Profile
Blog
Photos
Videos
7- 12. marts.
7. marts.
Vi blev hentet på vores hotel kl. 5 om morgen, og så gik turen ellers syd over til Chumphon, Vi nåede færgen til kl. 13 og sejlturen til Koh Tao varede ca. 2 timer. Vel ankommet til Koh Tao, lejede vi scootere for at finde et sted at bo. Det var lidt sværere end vi lige havde regnet med, da vi jo gerne ville bo ned til vandet, og det var ikke lige sådan til at finde noget i vores prisklasse. Til sidst fandt vi en lille hytte med en dobbelt seng, og fik en ekstra madras på gulvet. Det lå ikke helt ned til vandet, men det var meget hyggeligt, og Steen havde det efterhånden ikke så godt, da han stadigvæk hikkede og var meget træt pga. det. (hans humør var heller ikke i top, og havde ikke været i mange dage, forståeligt nok, men ikke så sjovt for os andre).
Steen gik tidligt i seng uden aftensmad, så drengene og Majbritt var ude at spise "alene" på resortet's restaurant. (det var lidt underligt at Steen ikke var med)
8. marts
Vi kørte rundt på øen, for at finde noget andet at bo i, og til sidst fandt vi en bungalow forholdsvis tæt på stranden og der var oven i købet swimmingpool. Så der bookede vi os ind til dagen efter. Da Steen stadigvæk var plaget af hikke, besøgte vi en klinik lige over for hvor vi boede, for at se om de kunne gøre noget ved det. Her kom der sådan en lille net Thai sygeplejerske, og gav ham en indsprøjtning, og det skulle han så have hver 4 time ind til det holdt op. Kl. 21.00 gik vi til klinikken igen, og så sagde hun, at det var synd, han skulle ud om natten, så hun ville komme på hjemmebesøg kl. 1 og kl. 5 i vores hytte (Det var lige før at Steens hikke gik over, ved tanken om der kom sådan en sød Thai pige hjem til ham. Ha ha ha).
Aftensmad spiste drengene og Majbritt igen uden Steen, men hvis vi skal se det fra den positive side, så sparede vi jo en hel del penge ved at han ikke var med.. Ha ha ha.
9. - 12. marts
Steens hikke var stadig ikke gået over, så han var ovre på klinikken igen, og få den sidste indsprøjtning, før end vi flyttede til vores nye Bungalow, i den anden ende af byen. Nu var der så ikke "udsigt" til flere natlige besøg fra en Thai sygeplejerske, så Steen købte en flaske vineddike for at holde hikken lidt nede med det.
Dagen gik herefter med at slappe af ved poolen og stranden og vi kørte os nogle ture rundt på øen på vores scootere, det indbefattede også en del bjergkørsel på grusvej. Det var Majbritt ikke så glad for, men det gik fint.
Dagen hvor vi skulle forlade Koh Tao, var også den sidste dag med hikke, efter 10 hårde dage var Steen endelig sluppet af med den…og vi var alle glade ;0)
- comments