Hej alle sammen

Nu er det længe siden jeg postede et oplæg sidst, så det er vidst på tide, jeg fortæller jer om, hvad jeg går og laver.

Jeg vil starte med at fortælle om mit besøg hos The Tsachilas. Jeg var så heldig at få en invitation fra et universitet her i Santo Domingo, til at komme med ud og besøge dette folk sammen med nogle andre udvekslingsstudenter. Grunden til invitationen var, at universitet som samfundstjeneste har lavet et engelsk sprogkursus med 10 unge fra Tsachila samfundet. De havde så d. 12/9 en præsentation, hvor de skulle vise, hvad de havde lært på det 6 måneder lange kursus. The Tsachilas er det oprindelige folk fra Santo Domingo, og de er kendt for deres traditionelle dragter, som består af skørter, der er stribede i forskellige farver. Kvinderne bærer nogle med mange farver, mens mændene kun har to farver: sort og hvid. Mændene farver også deres hår rødt med en speciel plante, og dertil har begge parter sorte streger på kroppen, som ifølge af deres tro skulle beskytte mod onde ånder. Der findes flere grupper af Ecuadors oprindelige folk rundt omkring i landet, og nogle af dem lever meget isoleret fra resten af Ecuador. The Tsachilas levede i hele området, før Santo Domingo opstod for ca. 60-70 år siden. Det har været udskudt, men man er nu i gang med et samarbejde, hvor bl.a. turister kan komme ud og opleve Tsachila kulturen. På den måde er de blevet et varemærke for byen, hvilket også fremgår af Santo Domingos navn: Santo Domingo de los Tsachilas.

Vi blev kørt ud til deres landsby af nogle af de lærere fra universitetet, der havde sat gang i projektet. Ud over os udvekslingsstudenter, var der de studerende som havde undervist. Vi blev mødt af byen overhoved og de unge, efter fotos og formel præsentation så begyndte deres fremlæggelse, som bestod af, at de guidede os gennem landsyen, mens de ved hver deres post fortalte noget om deres folk. Må indrømme at det ikke var særlig let at forstå deres engelsk, for de havde en meget speciel accent, hvilket skyldes at de til daglig taler et stammesprog, og derved er spansk ikke deres modersmål. Den lærer som havde sat projektet i gang fortalte, at det havde været en udfordring at lære dem engelsk, men at de unge havde været meget interesserede. Alt i alt så syntes jeg de gjorde det godt på trods af accent og nervøsitet, og selve stedet i sig selv var virkelig spændende, så det gjorde ikke så meget, at vi ikke helt forstod hvad de fortalte.

Om aftenen samme dag var der fest på skolen. Det er en form for årsfest kaldet Maristas fiesta. Elever og lærer optræder med sang og dans, og så er der selvfølgelig boder med mad osv. Det var en hyggelig aften i selvskab med mine veninder fra klassen. En af pigerne fra klassen har en kusine, som har været i DK sidste år som udvekslingsstudent. Vi har haft snakket om at mødes en dag men ikke lavet en aftale endnu. Jeg hørte så pludselig en der kaldte på mig, og der stod en pige, som så pludselig præsenterede sig selv på dansk…..I har ingen ide om, hvor underligt det var, at stå over for en der talte mit modersmål, og det føltes så underligt at forme sætninger på dansk efter så lang tid med engelsk og mine få spanskkundskaber. Jeg præsterede også at sige få sætninger på dansk, og så slå over på engelsk uden at bemærke det…Hehe! Vi talte kun ganske kort, men vi har efterfølgende skrevet sammen over facebook, og hun vil meget gerne have mig til at lave frikadeller til hende en dag, da hun savner dem, og ikke selv har lært at lave dem.

D. 21/9 var det så min 17 års fødselsdag, og dagen startede allerede kl 12:00, hvor jeg fik fødselsdagssang og kage…Hyggeligt!!! Vi så derefter film og sov i stuen. Jeg vågende op til en ret stille morgen men til en helt masse hilsner på facebook og mail fra danske, engelsk og spansktalende familie og venner. Det var så dejligt, at der var så mange der sendte søde ord og hilsner. Jeg åbnede derefter den pakke, jeg havde medbragt hele vejen fra DK, da min mor ikke var sikker på, at jeg ville kunne nå at få en pakke til min fødselsdag. Den indeholdt breve og pakker fra bedsteforældre, mor og far, Britt og fastre. Senere på dagen sagde Vivi, at jeg skulle med ud og køre. Vi ordnede forskellige ting, og så satte vi Vivi af hjemme ved huset, men jeg skulle blive i bilen sammen med min værtsbror Ronald. Vi kørte så ud for at spise en is, og efter et telefon opkald så kørte vi hjem igen. Jeg kom hjem til en stue pyntet op og en stor kage midt på bordet. Oona, Daniel og Marie kom og var med til at fejre mig sammen med familien. Da det var tid til kagen, så blev det også tid til en dejlig sydamerikansk tradition, hvor fødselaren skal tage en bid af kagen men dertil får smækket hele hovedet ned i den. Jeg kan love jer, jeg fik en seriøs chokolademaske. Vi fik efterfølgende pizza, og resten af aftenen gik med musik og snak. Savnede selvfølgelig jer derhjemme og min danske families fødselsdagstraditioner, men min værtsfamilie gjorde et rigtig godt arbejde med at fejre mig på bedste ecuadoriansk vis, så det er jeg meget taknemmelig for.

I uge 38 og 39 har vi haft prøver i skolen. Den første uge var det bare tests i alle fag, men ugen efter var det eksamener. Jeg har ikke deltaget i de fleste af prøverne, men eksamenerne skulle jeg lave. Der var dog nogle enkelte eksamener, hvor lærerne sagde jeg ikke behøvede at deltage bl.a. fysik og kemi…Det var meget rart, for det er ikke så let på spansk :P. Deres eksamener består af spørgsmål, og ofte er det multiple choice. Det er ret rart, for det gør det lidt nemmere for mig at forstå, hvad det handler om. Må indrømme, at det er meget mærkeligt at sidde i et lokale, hvor alle er spændte og nervøse og så slet ikke tage del i de følelser, fordi det er ret lige meget, hvordan jeg klarer eksamenerne lige nu. Normalt tager jeg prøver og eksamener seriøst, men her har jeg gjort det så godt jeg kunne og så gættet for resten :P - Startet med navn og dato og derved sikret mig det første point, og så har jeg ellers bare svaret hvor jeg nu kunne og gættet på resten. Historie var en af de prøver, hvor jeg var ret lost, da det jo er den sydamerikanske historie, og det lærer vi jo ikke så meget om i den danske skole. Dertil skal det også tilføjes, at jeg ikke har læst op på 5 måneders pensum, da det ikke ville være helt fair, så på sin vis er jeg vel lidt undskyldt for at gætte mig til svarende. Vi har eksamener igen i foråret, og der er det fra YFU´s side forventet at jeg består, men det regner jeg også med, at jeg vil være i stand til. Karakterskalaen her er fra 1 til 10, og for at bestå fagende skal man have mindst 7. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg har klaret mig, men det er heller ikke så vigtigt ;)

Fredag d. 26/9 var det "Dia de la bandera ecuatoriana", Ecuadors flagdag. Dette betød at dem fra 5 og 6 årgang, skulle lave en opvisning med alle Ecuadors flag. Hver by/region har deres eget flag, og dertil er der selvfølgelig det nationale flag. Da jeg er på 5 årgang, skulle jeg deltage i opvisningen. Vi øvede både onsdag og torsdag i 45 min. Opvisningen bestod af, at 5 årgang marcherede ind på skolens basketbane med alle flagende og stod så langs kanten af banen, mens 6 årgang (afgangseleverne) skulle marchere i to grupper- piger og drenge adskilt. De skulle så synge med på nationalmelodien, og derefter skulle hver og en af dem marchere frem på skift og kysse flaget og sige en sætning. Det var ikke jordens mest interessante oplevelse at stå med et flag i to timer, og hejse det hver gang der var en sang, og sænke det mens der var forskellige taler, men samtidig var det meget sjovt at opleve senariet, fordi vi jo ikke gør ret meget af sådan noget i DK. Da vi var færdige så var det ferie! Vi har ferie i to uger, før skolen starter igen. Jeg fejrede starten af ferien sammen med min værtsøster Paula og nogle af hendes venner ved at tage ud og spise.

I ferien har jeg slappet af, været til det første møde med Area rep. (møde med de andre studenter og vores vejleder her i Santo Domingo), spillet basket i parken, set film med familien, været ude og spise med u-studenterne osv. Den 2/10 inviterede Oona; Daniel, Helene og jeg til at komme over og lave frokost i hendes hus. Vi startede ud med at handle ind til menuen og derefter tage en taxi hjem til Oona. Vi begyndte at kokkerere, og det gik ret godt. Tror det er den bedste omgang spaghetti med kødsovs, salat og pandekager jeg længe har fået, især fordi det blev lavet i sådan et dejligt selvskab. Efterfølgende gik vi om bag boligkomplekset og badede i poolen. Det var egentlig ved at være mørkt, men det betyder ikke så meget her, for rigtig koldt er her sjældent. Det var super hyggeligt og lidt sjovt at man ved at bevæge sig rundt om Oonas hus, så kommer man om til en pool omgivet af store regnskovstræer. Santo Domingo er omgivet af regnskov, men når man befinder sig midt i byen, mærker man det ikke så meget, så meget sjovt at de lige havde en lille oase i baghaven.

Jeg kom hjem efter en fantastisk dag, men humøret faldt desværre, da jeg kom hjem til en frygtelig nyhed. Tror flere af jer har hørt om det, men til dem af jer der ikke har, så er Elena (en tysk u-student) død d. 1/10 af akut leukæmi…..hun var i den samme bus som jeg, da vi tog afsted til vores familier men boede i en anden by. Snakkede kun med hende en enkelt gang, så kendte hende ikke så godt, men derfor var det stadig en chokerende nyhed og meget tragisk at det skulle ske. Har fået fortalt at hun blev syg med feber få dage efter ankomst til sin værtsfamilie, og efter flere undersøgelser blev hun overført til Quito. Her var hendes tyske far sammen med hende den ene uge, og hendes mor var hos hende den uge, hvor hun døde. Vi har ud fra hendes blog kunne forstå, at de stadig ikke vidste hvad hun fejlede i uge 39, og på trods af at hun var meget syg havde en positiv attitude, og troede på hun nok skulle blive rask. Jeg har ingen ord for, hvor uendelig trist det er og sender de varmeste tanker til hendes familie i Tyskland såvel som her. Jeg glæder mig over, at hun forblev positiv, og at hun havde sine forældre omkring sig til det sidste. Vi har den 5/11 den første tur med YFU til regnskoven, og vi skal bo helt fantastisk smukt midt den ecuadorianske regnskov. Vi har aftalt at lave en lille ceremoni til ære for Elena ved at tænde lys på stranden og på den måde bearbejde hændelsen sammen. Jeg tror, det bliver en rigtig godt måde at give alle muligheden for at sørge, og dertil kan jeg godt lide tanken om, at vi YFU'er har gjort noget for Elena.

Som i nok kan læse jer til, så sker her rigtig meget både af det gode men også noget af svære. Jeg har det rigtig godt, også selvom det er et fuldtidsjob at forstå og passe ind, men jeg gør mit bedste, og det bliver lige så langsomt bedre. Jeg vil nu nyde det sidste af min ferie, hvad end den så bringer med sig, og d. 13/10 går det løs igen med hverdagen.

Hold jer muntre og føl jer endelig frie til at stille spørgsmål hvis i ønsker at vide noget specifikt eller bare gerne vil høre fra mig. Jeg lover at svare selvom jeg ikke kan love hvornår det bliver ;D

Mange knus til alle dem af jer der nåede enden af mit lange indlæg.
Hannah