Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen :)
Så er vi tilbage i DK! Sidst vi skrev sad vi i Christchurch og ventede på vores shuttlebus. Vi havde hele 6 timer som vi skulle have slået ihjel. Vi læste, spiste og spillede kort, men uanset hvad vi gjorde så gik tiden ualmindeligt langsomt... Efter hvad der føles som flere dage var det endelig tid til at køre til lufthavnen. Vi havde en rigtig sød chauffør - dejlig afslutning på en god tur. Men vi startede den tur med at have lidt problemer, så hvorfor ikke slutte lige sådan?
Vi kom til lufthavnen og stillede os pænt i kø. Da det blev vores tur så begyndte problemerne at vælte frem. For det første fik jeg et møgfald af mandne bag skranken. Han kunne ikke find emig i systemet, men efter flere forsøg fandt han mig endelig. Det viser sig at når de scanner mit pas så bliver prikkerne over mit u slettet. Det er åbenbart mit job at sige til min rejsearrangør at de skal stave mit efternavn uden prikkerne... Sjovt at han er den eneste som har haft det problem? Nå men vi troede at det ville være vores eneste problem - men nej. For at komme ind i USA skal man udfylde en ESTA-formel, noget Kilroy havde glemt at nævne for os (også selvom vi specifikt havde spurgt om vi skulle udfylde noget for at komme ind i USA). Så vi måtte pænt forlade køen og gå over til serviceskranken så vi kunne komme til at udfylde den ESTA-formel. Og det hele blev bare værre og værre Hvis vi havde gjort det selv ville det havde kostet os 150,- hver, men fordi vi nu blev nødt til at bede lufthavnspersonlet om hjælp kom det til at koste os 500,- hver. Tak for l**t.
Nå men da alle formler var udfyldt prøvede vi at stille os i kø igen. Denne gang kom vi igennem check ind uden problemer. Vi havde en lang rejse foran os. Først fløj vi fra Christchurch til Auckland. Det var en lille tur på en time. I Auckland lufthavn ventede vi to timer. Derefter fik vi lov til at boarde det fly der skulle flyve os til LA og fra LA til England. Flyveturen fra Auckland til LA tog godt og vel 12 timer. Det er altså virkelig lang tid at sidde stille. Heldigvis havde vi de der dejlige fladskærme med spil og film på. Jeg brugte det meste af turen på at se House, mens Morten så en masse film. Da vi endelig landede i LA var vi bare glade for at vi endelig kunne røre os. Vi skulle vente 2 timer før vi kunne flyve videre. Vi blev vist ind i et venteværelse hvor der var gratis chips og drikkevarer. Og en time inden vi skulle op i flyet igen skulle vi igennem tolden. Ja I hørte rigtig. Selvom vi ikke rigtig havde opholdt os i LA mere end de to timer skulle vi igennem tolden - så ifølge vores pas har vi været i LA ;) Endelig fik vi lov til at komme tilbage i flyet. Uheldigvis havde vi et lille barn siddende bag os hele vejen til England. Det var lange 12 timer.. Da søvn var udlukket (pga. skrig og skrål fra barnet) brugte vi tiden på at se film og spille spil på vores dejlige skærm. Jeg sagde det i det første blog-indlæg og jeg siger det igen. De skærme burde være i alle fly!
I Heathrow havde vi 3 timer vi skulle slå ihjel.. Tiden brugte vi på at kigge i butikker og lige finde en lille smule at spise. Det var virkelig irriterende at vente så længe når man ved at man kun er en times flyvetur fra at være hjemme. Men endelig kom vi op i flyveren og satte kursen mod DK. Jeg må åbenbart være faldet i søvn for dte næste jeg husker er Morten der siger at vi er landet. Aldrig har jeg været så glad for at se Kastrup Lufthavnen. Efter 3 måneder i det store udland er vi endelig på dansk jord igen.
Det tog os ikke lang tid at hente vores bagage og så satte vi kursen mod vores forældre som ventede på os ud i ankomsthallen. Gensynsglæden var STOR. Der var kys og kram til alle..
For første gang i 3 måneder er Morten og jeg ikke sammen. Morten er hjemme hos sin familie og jeg er hjemme hos min. Det er lidt mærkelig ikke at være sammen når man har været vant til at være sammen 24/7 de sidste 3 måneder.
Men nu vil vi gerne slutte af. De sidste 3 måneder at være helt fantastiske. Vi har oplevet mere end de fleste kommer til at opleve igennem et helt liv. Vi har fået en masse nye venner fra hele verden af. Og vi er kommet tættere på hinanden både som venner og som kærester. At tage på denne rejse er uden tvivl den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Og jeg taler for os begge to når jeg siger at ingen af os fortryder noget som helst. Hvis vi kunne så tog vi nok afsted igen imorgen ;)
Tak til alle jer som har taget sig tid til at læse om alle vores oplevelse. Tak til jer som også har skrevet en lille besked til os. Tak for denne gang. Vi ses næste gang vi begiver os ud på et eventyr! :)
- comments