Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu et besøgt land kan skrives på CV'et, og endnu flere stempler i passet. Vi befinder os i Copán i Honduras, tæt ved den Guatemalske grænse. Turen herover må konstateres som et dagsprojekt. Vi tog af sted kl. 9:30, fremme kl. 20.00. Helt og aldeles forfærdelig.
Efter ankomst gik jagten efter det hotel, vi havde fundet i vores bog. Efter længere tids søgen måtte vi opgive, og konstatere at det simpelthen ikke fandtes. En påstand vi heldigvis senere fik bekræftet. Så ikke bare os der er kæmpe spader til at tyde et kort.
Første indtryk af den lille landsby og Honduras som helhed, var helt fantastisk (ironi). Indlogeret på vores hotel i ganske få minutter, og alt strømmen på værelset gik. Vi stak hovedet ud på gangen, og konstaterede hele hotellet var i samme tilstand. Efter længere tids venten på det kulsorte værelse begav vi os udenfor, og fandt ud af hele vores gade lå mørklagt. Med pandelampe gik vi på sightseeing, og kunne hurtigt konstatere at strømmen var gået i hele byen.
Copáns ruiner besøgte vi i dag. Honduras store seværdighed. Endnu flere ruiner. Dem er vi helt tosset med. Men de bliver ved med at overgå hinanden. Og ligesom Tikal, var Copán virkelig flot. På hver deres måde. Men ikke flere maya ruiner på den her tur. Nok har fået nok.
Et tip fra bogen resulterede i 3 retters menu her til aften, og hvilken kulinarisk oplevelse det var. Kæft det var godt. Dyrt herovre, men derhjemme vil det nok svare til et besøg på Jensen Bøfhus. Og vi ved godt hvad vi vil vælge til hver en tid.
Planen var egentlig kun to nætter her i Copán, men vi sidder fast. Mens en voldsomt forkølet Børge tog en nødvendig og velfortjent slapper, fik Ray til opgave og skaffe busbilletter til i morgen. En umulig opgave. Flere kilometers unødvendig gang rundt i byen resulterede i absolut intet. Grundet påsken var alt lukket, og det er samme tilstand i morgen, forlyder det. Højtider slår turisme, og det er egentlig fair nok. Vi har ingen planer i morgen, som kan gå hen og blive en lang dag. En lang fredag… (hvis i forstår)
- comments