Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen :)
Så er vi kommet til Sihnouakville som er vores sidste stop i Cambodja. Sidst I hørte fra os ventede vi på bussen som skulle tage os til Phnom Penh, Cambodja's hovedstad.
Det var en dejlig lang bustur på 7 timer og det startede med at "No Direction" kom forsent - igen. Så busturen til Phnom Pehn gik med at planlægge vores hævn - man kommer ikke forsent to gange i træk uden straf ;) Klokken var omkring 6 om aftenen da vi ankom til hotellet. Efter vi havde checket ind tog vi ud og spise som en gruppe. Vi spiste på en restaurant hvor alle pengene gik til et børnehjem lige udenfor Phnom Pehn - så har vi også givet lidt til velgørenhed. Da vi kom tilbage til hotellet var vi nogen som gik op og hyggede på vores tagterasse - ja fint skal det være :b
Tirsdag (22/1) skulle vi alle sammen ud og se S21 og the killing fields. Til dem der ikke ved hvad det er så har Combodja haft deres egen Hitler - en mand ved navn Pol Pot. Han overtog landet og samlede alle de uddannede mennesker (læger, lærer, advokater osv) i en form for koncentrationslejr, hvor de efter længervarende tortur blev dræbt. Lejren er idag kendt som S21. Det er kun 30 år siden det er sket og ingen af os havde hørt om det. Det var virkelig ubehageligt at se hvor de blev tortureret og høre hvad de gjorde ved de små børn. For at gøre det hele bedre så havde vores lokale guide mistet sine forældre til Pol Pot's soldater. Nå men vi skal lige et smut tilbage til om morgenen som ikke gik så godt. Midten om natten var drengene fra England blevet berøvet. Nogen har simpelthen været inde og tage deres ene kamera, deres ipods og deres telefoner. Virkelig ubehageligt - så vi havde både besøg af politi og en translatør. Så den første halvdel af tirsdag var en meget ubehagelig dag.
Da vi kom tilbage fra the killing fields, var vi nogen som besluttede os for at se Central Market. Det er en stor markedsplads fyldt med alt fra lige fra tøj til blomster. Vi tog derhen sammen med tvillingerne fra England. Vireklig søde piger. Ingen af os købte noget, selv om de lokale nærmeste smed tingene efter os :) Om aftenen spiste vi igen sammen. Denne gang på en restaurant hvor man ikke måtte have skoene på indenfor. Den bar vi senere tog hen på tændte julelys i drengene's øjne - baren havde bordfodbold :b Så det fik vi tiden til at gå lidt med - pigerne vandt 1 gang ud af de 10 gange vi spillede. Men schhh! Det er vores lille hemmelighed :b Da vi var færdig med bordfodbolden gik vi videre til poolbordet. Der lærte vi et nyt spil. Det gik ud på at alle skulle stå rundt om bordet og så skulle man sørge for at kuglen hele tiden bevægede sig. Det er meget svært at forklare, men det var et skide sjovt spil :b De andre på baren fik da noget at kigge på, vi kastede os ind over bordet og nogen gange blev vi lidt for agressive hvilket resulterede i at kuglen røg udover bordkanten og næsten ramte nogen af de andre gæster. Vi er faktisk ret overrasket over at personalet ikke smed os ud for så mange drinks købte vi altså ikke :b
Nå men onsdag den 25/1 skulle vi have bussen mod Sihnouakville. Denne gang var der ingen som kom forsent - der er en første gang for alting ;) Det var noget af en bustur vi havde. Denne gang kørte vi ikke i privatbus, men i en offentlig bus. For det første virkede air conditionen ikke. For det andet var der folk som kastede op og tissede i gangen. For det tredje var over halvdelen af gruppen syge. En helt igennem forfærdelig bustur. Vi ankom til Sihnouakville omkring klokken 4. Resten af dagen gik med afslapning ved poolen. Det var meget tiltrængt. Om aftenen spiste vi sammen igen. Vi sad helt nede ved stranden, nærmest i vandet. Da vi havde spist færdig gik de andre i byen, Morten & jeg gik hjem - hvorfor skal I nok få at vide lidt senere.
Torsdag (26/1) tog lidt over halvdelen af gruppen på boat cruise. Man havde mulighed for at snorkle, fiske og bare slappe af på en af Cambodja's mange øer. Det var en virkelig hyggelig tur hvod vi fik slappet helt af. Hvis der er nogen som nogensinde leder efter et nyt sted at holde ferie så tag til Sihnouakville. Byen minder meget om andre feriesteder. Deres strande er så flotte og vandet er fantastisk lyst og dejligt. Virkelig et sted vi kan anbefale.
Inden vi smutter skal vi lige fortælle jer lidt om Morten's monster fod. Vi ved ikke hvad der er sket, men Morten's fod er vokset til dobbelt størrelse og er rød og varm. Den er også begyndt at blive blå/lilla. Vores guide siger at det sikkert bare er et insektbid. Vi håber på at det snart bliver bedre ellers må vi finde en læge som kan se på den.
Lige til sidst så tror jeg noget er lost i translation i denne gruppe for ALLE tror at Morten hedder Martin. Måske han skulle overveje et navneskift når vi kommer hjem? ;)
Det var vidst alt for denne gang. Det var godt nok et langt indlæg denne gang, men her sker så meget. Nåårh jou, I skal nok ikke forvente nogen billeder lige foreløbig. Vores kamera besluttede at slette alle vores billeder så nu sender vi memory-kortet hjem til Line's far og håber på at han kan ordne det. Kryds fingre for os!
Så nu lover vi at der ikke er mere for denne gang :) Imorgen venter en 6 timers lang bustur til Vietnam, så næste gang vi skriver er vi i Vietnam.
Farvel så længe :) <3
- comments
Jan og Mona Tju hej hvor det går derudaf,Line og Morten. Der er virkelig sket meget på de dage. Det lyder som om I har det rigtig godt. Det er dejligt. Vi håber, at din fod bliver bedre meget hurtigt, Morten. knus fra os i Skovlunde
Helle Helle. Hej med jer igen. Skønt at høre at det går forrygende med dejlige oplevelser og desværre også uheldige oplevelser. Lyder til at de bliver håndteret fint. Søde Morten - dine fødder bliver altid budt på lidt af hvert - pas nu på dem og dig selv. Glæder os til at høre meget mere. vi lever os helt med fra gang til gang. Håber at far kan hekse så vi ikke bliver snydt for de dejlige billeder. Har jo allerede afllyst turen til Angkor Wat, som I sagde til os var overflødig, når I havde så mange billeder. Knus og kram fra Bølle især men også mor og far og Lasse som lige er taget i trænigslejr.
Gitte Det må jeg sige! Jeg synes godt i kunne have pakket mig ned i Mortens rygsæk :-)!! Det er dejligt, at i har det godt på trods af de mange uønskede situiationer. Jeg glæder mig til i kommer hjem til lille Danmark igen så jeg kan se billeder og høre endnu mere om jere tur, men der er jo længe til.. Til Morten, du har altid haft store fødder!, men at den ligefrem er blevet dobbelt størrelse lyder ret så skræmmende! Og så kan du jo heller ikke passe dine nye sko du har fået med til turen.. Æw bæw. Mange knus fra Gitte :-) og Plet som kigger med.
Peter Just Hej med Jer, unge mennesker. Som salig H.C. Andersen, jo sagde: at rejse, er at leve, det går nok rigtigt op for Jer, på sådan en tur. Så nyd det nu i fulde drag og lad være med , at slette alle billederne, inden I kommer hjem. Du er god, til at skrive, Line, bliv endelig ved med det. Morten, selv om, det ikke er sejt, så find dog en læge, til din fod, som må være på størrelse med et surfbrædt. Det vil da være dumt og ærgeligt, at skulle tage hjem før tid, fordi man ikke gider at gå til lægen og du ved jo ikke, om det er noget farligt, så se at komme afsted. Glæder mig til at læse mere. Kærligst sviger/far
Susanne Steenberg Hej med Jer, ja jeg læser også med stor begejstring. Godt nok en spændende tur som jeg glæder mig til at følge. Knus Susanne
Moffe Hej i to søde.Så er jeg også på jeres blog. Dejligt at høre og læse om, hvor godt det går. Jeg bliver så glad, når vi hører fra Jer. Nu glæder vi os til at høre om Vietnam. Savner Jer i håndboldsammenhæng til at heppe og savner Jer i det hele taget..Nyd fortsat jeres tur og hinanden. Pas godt på Jer selv og ring hvis I mangler noget. Stort knus fra Moffe..