Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der blevet tid til endnu et blogindlæg. Jeg ved at mange har spurgt til, hvad jeg har lavet siden sidste blogindlæg, og nu skal i bare høre :D
Jeg skulle være startet i skole mandag d. 1 september, meeeen aftenen inden fortalte familien mig, at der var nogle problemer med nogle papirer, og derfor ville jeg først starte om tirsdagen, så jeg fik lige endnu en fridag, inden det gik løs. I stedet for at tage i skole tog jeg med Lizardo og Vivi ud og handle, hvilket indeholdt almindelige dagligvare men også to nye senge. Jeg skulle have ny seng, hvorfor forstod jeg ikke men to nye køjesenge blev indkøbt. Grunden til de nye senge var at jeg indtil da havde sovet på mit eget værelse, men det var meningen, jeg skulle dele med Paula, de manglede bare sengen. Så siden den 1/9 har jeg delt værelse med min værtssøster Paula, og drengene har fået deres værelse igen :P
Jeg nåede også at se en af de andre udviklingsstudenter, der bor her i Santo Domingo. Det var sååå hyggeligt, også selvom det ikke var så længe. Om aftenen fejrede vi Lizardos søsters fødselsdag….havde fået det fortalt men åbenbart ikke forstået det :P Ups…Det sker ret ofte, men heldigvis gør det som regel ikke så meget. Det var hyggeligt og sjovt at opleve en anden families traditioner omkring fødselsdage. Der var mad, kage, musik og snak. Her var ca. 20 mennesker, og de holdt alle en lille tale mens lysene brændte i kagen, mig inklusiv men præsterede kun at sige tillykke og give et kram ;)
TIRSDAG 2/9 :O Så Skulle jeg i SKOLE!…… Dagen startede med en spansk sang, hvilket var Paulas alarm der ringede første gang kl 05:10 :S Lidt tidligt når vi først skulle op kl 06:00. (Dette gør den hver morgen, men er heldigvis blevet god til at ignorere den indtil kl bliver 6:00 J). Stod så op og tog et KOLDT BAD…brrrr!! De har intet varmt vand i huset, så alle bade er kolde, det handler derfor om at være hurtig ;)
Vi skulle møde i skole 07:15 og vi kørte derfor hjemmefra kl 7. Jeg var meget nervøs for, hvad der ventede mig. På skolen blev vi mødt af YFU´s område repræsentant, og hun og Vivi snakkede med forskellige mennesker + der var nogle papirer der skulle udfyldes. Det meste foregik hen over hovedet på mig, da jeg ikke forstår det spanske, og de ikke taler engelsk, så jeg måtte bare vente og vente og vente….Pludselig begyndte vi at gå, og der var mit klasseværelse så! Vi gik ind, og der sad så 46 elever og gloede på mig ALLE SAMMEN! Jeg blev præsenteret og derefter henvist til en plads. Vi sidder ved gamle skolepulte lavet af metal, og selve klasselokalet indeholder ikke andet end et par plancher, lærens bord og tavlen. Min klasse er meget søde, og de har hjulpet mig til at føle mig velkommen. De fleste taler ikke engelsk, men heldigvis er der et par stykker som gør og hjælper mig med at oversætte, så jeg i det mindste ikke er totalt lost.
Skolen hedder Pio XII og det er en katolsk skole, hvilket inkluderer en månedlig prædiken i skolens kapel/kirke og morgenbøn i klasselokalet hver morgen. Der er 6 klassetrin på skolen, og jeg er placeret på 5 klassetrin, så de har 1 ½ år tilbage af high school inden de er færdige. Der er ca. 1000 elever på skolen, så der er rigtig mange mennesker, og jeg skiller mig meget ud fra mængden, så alle ved hvem jeg er, og flere råber mit navn uden jeg aner hvem de er, eller de komplimenterer noget ved mig som f.eks. mine øjne, hår, søde spanskudtale ;) og dertil den mest underlige indtil videre; min næse… de syntes åbenbart at den er pæn ;P. Tror det er den underligste kompliment jeg har fået længe, og det er ikke bare en gang det er blevet pointeret….det er lidt akavet, men også meget sjovt til tider. Jeg er slet ikke vandt til al den interesse, så det skal man lige vende mig til.
Dagene i skolen starter kl 07:15 og slutter kl 13:15. Vi har et ugentligt skema og dagene går med forskellige fag med prøver, opgaver, oplæg fra elever og lærere osv. Vi har et fast klasselokale, og derfor er det læreren der kommer til os, undtaget engelsk der har vi et engelsklokale. Jeg forstår stadig ikke så meget af timerne undtaget engelsktimerne, som er meget basic, men det er nu rart at lave noget, jeg rent faktisk kan deltage i. Lærerne er forstående overfor, at jeg ikke kan sproget endnu, og derfor slipper jeg for at lave tests og nogle af lektierne. Jeg har endnu ikke alle mine bøger, da de først skal kopires….ja lyver ikke jeg er i gang med at kopiere alle deres bøger, da det på dette tidspunkt ikke er muligt at købe dem J
Ud over skole har jeg været til en basketkamp med et herrehold fra Santo Domingo. Det var en sjov oplevelse og stemningen var god. Dertil har jeg denne weekend indeholdt endnu et møde med Oona (u-student) hvilket var super hyggeligt! I søndags fejrede vi Lizardos mors 90 års fødselsdag ved floden. Vi tog derud kl 1-2 stykker hvor alle begyndte at lave mad, feje og pynte op. Jeg gik med Katty, Alex og Carlitos ned til floden hvor vi badede. Utroligt smukt sted! Der blev derefter spist mad og snakket, og senere dukkede der tre dansere op iført kostumer som så satte gang i dans. Det var ret sjovt at opleve, men også lidt underligt at danse rundt med en masse mennesker jeg ikke rigtig kendte J
Nu er jeg så startet på endnu en skoleuge og indtil videre er den forløbet fint. Jeg skal vidst til og i gang med noget samfundstjeneste af en art. Alle fra klassen hjælper til et sted en gang om ugen, da det er noget regeringen har bestemt. Jeg skal hjælpe på en skole for nogle børn der ikke har så mange midler. Jeg skal følges med to andre piger fra klassen, så det skal nok blive hyggeligt.
Det var alt for nu.
Håber i alle har det godt og nyder det forhåbentlig gode efterårsvejr J
Mange ecuadorianske hilsner herfra.
Hannah
- comments
solveig Skønt at læse dine beskrivelser. Det bliver helt levende - og tydeligt hvor fremmedartet det er, det du oplever. Og så har du en usædvanlig smuk lille opstoppernæse - den er gået i arv i flere generationer her ;D <3
Hanne Davidsen dejligt at høre nyt fra dig Hannah - det skal nok blive et år fuld af spændende oplveleser, nyd det :-)
Ingrid og harry christensen Kære Hannah. Tak fordi vi kan læse med. Det glæder os , at det går så godt. Udfordringer er der vist ingen mangel på. Vi sender en mail en dag inden længe. Knus herfra Morfar ogmormor
Karen Kære Hannah. Hjertelig tillykke med fødselsdagen! Hvordan bliver du mon fejret? På anden vis end i Danmark vil jeg tro, udfra din levende beskrivelse af en anderledes kultur. Der er nogle spændende udfordringer. Vi skrives ved. Kærlig hilsen Karen