Hej Alle Sammen

Til en start vil vi gerne sige tak for alle de soede beskeder! Det er dejligt at vide at I foelger med derhjemme i kolde DK :) Vi savner jer alle sammen og vi glaeder os til at se jer alle sammen naar vi kommer hjem!

Sidst vi skrev var vi i Cambodja, Sihanoukville for at vaere mere praecis. Nu er vi i Vietnam, men inden vi fortaeller om det synes vi lige at I skal hoere om vores sidste aften i Sihanoukville. Som alle andre aftenen tog vi ud og spise med resten af gruppen. Vi tog ned til stranden der hvor vi havde vaeret aftenen foer. Det var en rigtig hyggelig aften med hele 2 stroemafbrydelser - og hvad goer man saa naar der ikke er noget stroem? Man synger da :b - Saa sang og lavede sanglege med gaesterne ved de andre borde. Det var rigtig sjovt :) Efter middagen var der nogen der gik i byen og andre gik hjem og i seng. Lige unden vi forlader emnet Sihanouville skal I vide en vigtig ting om denne by. Der er jul og nytaar aaret rundt! Det vil sige at julelysene haenger oppe hele aaret og du kan koebe fyrvaerkeri som du kan faa lov til at skyde af paa stranden. Saa vi har vaeret lidt i julestemning selv om der var 30 grader og sol :)

Naa men fredag den 27/1 gik turen mod Vietnam. Inden vi kunne kome afsted skulle vi dog igennem lidt af et drama. i kunne nemlig ikke faa kontakt til Louise. Rosa skulle ind og pakke sine ting, men Louise aabnede ikke doeren. Vi proede alt - slaa, sparke, banke. Intet virkede. Louise var ikke til at vaekke. Vi var lige ved at bryde doeren ind da bestyren besluttede at de ville ringe efter en laasesmed som saa kunne aabne doeren. Men inden det kom saa vidt stak en noget soevndrukken Louise hovedet ud af doeren og spurgte hvorfor vi larmede saa meget. Reddet lige paa maalstregen.

Tilbage til vores dejlige bustur til Vietnam. Vi koerte med bus helt op til graensen, som vi krydsede til fods med rygsaekke og det hele slaebende efter os ;) Vi ankom til den Vietnamesiske by Chau Doc lidt over 4 om eftermiddagen. Vi brugte resten af dagen til at slappe af. Vi fik laest lidt og set noget af byen. Om aftenen spiste vi som saedvanelig med gruppen. Vi spiste paa en restaurant som laa ved breden af den store Mekong Delta flod. Efter middagen syntes Charlie at vi skulle proeve noget nyt. Saa han skaffede 16 knallerter med tilhoerende chaufoerrer som skulle tage os hen til den her meget specielle restaurant. Og inden I lasere faar et hjerteanfald saa havde vi hjelm paa og saa koerte de ikke saa staerkt. Dette specielle sted som vi skulle besoege havde rotte, flagermus og slange paa menuen. Det skulle vi da smage. Eller Morten skulle i hvert fald. Favoriten var helt sikkert rotten som smagte af kylling ifoelge Morten. Forhaabentlig er der noget mere normalt mad paa menuen naeste gang vi skal ud og spise ;)

Dagen efter (loerdag d. 28/1) satte vi kursen mod Ho Chi Minh city. Det skulle vi aldrig have gjort. Jeg har helt glemt at fortaelle at i alle de dage vi har vaeret i Cambodja har der vaeret kinesisk nytaar. Det betyder at man hverdag bliver vaekket klokken 6 om morgenen af raaben og skrigen og folk der spiller paa trommer. Til at starte med lyder det mest af alt som om der er nogen som er ved at toemme magasinet paa et maskingevaer. Naar du saa kigger ud af vinduet ser du smaa boern klaedt ud som drager og andre som fyrer konfettikanoner af og en helt tredje gruppe som slaar paa trommer. Med andre ord - total kaos. Naa men paa den specifikke loerdag sluttede det kinesiske nytaar hvilket betoed at alle skulle hjem efter at have besoegt deres familie. Det resulterede i at en tur der kun skulle have taget 5 - 6 timer kom til at tage hele 10 - 11 timer i stedet. Det giver ordet mylretrafik en helt ny betydning ;)

Vi proevede at faa det bedste ud af det. Vi lavede forskellige lege som hvem er jeg? Til dem der ikke kender den leg saa traekker du et kort fra et hat. Det kort har et navn skrevet paa det som du ikke maa se. Du klistrer nu det paagaeldne kort i panden og saa maa du kun stille ja/nej spoergsmaal i forsoeget paa at gaette hvem du er. Det fik vi et par timer til at gaa med. De andre timmer gik med at hoere musik og saa kigge paa alle de andre mennesker som ogsaa sad og ventede i koen. Vi har uden tvivl vaeret det store samtale emne i mange af de busser vi koerte forbi. Aldrig har jeg set folk glo saa meget og saa pegede de hele tiden paa os. Det er aabenbart ikke tit de ser en bus fuld af europaere.

Klokken 19.45 kom vi endelig til vores hotel i Ho Chi Minh City. Efter lidt velfortjent afslapning gik vi alle sammen ud og spise saa vi kunne sige hej til de nye og farvel til de gamle. Vi har 4 mennesker som forlader vores gruppe - de har kun koebt rundturen i Cambodja og saa har i to som skal foelge med os hele vejen til Laos. Det er Cass og Rachel, samt Louise og Rosa som forlader os. Vi kommer til at savne dem, men Cass og Rachel ser vi heldigvis igen om smaa 3 uger naar vi kommer til Australien. De to nye hedder Tracy og Thomas. Tracy er fra Australien og Thomas fra Tyskland. Det er dejligt med lidt nyt blod - det betyder en masse nye venner i sidste ende ;)

Vi har helt glemt at fortaelle at det faktisk var Louises foedselsdag igaar (28/1) saa paa denne restaurant fik vi arrangeret foedselsdagskage med lys og det hele og selvfoelgelig fik hun ogsaa en lille foedselsdagssang med paa vejen. Det var en god afslutning paa en fantastisk uge sammen :) Dog sluttede aftenen ikke der. Efter middagen toog vi ud og dansede lidt og saa proede vi at finde en kareokebar uden held.

Saa nu er vi endelig kommet til idag som ogsaa har budt paa en masse spaenden oplevelser. Idag har vi vaeret ude og se Cu Chi tunnelerne. Det var de tunneler som vietnameserne brugte under den Vietnamesiske krig. Det var utrolig spaendende og vik fik da ogsaa lov til at kravle ned i dem. Overraskende nok kunne Morten faktisk godt komme ned i tunnellerne selv om han er mere en dobbelt saa stor som den gennemsnitlige vietnamerser. Da vi kom tilbage til hotellet besluttede Morten og jeg at besoege det lokale markede. Der var alt hvad hjertet kunne begaere og vik fik da ogsaa koebt et par gaver eller to ;) Nu sidder vi bare ig venter paa den bus som skal hente os paa hotellet. Vi skal med nattog til Nha Trang. En togtur paa godt 13 timer. Forhaabentlig kan vi faa et par timers soevn.

Og saa til det som alle taenker paa. Mortens fod har det fint. Den er ikke laengere haevet eller oem. Som sagt saa tror vi at det bare har vaeret et insekt bid. Men alt er fint nu saa ingen grund til bekymring! :)

Det var vidst alt for denne gang :) I maa undskylde at indlaeggene bliver saa lange. Der er bare saa meget vi gerne vil fortaelle jer :)

Haaber alt gaar godt i DK og at I ikke savner os for meget ;)

Paa gensyn!