Profile
Blog
Photos
Videos
Whitsundays National Park blev nydt fra en lille sejlbåd med kun 14 personer, 1 kaptajn og 1 medhjælper. Vi havde en helt utrolig gruppe, vi var godt blandet i nationaliteter, hvilket også er noget af det fede ved at rejse.
Den første halve dag på båden blev nydt oppe fra dækket, fuld sol, lækker brise og en smuk udsigt, hvorefter vi nød aftenen i hinandens selvskab.
Den følgende morgen vågnede vi op ved lyden af bølger, da vi allerede sejlede igen. Vores første stop var øen med Whitehaven Beach. Vi gik op til Hills Inlet Lookout, hvor vi kunne se ud over denne utroligt smukke strand, som vi efterfølgende gik ned til.
Nede på stranden hoppede vi i vores labre stingersuits, som er nødvendige for at beskytte sig mod mikroskopiske brandmænd (stingers). Vi gik rundt i det mellemlave vand og ledte efter stingrays og små hajer. Jeg så en enkelt stingray og to meget små lysenbrune hajer, virkelig fedt.
Vi tog tilbage på båden og sejlede mod to populære snorkelsteder. Vi hoppede i vores stingersuits igen, fik en smule brød med og hoppede i vandet. Vi så rigtig mange både flotte og farverige fisk og koraller. Da aftenen kom hyggede vi os alle sammen endnu engang med spil, lege og højt humør.
Den sidste morgen blev vi vækket, og der blev sagt "den første der får en selfie med en skildpadde for først morgenmad", så vi hoppede allesammen hurtigt i vandet og svømmede afsted. Der var ingen af os som kunne få øje på en skildpadde, men da vi alle stod på båden og den sidste blev hentet ude i vandet, dukkede der selfølgelig en op, men nå tid til morgenmad.
Vi satte kursen tilbage mod Airlie Beach, hvor vi endnu engang nød en masse sol oppe på dækket.
Efter bådturen nød jeg en afslappende dag i Airlie Beach ved den offentlige lagoon, inden jeg tog min (forhåbentlig) sidste natbus, denne gang til mit sidste stop på østkysten, nemlig Cairns. I Cairns er planen at forsøge at finde et job, samt at se alle de skønne mennesker fra turen op ad kysten, da alle ender oppe i Cairns.
- comments