
6. marts
Vi slappede alle sammen af efter en hård dag. Steen var vågnet op til endnu en dag med hikke, selv en gang olie massage, til os alle sammen, hjalp ikke engang på det. Adam blev klippet, Majbritt fik manicure (første gang i hendes liv, nu skal det ikke blive en vane. Ha ha ha), og så blev der badet i poolen.
Vi fik bestilt taxa til kl. 5 om morgenen dagen efter (tog og busforbindelserne passede os ikke lige…vi har jo penge nok…HA..HA!!!), som skulle køre os syd på til byen Chumphon, en tur på 7 timer, her skulle vi nå en Katamaran færge til øen Koh Tao kl. 13:00.
- comments