Profile
Blog
Photos
Videos
Da jeg ankom til Agnes Water, Town of 1770, var det tid til 3 dages Castaway tur. Vi var en gruppe på 11 tøser, og blev fløjet ud til Middle Island i en lille flyver 3 personer af gangen og det var noget af en sjov flyvetur, med landing på stranden.
Dagene på øen blev mere eller mindre brugt på udforske øen. Da alle var ankommet den første dag var vi et par stykker der gik rundt til den anden side af øen for at finde nogle små grotter og vi nød de tusindvis af sommerfugle vi så på vejen dertil. Derudover gik vi i havet og svømmede vi rundt i nogle store baderinge (tubes, som de kalder det), og vi kunne nærmest surfe med bølgerne. Aftenen bød på en meget varm beefstew efterfulgt af hygge rundt om bålet med blandt andet ristede skumfiduser.
Den næste dag ville vi ud og kigge os lidt mere omkring og her gik vi allesammen afsted. Vi fik begivet os ud på noget af en bushwalk og det første vi kom til efter skoven var noget af en sump, men herefter var resultatet fantastisk. Vi endte ved det lækreste lille sted hvor vi bare sad og nød vandet indtil det var væk pga. tidevandet. Tilbage på vores strand valgte Meghan og jeg at fortsætte vores eventyrer, så vi gik den modsatte vej ned af stranden, gik rundt på klippesten og prikkede til de østers der sidder på stenene. Hen på eftermiddagen tog vi op i fyrtårnet på øen (der er kun to fyrtårne i Queensland der er åbne for besøgende). Aftenen bød igen på en omgang beefstew, denne gang fik vi også noget brød til, og vi hyggede igen omkring bålet med skumfiduser.
Den sidste dag fik vi pakket sammen, og da vi spurgte efter et gruppebillede foran flyveren blev det hurtigt til mange forskellige billeder, både på flyveren, under flyveren og foran flyveren, hvorefter turen gik tilbage til byen 3 personer ad gangen.
Udover at tage på min Castaway tur er Agnes Water også den sidste mulighed for at surfe på østkysten her halvvejs oppe, da Great Barrier Reef starter herefter. Det betød så at jeg nød det meste af dagen for mig selv på stranden med mit surfboard, det var perfekt. Det var så min sidste surf her i Australien.
Til aften tog jeg en natbus videre til Airlie Beach.
- comments