Så er jeg ankommet til New Zealand, mit sidste land inden jeg kommer hjem! New Zealand betyder også velkommen til vinter, for efter en rejsetid på omkring 12 timer var jeg gået fra de lækre 30+ grader i Indonesien til nogle vældig kolde 5 grader her, pyh, men det vidste jeg godt da jeg bookede flybilletten, så jeg er forberedt.
Jeg fløj til Christchurch på sydøen og havde lige en enkelt dag, som blev brugt på at kigge rundt i den jordskælvsramte by som stadig er under opbygning. Byen er vildt fascinerende med alt det gadekunst der er lavet midlertidig for at pynte på de mange bygningspladser. Jeg brugte også dagen på at få købt de sidste ting jeg manglede hertil, som fx nogle varme sokker og et par handsker, jaa jeg elsker outlets og vinterudsalg.

Det er tid til at hoppe på Stray bussen (en busservice rund i New Zealand sammen med andre unge rejsende). Første stop var Kaikoura her var ganske blæsende, men det var en flot dag, så vi kunne rigtig se hvor bjergene møder havet. Det er godt nok svært at vænne sig til kunden når jeg har haft sol og sommer i så længe, så på hostellet nød jeg den varme radiator ganske meget.
Næste dag kørte vi op til Picton og på vejen stoppede vi ved det sødeste lille vandfald som var fyld med masser af babysæler. Da vi ankom til Picton havde vi hele eftermiddagen, som var smuk og solrig, så vi valgte at tage på en lille hike på omkring 10-15km. Da vi kom tilbage og gik i supermarkedet fandt jeg noget der er guld værd efter mere end 9 måneder: nemlig det tætteste jeg er kommet på at se rugbrød, så jeg købte det mørke franskbrød og en gang brie, slet ikke dårligt.

Dagen efter blev samlet op af den næste bus da de kom til sydøen med færgen og her tog vi til vinsmagning i Marlborough vinegn, ganske gratis. Vi kørte videre til Abel Tasman National Park, hvor vi havde det hyggeligste og lækreste lille hostel (uden køjesenge!!!). Vi lavede en ordentlig omgang nachos til gruppemiddag, lækkert.
Næste dag tog de fleste af os en watertaxi, som viste og fortalte os om nogle af de steder vi passerede inden vi blev sat af på vores valgte sted. Jeg og tre andre valgte en lidt længere hike. Vi gik langs kysten og nød udsigten på endnu en flot og solrig dag. Vi gik hele tiden i regnskov, hvilket jeg stadig syntes er noget vildt flot natur. Efter 6-7 timer var vi kommet tilbage til hostellet og havde gået 23km langs kysten i Abel Tasman, sikke en dag.
Videre til Westport dagen efter, hvor vi tog til ølsmagning med masser af øl på West Coast Brewery, som laver ren New Zealandske øl, slet ikke tosset. Til aften trodsede vi kulden og tog ned på stranden og lavede bål, hvilket var super hyggeligt.

Vi kørte videre til Greymouth hvor vi var en del der valgte at tage til bonecarving, hvilket er noget traditionelt i Maori kulturen. Det var redt fedt, men tog også rigtig lang tid i slutningen med sandpapir, pyh. Vi fik alle en flot og poleret halskæde ud af det, som vi selv havde lavet fra bunden.
Bagefter kørte vi videre ned til Franz Josef Glacier. Vejret var knap så fedt idag, masser af regn, så til aften fik vi 'alt hvad du kan spise pizza' sikke en luksus.
Næste morgen vågnede vi op til noget møjvejr, hvilket desværre betød at vi ikke kunne komme op på glacieren, hvilket var rigtig øv, da det er et af højdepunkterne i NZ. I stedet brugte vi grundlæggende en hel dag på sofaen, dog med et kort visit i deres varme udendørs spabad, som var mere end rigelig stort til os alle.
Da vi kørte videre dagen efter prøvede vores chauffør at gøre det godt, nu hvor vi desværre ikke kunne se Franz Josef Glacier. Han kørte os til Fox Glacier, hvor vi kunne gå hen til basen af glacieren, lige udover at stien var lukket pga af de store mængder regn de sidste par dage. Han kørte os til Lake Matheson, som er en af de flotteste refleksionssøer i NZ, men der var ingen reflektion pga en let brise samt en smule støvregn. Vi stoppede ved Thunder Creek Falls, som til gengæld var utrolig flot vandfald ned i den klareste flod, jaa, endelig noget der var optur. Vi stoppede også ved Blue Pools, hvilket er det klareste og mest farverige blå vand jeg har set, helt utroligt smukt. NZ er fuld af flotte naturoverraskelser, selvom vejret ikke altid arter sig som vi gerne vil. Vi ankom til Wanaka, hvor vi brugte en aften i deres gammeldags og retro biograf, ikke dårligt.

Næste morgen i Wanaka havde vi de bedste vejrforhold for dagens aktivitet, jeg skulle nemlig ud af flyve et fly. Ja, jeg skulle flyve det. Det var et lille 4 personers fly, og piloten sad ved siden af og forklarede hvordan det hele virkede(ligesom når man tager kørekort) og så guidede han mig igennem takeoff og så var jeg ellers i luften, helt utroligt. Vi fløj rundt og han fortalte om hvad vi kunne se, som fx Lake Wanaka og et skiområde tæt ved. Vi vendte om og så var det tid til at lande. Jeg er nu officielt 20min tættere på at blive pilot, hvis det var det jeg ville være.
På vejen ind til Queenstown stoppede vi ved verdens første kommercielle bungy jump, nemlig Kawarau Brigde og her bookede jeg mit bungy jump til senere. Da vi kom til Queenstown tog vi alle ud til aftensmad og havde herefter en aften på diverse barer i byen.

Tid til Milford Sound og Steward Island, lige udover, at da vi kommer ned og vil købe vores billetter til bådturen ved Milford Sound får vi afvide at vejen dertil er lukket pga vejrforhold, igen. Vi tog derfor i stedet to nætter på Steward Island, frem for en. Vi tog en masse forskellige stop undervejs inden vi skulle med færgen til Steward Island. Øen er den tredje største i NZ og har hele 20km vej til biler på hele øen, resten er National Park, så det er et meget lille samfund.
Næste dag brugte vi på at gå rundt på øen og vi endte med at gå 18km med både sol, regn og hagl i løbet af dagen. Til aften smuttede jeg i seng og prøvede at pleje den forkølelse jeg havde anskaffet mig.
På vejen tilbage til Queenstown tog vi endnu en masse stop, og vi var så heldige at se verdens mest sjældne pingvin, så det var ret fedt. Da vi kom tilbage til Queenstown brugte jeg dog en aften på værelset med en slem forkølelse.
Dagen efter var det tid til mit bungy jump, eller det troede jeg, men det blev rykket til næste dag pga af for meget vind. Jeg brugte derfor det meste af dagen indenfor på værelset, men fik dog afprøvet hvad angiveligt skulle være verdens bedste burger, Furgburger. Hen på eftermiddagen tog jeg med liften op til et udkigspunkt over Queenstown, hvor det pludselig begyndte at sne en lille smule, jaa endelig.
Næste dag var det tid til bungy, og det var det! Vi blev kørt op til centeret fik set en video og så var det ellers tid til verdens tredje højeste bungy jump, Nevis bungy på 134m. Jeg var heldigvis en af de første der skulle hoppe da vi stop ude på platformen, men føj, jeg har aldrig været så bange før. Jeg kom selvfølgelig op i god behold, men føj en klam følelse at hoppe ud derfra. Kort tid efter gik vi over til verdens højeste gynge, hvor jeg sad sammen med en anden, igen, fuldstændig skræmt både før og efter. Selvom det var så grænseoverskridende, er jeg så glad for at jeg gjorde det alligevel, det var helt uvirkeligt, pyh.

Efter Queenstown kørte vi til Mt Cook, det højeste bjerg i NZ. Da vi ankom fik jeg endelig det sne jeg havde manglet, der var bare sne overalt, så utrolig smukt. Vi gik en tur til et udkigspunkt og vi havde det flotteste vejr at gå i. Bagefter nød vi en kop varm kakao til solnedgangen.
Vi kørte fra Mt Cook og ind forbi Lake Tekapo inden vi kørte til Rangitata, hvor jeg gik en tur ned til floden inden vi havde en hyggelig aften i opholdsrummet.
Næste morgen kørte vi ind mod Christchurch for at sætte nogle af personerne af inden vi kørte videre. Jeg har nu haft en hel runde på sydøen med en masse søde mennesker, så det var underligt at sige farvel i Christchurch, og det var lidt underligt at komme tilbage, til hvor jeg startede. Vi kørte videre til Kaikoura igen, men denne gang stoppede vi ved en sælkoloni på vejen dertil og der var masser af babysæler over det hele og de kom helt tæt på, så sødt. Da vi havde tjekket ind brugte jeg egentlig eftermiddagen i sengen for at få det sidste af forkølelsen til at gå væk, så en ganske afslappet dag.
Næste morgen havde vi endnu et stop ved vandfaldet med babysæler, som jeg startede ud med på denne rundtur. Vi kom til Picton og tog den 4 timer lange færge over til Wellington. Jeg befinder mig nu på nordøen.