Tid til en lille pause efter 3 ugers gruppetur. Jeg brugte to dage i regnfulde og kolde Perth med de personer som stadig var tilbage efter gruppeturen. Jeg fløj til Adelaide hvor jeg mødte noget virkelig smukt og farverigt efterårsvejr. Her brugte jeg også to dage inden min næste gruppetur startede.

Den første dag på den nye gruppetur kørte vi til Flinders Rangers, hvor vi camperede ved Wilpena Pond. Det var virkelig koldt, men vi tog en gåtur og fik varmen, hvor vi til aften sad alle 12 personer rundt om bålet inden vi kravlede i seng i vores swags (hvor jeg havde puttet 3 soveposer i til at holde varmen).
Vi kørte til Marree som er en gammel stations by, og var meget vigtig i forhold til den gamle Ghan togbane (som kører fra Adelaide til Darwin, ca. 3000km), men nu er en faldefærdig landsby efter de omlagde togbanen. Vi stoppede i midten af ingenting, hvilket der er rigtig meget af i Australien, hvor der dette sted var lavet 'kunst' af gammel ragelse. Vi kørte videre til Lake Eyre, Australiens største saltvandssø 12m under havniveau, den er dog udtørret. Til aften endte vi i William Creek, en by med et indbyggertal på 6.
Tid til at køre til Cooper Peedy, verdens Opal hovedstad. Byen er også kendt for de underjordiske huse, næsten alle bor her i et hus de har gravet ud, hvilket var virkelig spændende at se. Inde i de underjordiske huse er der 24 grader hele dagen hele året rundt uanset temperaturen udenfor. Vi sov i en underjordisk sengesal, specielt at prøve. Vi var inde på deres museum og se historien om hvordan det blev opdaget, hvordan hele opaludgravningen startede og hvordan processen foregår.
Vi kørte ud til Breakaways for at se solnedgangen og efter vores aftensmad fik da selvfølgelig en øl i byens underjordiske bar.

Tidligt op og vi havde en lang køredag foran os, hele vejen til Uluru (Ayers Rock). Vi havde et hurtigt kig tæt på stenen inden vi kørte længere ud for at se solnedgangen, som ikke rigtig var der, vi var nemlig så uheldige at det var overskyet, desværre. Det betød så også, at jeg ikke fik muligheden for at se Alle stjernerne og mælkevejen over Uluru.
Næste morgen var det tidligt op, da vi skulle se solopgangen imens vi gik ruten rundt om hele stenen, det eneste var, at der heller ikke var nogen solopgang, og at det regnede, hvilket er sjældent her i outbacken. Til gengæld gjorde regnen farven på stenen helt speciel, da det lagde sig i små hvilke striber hele vejen hen i strukturen. Vi gik turen rundt om stenen, som har en omkreds på mere end 10km, og det var helt ufatteligt. Vi fik også en masse historier fortalt omkring aboriginal kulturen, hvilket var fascinerende.
Efter frokost kørte vi ud til Kata Tjuta, hvor det var nogle tunge ben der startede gåturen, men energien kom dog, og området var rigtig flot og vi havde et smukt udkigspunkt ned til en lille dal. Da vi vær færdige her kørte vi tilbage til campen for at få noget tiltrængt aftensmad.
Jeg stod tidligt op og gik op til et lille udkigspunkt ved campen i tilfælde af, at solen ville kigge frem og ramme Uluru, hvilket den gjorde, yes! Flot solopgang og vi var nu klar til at køre til Kings Canyon. Vi tog en hike op ad 'Heartattack Hill' og gik fra rim til rim, hvilket var både hårdt og varmt, men fedt.
Næste dag var det tid til at sætte kursen ind til Alice Springs, og den første halvdel af turen var slut, så vi gik ud for at spise allesammen. Vi havde en fridag i Alice Springs og vi var 6 personer fra turen som valgte at leje en bil sammen og køre ud til MacDonnell Ranges. Vi kørte til flere små steder og gik nogle små ture, og vi havde en virkelig god dag og sluttede den af med den flotteste solnedgang.