Tid til gruppetur! Den første halvdel af turen gik fra Darwin til Broome og var baseret på at køre igennem og opleve The Kimberley, hvilket er den nord-vestlige del af Australien. The Kimberley er spækket med smuk natur, utroligt dyreliv, utallige gorges med vandfald og forfriskende vandhul, primitiv camping, sove i swags, varme dage, kolde nætter og en masse firhjulstrækkerkørsel.
Hele turen har vi stået op med solen, hvilket vil sige mellem kl. 5 og kl. 6. De mange gåture og svømmestæder, resulterede i søvnige personer til aften, og vi gik derfor også tidligt i seng for det meste, men det var skønt. Vi var en gruppe på 12 personer hvilket er et godt antal, det er dejligt når grupperne ikke er for store, på den måde er det nærmere at snakke med alle.

Jeg fløj fra Cairns til Darwin og tilbragte hele 9 timer i Darwin før min gruppetur startede kl. 7 næste morgen. Vi blev samlet op og kørte til Edith Falls. Her gik vi op til nogle lækre rockpools hvor vi ellers bare kunne nyde vandet og solen.
Vi kørte til Kathrine, hvor vores første camp ligger tæt ved. Denne camp bød på noget så nemt som permanente telte, så vi skulle ikke røre en finger. Vi kørte ud til Katherine Gorge, hvor vi gik op til et smukt udkigspunkt for at se solnedgangen.
Efter vores aftensmad lavede vi en officiel runde med 'Hej jeg hedder' rundt om bordet.

Vi kørte til Victoria River Roadhouse samt havde to stejle og stenede gåture. Den første var op til et udkigspunkt over området (meget øde) og den næste var en gåtur rundt langs en flot orange klippevæg. Det var også tid til at krydse grænsen mellem de to stater Northern Territory og Western Australia, så vi er nu officielt i vest Australien.
Vi ankom til Lake Argyle, hvilket er en kæmpe ferskvands sø (altså virkelig stor!). Vi tog ud på et lille cruise. Her så vi små kænguruer der bor i stenene, vi hoppede ned fra en klippesats, prøvede at spotte ferskvandskrokodiller samt så solnedgangen. På campingpladsen var det tid til at sove i swags. En swag er en australsk måde at sove under åben himmel, man kan sige, at det er en form for stor, firkantet sovepose med et overdække til hovedet. Der er et liggeunderlag indeni, og man ligger heri i sin egen sovepose.

Næste stop var Purnululu National Park (Bungle Bungle), men for at komme dertil havde vi grundlæggende en køredag. Om morgenen blev vi sat af i Kununurra foran et lukket shoppingcenter i to timer imens vores guide selv tog hen for at gøre madindkøb til resten af turen, knap så fedt. Herfra kørte vi til en mangofarm (udenfor mangosæsonen) så i stedet snakkede vi med de sjoveste fugle og fodrede massevis af catfish. Vi kørte herefter til et lille vandhul hvor vi kunne få en forfriskende (læs: kold) dukkert inden vi lavede frokost. Hen på aftenen ankom vi til vores camp, hvor de sidste 2,5 time havde været på en meget bumlet firhjulstrækkervej. Her bød det på to nætter med primitiv camping, hvilket vil sige, at vi havde et lokum og en vandhane, vi er rigtig kommet ud i den australske busk.

En fuld dag til at se Bungle Bungle. Vi gik først til et lille udkigspunkt efterfulgt af Cathedral Gorge. Efter frokost kørte vi videre til Echidna Casm, hvilet er en masse løse som er faldet ned og har skabt en gorge man kan følge helt ind. Det var en helt utrolig gåtur. Herefter var der en sidste gåtur, ganske let og flad, inden vi kørte tilbage til campen. Vi var tidligt ved campen, så vi havde lidt fritid inden vi kørte ud for at se solnedgangen hen over nogle af stenene.

Næste stop: El Questro, som indeholder et af mine favoritsteder. For at komme til El Questro havde vi lidt af en køretur, men den blev dog brudt op af en gåtur i Emma Gorge efter frokost. For enden af denne gorge ventede der os en meget forfriskende (læs: iskold) dukkert, men det var skønt.
Kort inden vi var ved vores camp stoppede vi i vejsiden for at samle brænde, da der var en masse som var skyllet op efter regnsæsonen. Det vil sige at vi til aften havde turens første lejrbål og det var fantastisk at varme sig ved.
Vi havde nu en fuld dag til at se El Questro. Vi startede ud ved Zebedee Spring, 32 grader varmt rendende vand hele året rundt, slet ikke dårligt fra morgenstunden. Næste stop var ved El Questro Gorge. Her havde vi den sværeste gåtur på turen. Vi gik på sten indtil vi kom til et lille vandhul og en kæmpe sten hvor vi var nød til at ligge vores ting og hjælpe hinanden op, hvorefter vi nærmest kravlede mere end vi gik rundt på stenene i noget som føltes som en evighed. Da vi kom til enden var der et lille sødt vandfald med dertilhørende vandhul, hvor vi kunne få en forfriskende og tiltrængt dukkert inden vi skulle gå hele vejen tilbage.
Vi kørte herefter til Amalia Gorge. Her var det en smule svært at komme igang, da vi havde nogle tunge og trætte ben, men afsted vi kom. Turen her var delt i to, halvvejs var der er lækkert vandhul og en skøn temperatur. Halvdelen af os tog også den anden halvdel af turen, som gik til et vandfald med endnu et vandhul, dog knap så rent vand. Vi gik tilbage til de andre og imens de alle lå og slappede af, begyndte Anthea og jeg at hoppe ud fra en klippeafsats og legede med billeder. Det var virkelig sjovt, og noget jeg virkelig havde set frem til i længe.
Tilbage på campen satte jeg gang i bålet og vi brugte endnu en aften her omkring. Det havde været en fantastisk dag.

Næste dag var lidt af en køredag, men vi stoppede for at tage billeder af de Boab træer vi ser alle steder (jeg syntes de ligner børnetegninger der er kommet til live). Vi blev idag spurgt om vi ville køre til vores planlagte camp eller om vi ville campe i en rigtig bushcamp, hvilket vil sige uden nogen faciliteter overhovedet, hvilket vi alle sagde ja til. Vi ankom til campen efter middag, hvor vi havde en gåtur ned til et lækkert solrigt sted med flere små vandhul. Anthea, Jana og jeg nød solen og sad bare og snakkede indtil vi smuttede tilbage til campen, hvor vi havde endnu en aften med bål.

Næste dag kørte vi til Manning Gorge, hvor vi havde en times gåtur i høj sol inden vi kom til det flotteste vandfald med det lækreste vand. Her havde vi det bedste klippespring på turen. Vi kravlede op i vandfaldet og gik ud på en klippespids hvor vi kunne springe omkring 5-6meter ned, det var ubeskriveligt fedt og vi gik op for at springe igen og igen. Vi udnyttede bestemt tiden indtil vi skulle gå tilbage.
Vi kørte til den næste Gorge, den var ret lille, men der var to ræb til at svinge sig i. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det nærmest var umuligt at svinge sig i ræbene uden at ramme vandet med det samme (eller lave maveplasker, avs..). Det var meningen at vi skulle til endnu et vandfald med endnu et klippespring, men vores guide skiftede mening og tre af os blev desværre nedstemt over at se solnedgangen med en øl i hånden, øv. Det tredje stop var ellers grunden til at vi havde valgt at tage endnu en bushcamp, da det ville give os tiden dertil, men vi var kommet lidt bagud i løbet af dagen.
Vi kørte til denne dags bushcamp som var placeret virkelig fedt ud til en skrænt ved siden af vejen. Jeg fik gang i bålet og passede det hele aftenen, dejlig varmt.

At vågne op til en solopgang ud over skrænten var bestemt ikke dårligt. Vi fik pakket sammen for sidste gang og kørte til Tunnel Creek, hvor vi havde en guidet tur af aboriginals. Vi kørte bagefter til Windjana Gorge som er kendt for sine mange ferskvandskrokodiller. Vi så utallige krokodiller ligge og sole sig i vandoverfladen, det var ret fedt at se. Længere nede lå der en lidt større krokodille i vandkanten og vi gik ret tæt på den og fik taget billeder, en smule grænseoverskrivende.
Vi satte kursen mod Broome, vores sidste stop for den første halvdel af turen. Vi nåede desværre ikke solnedgangen ved Cabel Beach, men det var alligevel ret tåget. Vi fik tjekket ind på vores hostel og fik taget et meget tiltrængt bad efter 2 nætter i bushcamp. Vi mødtes senere og gik ud for at spise en sidste middag sammen med hele gruppen.

Vi var nu officielt tilbage i civilisationen efter 9 dage i ødemarken med enestående natur.