Hej alle sammen

Jeg har nu været i Ecuador i 8 dage….crazy det føles som om det var i går jeg rejste, og på samme tid har jeg det som om, at jeg har været væk fra Danmark utrolig længe. J

Min rejse begyndte allerede kl 3:45, da det var tidspunktet, vi skulle køre hjemmefra. Vi var i luftehavnen kl 4:30 ca. og kl 5:30 skulle vi finde vores fly, så vi havde en time til at aflevere bagage og sige farvel. Med i lufthavnen havde jeg Mor, Far, Krisoffer og Klara. Det med at sige farvel er nok det sværeste, jeg længe har gjort, og det krævede meget viljestyrke at gå op af trappen med Signe for at begynde min rejse, men afsted kom vi, og det er jeg glad for.

Vi landede i Amsterdam halvanden time senere, og her skulle vi så finde fly nummer to mod Quito. Som mange af jer nok ved, så er vi kun to udvekslingsstudenter fra YFU-Danmark, der er rejst til Ecuador i år. Jeg mødtes med Signe i lufthavnen, og vi fulgtes ad hele vejen til Quito. Vi regnede ikke med at møde andre studenter i Amsterdam, men da vi stod i kø til security check, fik vi øje på tre piger fra Finland, som også rejste med YFU. Det var rigtig sjovt at møde nogle af de andre og rigtig rart at være en større gruppe. På den 11 timer lange flyvetur til Quito mødte vi også nogen fra Belgien.

Det viste sig senere at der var mange flere med fra Europa, vi sad bare meget forskellige steder i det store fly. Selve flyveturen var spændende og skræmmende på samme tid, men mest af alt så var den bare LAAAANG!!! Da vi endelig fik meldinger om, at der var et kvarter til at vi landede begyndte spændingen for alvor. Nu ville Ecuador nemlig blive til noget virkeligt og ikke bare forestillinger og flade billeder fra nettet. Mit første indtryk af Ecuador var, at alting var meget brunt, hvilket jo selvfølgelig skyldtes, at Quito ligger næsten 3000 meter over havoverfladen, dernæst var jeg bare betaget af det komplet anderledes landskab.

Inden vi kunne få vores bagage, tjekkede de visum hvilket betød mere ventetid, og jeg ønskede bare at få mine kufferter og komme ud af lufthavnen. Da vi endelig fik fat i vores kufferter, var vi efterhånden blevet en ret stor gruppe af udvekslingsstudenter. Udenfor stod der nogle frivillige fra YFU og ventede på os. De fragtede os så med bus til det sted, vi skulle bo indtil lørdag, hvor vi skulle ud til vores værtsfamilier. Endnu engang tog tingende ekstra lang tid, da vi kørte i rundt i ring, da de ikke kunne finde stedet vi skulle bo, men vi nåede frem til stedet kl 4 ca. ecuadoriansk tid. Det var et ret underligt sted men meget hyggeligt. Jeg forstod på de frivillige, at det var en form for kloster/kirke/ offentlig institution…Hehe…..Der var i hvert fald en masse nonner på stedet og så selvfølgelig alle YFU'erne. Underlig blanding men stedet var rigtig hyggeligt, og de var alle meget flinke.

Vi var ca. 40 på ankomstseminaret, eller det vil sige, vi endte med at være 40. Der var nemlig en del der havde problemer med deres fly, og derfor ankom de senere end først forventet, bl.a. sad 25 tyske studenter fast i Miami i 17 timer. Det var meget synd for dem, men samtidig blev der lavet en hel del grin med de stakkels tyskere ;). Selve seminaret var FANTASTSIK!! Det var så fedt at møde de andre studenter og frivillige. Alle var meget søde, og jeg fik hurtigt en masse nye venner, SÅ FEDT! På selve seminaret hørte vi en masse om Ecuador, det at være en YFU student, reglerne, prøvede noget af den ecuadorianske mad og ellers havde vi det bare hyggeligt.

Lørdag d. 23 var det tid til endnu et farvel og et nyt goddag, dette var nemlig dagen for mødet med værtsfamilierne. Vi kørte i bus sammen med de studenter, der skulle i samme retning, da byerne vi skal bo i ligger spredt ud over hele Ecuador. I Santo Domingo, hvor jeg bor, er vi fire udvekslingsstudenter, så jeg er ikke helt alene :D.

Selve turen til Santo Domingo var breathtaking! Landskabet ændrede sig fuldstændig, alting blev grønt på turen ned af bjerget, har slet ikke ord til at beskrive det. Turen tog fire timer, og tiden gik med at snakke, men pludselig dukkede der et skilt op med 50 km til Santo Domingo :O. Det var så nervepirrende….Da vi gjorde holdt, blev vi mødt af vores område repræsentant og få minutter efter dukkede en hvid bil op med min værtsfamilie. Jeg blev mødt af det største kram fra Vivi, Lizardo og Paula. De var meget søde, men jeg var sååååååå nervøs.

Jeg er ved at lande her i familien, og de er stadig utroligt søde, og de gør alt hvad de kan for at jeg har det godt. Sproget er den største barriere, for hjerterum mangler de ikke, men med tiden vil jeg lære spansk….håber jeg!!! Jeg har heldigvis Lizardo og en onkel der taler engelsk, så de hjælper med at forklare mig en masse ting, og de hjælper med at oversætte, når jeg ikke forstår et ord af hvad de siger til mig ;). Alt i alt går det godt, har set en del af byen, været på tur til Gayaquil og ellers bare forsøgt at forstå hvad der forgår. Ved ikke hvad vi skal lave i weekenden, men det finder jeg nok ud af på et tidspunkt. Mandag bliver dagen for endnu et stort skridt, da jeg nemlig starter i skole….spændende!
Håber det kommer til at gå godt.

Håber i alle har det godt :D
Rigtig god weekend til jer alle
Mange ecuadorianske knus <3 Hannah